![\"Greenpeace-aktivister](\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/08\/7886a226-gp0su2pr4_low-res-800px.jpg\" "\\"Greenpeace-aktivister")
Dybhavsminedrift: En fiasko fra starten<\/strong><\/h2>\n\nDybhavsminedriftens fortalere troede, at det ville blive nemt at s\u00e6tte jagten ind mod bunden. De fleste mennesker havde enten aldrig h\u00f8rt om dybhavsminedrift eller troede, det var en science fiction-historie \u2013 ikke en reel trussel mod havet.<\/p>\n\n
Internationale forhandlinger om, hvorvidt minedrift p\u00e5 dybhavet skal tillades, har hidtil fungeret som en \u00e5ben d\u00f8r for industriens interesser. Unders\u00f8gelser afsl\u00f8rede<\/a> et alt for t\u00e6t forhold mellem The Metals Company og den tidligere leder af Den Internationale Havbundsmyndighed (ISA). Fra luksusmiddage<\/a> til et samarbejde om at f\u00e6rdigg\u00f8re et kodeks for dybhavsminedrift \u2019helt udenfor offentlighedens kendskab\u2019, hvor ISA endda delte interne data<\/a> for at hj\u00e6lpe selskabet med at v\u00e6lge det bedste sted til deres unders\u00f8gelser.<\/p>\n\nMen da folk f\u00f8rst h\u00f8rte om det, begyndte de at handle! Millioner har nu bakket op underskriftsindsamlinger, talt med deres politikere og overbevist mere end 38 regeringer om at mods\u00e6tte sig opstarten af minedrift p\u00e5 dybhavet<\/a>.<\/p>\n\nDet var bestemt ikke en udvikling, som den gr\u00e5dige industri hilste velkommen, for deres eneste chance for profit er at f\u00e5 gr\u00f8nt lys til at starte dybhavsminedrift. <\/p>\n\n
Derfor sendte selskaber med interesser i dybhavsminedrift ved \u00e5rets begyndelse et brev<\/a> til ISA, hvor de klagede over, at det var \u201cuacceptabelt og uretf\u00e6rdigt\u201d. Selskaberne klagede over have brugt 2 mia. dollars p\u00e5 at efterforske havbunden uden at have f\u00e5et tilladelse fra de forskellige regeringer til at starte minedrift.<\/p>\n\n![\"Greenpeace-protest](\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/08\/9ebbaff4-grenpeace-protest-mod-dybhavnsminedrift-og-trump.jpg\" "\\"Greenpeace-protest")
Aktivister fra Greenpeace USA sender et klart budskab til USA’s pr\u00e6sident foran Trump Tower i New York. \u00a9 Stephanie Keith \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\nSt\u00f8t kampen for naturen p\u00e5 bunden af havet<\/strong><\/h2>\n\nGreenpeace arbejder ogs\u00e5 for at stoppe rovdriften p\u00e5 det dybe hav. V\u00e6r med til at beskytte havet:<\/strong><\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tStop dybhavsminedrift, f\u00f8r det er for sent \ud83d\udc99\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tDybhavsminedrift er en ny trussel mod havene. <\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t\nDet virker, som om The Metals Company helt har misset, at verdenshavene ikke er fast ejendom, man kan beslagl\u00e6gge eller s\u00e6lge<\/a>, og at den internationale havbund er menneskehedens f\u00e6lles arv<\/a>. <\/p>\n\nUdover den store folkelige modstand har n\u00e6sten 200 regeringer nu tilsluttet sig det internationale rammev\u00e6rk, som fastsl\u00e5r<\/a>, at ingen stat m\u00e5 tage ensidige skridt for at udnytte den f\u00e6lles havbund. <\/p>\n\nBeslutninger om havet ber\u00f8rer os alle og skal s\u00e6tte rettighederne og stemmerne fra oprindelige folk \u2013 de traditionelle forvaltere \u2013 i centrum, ikke neokolonialistiske virksomheder.<\/p>\n\n
Da dybhavsminedriftens lobbyarbejde ikke gav det \u00f8nskede resultat, reagerede The Metals Company med rasende udbrud. De h\u00e6vdede, at \u201cden kommercielle industri ikke er velkommen i ISA<\/a>\u201d, fordi ISA var \u2019blevet overtaget af milj\u00f8aktivister\u201d. I stedet vil selskabet nu omg\u00e5 international lovgivning og g\u00e5 direkte til Donald Trump for at f\u00e5 ham til at give dem tilladelse til at udf\u00f8re minedrift i internationale farvande.<\/p>\n\nMen hvordan kan Trump tillade minedrift i dybhavet?<\/strong><\/h2>\n\nOg Trump, ja han lytter til kapitalinteresser, ikke naturinteresser.<\/p>\n\n
Trump underskrev s\u00e5ledes en pr\u00e6sidentiel bekendtg\u00f8relse<\/a>, der st\u00f8ttede The Metals Companys egenr\u00e5dige fremgangsm\u00e5de og tillod selskabet at indsende verdens f\u00f8rste ans\u00f8gning om minedrift p\u00e5 den internationale havbund.<\/p>\n\nFord\u00f8mmelsen er taget voldsomt til. Over 30 regeringer fra alle verdens regioner har offentligt kritiseret The Metal Company\u2019s bekendtg\u00f8relse; Frankrig<\/a>, Kina<\/a>, EU<\/a> og andre har kaldt planen problematisk, og Frankrigs havminister<\/a> kaldte TMC\u2019s<\/em> plan for \u201cmilj\u00f8m\u00e6ssigt pirateri\u201d. ISA\u2019s generalsekret\u00e6r sagde, at hvis USA unilateralt besluttede \u2013 ved at bruge en 50 \u00e5r gammel, for\u00e6ldet lov \u2013 at tillade minedrift p\u00e5 dybhavet, ville det v\u00e6re en \u201covertr\u00e6delse af folkeretten\u201d.<\/p>\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/08\/a382252a-gp0su68r8_low-res-800px.jpg\")
Et af fart\u00f8jerne i The Metals Companys fl\u00e5de til minedrift befinder sig her i Malaysia, hvor Greenpeace ogs\u00e5 er p\u00e5 pletten for at protestere. \u00a9 Jurnasyanto Sukarno \/ Greenpe<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\nHvorfor samarbejder The Metals Company og Trump?<\/strong><\/h2>\n\nSelvom deres man\u00f8vre har skabt politisk chokb\u00f8lge, er alliancen mellem dybhavsminedrift-selskaber og Trump-administrationen ikke overraskende.<\/p>\n\n
Ud over at The Metals Companys direkt\u00f8r beskriver \u00f8del\u00e6ggelsen af dette uber\u00f8rte \u00f8kosystem som at \u201csamle golfbolde op p\u00e5 en driving range<\/a>\u201d, er minedrift p\u00e5 dybhavet den seneste m\u00e5de, hvorp\u00e5 politikere og virksomheder fors\u00f8ger at tiltuske sig territorier, tilsides\u00e6tte oprindelige folks rettigheder, forurene havet og betragte milj\u00f8et som en ressource, der kan udnyttes \u2013 frem for det, det virkelig er: fundamentet for alt liv.<\/p>\n\nMen deres tilgang kommer ikke fra en position af styrke. Dybhavsminedriftsindustrien kunne se, at regeringer over hele verden, det store folkelig pres i hele verden, begyndte at s\u00e6tte beskyttelse over udnyttelse af havet. The Metals Company var ved at l\u00f8be t\u00f8r for muligheder, l\u00f8be t\u00f8r for penge \u2013 og valgte derfor at g\u00e5 all-in. Med Trump.<\/p>\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/08\/3d8a8d54-gp0su1r14_low-res-800px.jpg\")
Dybhavsminedrift er en global trussel mod havene. Greenpeace s\u00e6tter her spot p\u00e5 den norske regerings planer om dybhavsminedrift i S\u00f8rfjord. Efter et stort pres med mange st\u00f8tter i ryggen, lykkedes i 2024 Greenpeace at f\u00e5 regeringen til at droppe sin planer. \u00a9 Daniel M\u00fcller \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\nHvad sker der nu?<\/strong><\/h2>\n\nHver eneste regering, der har fors\u00f8gt at starte minedrift p\u00e5 dybhavet, er fejlet. Fra Papua Ny Guinea til Norge har dybhavsminedriftsselskaber og deres st\u00f8tter gang p\u00e5 gang undervurderet modstanden og er blevet fanget i et net af risiko for d\u00e5rligt omd\u00f8mme, juridiske udfordringer og \u00f8konomiske problemer.<\/p>\n\n
The Metals Company har da ogs\u00e5 selv indr\u00f8mmet, at de har \u2019stukket h\u00e5nden i en hvepserede\u2019. <\/p>\n\n
Men da folk f\u00f8rst h\u00f8rte om det, begyndte de at handle! Millioner har nu bakket op underskriftsindsamlinger, talt med deres politikere og overbevist mere end 38 regeringer om at mods\u00e6tte sig opstarten af minedrift p\u00e5 dybhavet<\/a>.<\/p>\n\n Det var bestemt ikke en udvikling, som den gr\u00e5dige industri hilste velkommen, for deres eneste chance for profit er at f\u00e5 gr\u00f8nt lys til at starte dybhavsminedrift. <\/p>\n\n Derfor sendte selskaber med interesser i dybhavsminedrift ved \u00e5rets begyndelse et brev<\/a> til ISA, hvor de klagede over, at det var \u201cuacceptabelt og uretf\u00e6rdigt\u201d. Selskaberne klagede over have brugt 2 mia. dollars p\u00e5 at efterforske havbunden uden at have f\u00e5et tilladelse fra de forskellige regeringer til at starte minedrift.<\/p>\n\n Greenpeace arbejder ogs\u00e5 for at stoppe rovdriften p\u00e5 det dybe hav. V\u00e6r med til at beskytte havet:<\/strong><\/p>\n\t\t\t Dybhavsminedrift er en ny trussel mod havene. <\/p>\n\t\t\t\t Det virker, som om The Metals Company helt har misset, at verdenshavene ikke er fast ejendom, man kan beslagl\u00e6gge eller s\u00e6lge<\/a>, og at den internationale havbund er menneskehedens f\u00e6lles arv<\/a>. <\/p>\n\n Udover den store folkelige modstand har n\u00e6sten 200 regeringer nu tilsluttet sig det internationale rammev\u00e6rk, som fastsl\u00e5r<\/a>, at ingen stat m\u00e5 tage ensidige skridt for at udnytte den f\u00e6lles havbund. <\/p>\n\n Beslutninger om havet ber\u00f8rer os alle og skal s\u00e6tte rettighederne og stemmerne fra oprindelige folk \u2013 de traditionelle forvaltere \u2013 i centrum, ikke neokolonialistiske virksomheder.<\/p>\n\n Da dybhavsminedriftens lobbyarbejde ikke gav det \u00f8nskede resultat, reagerede The Metals Company med rasende udbrud. De h\u00e6vdede, at \u201cden kommercielle industri ikke er velkommen i ISA<\/a>\u201d, fordi ISA var \u2019blevet overtaget af milj\u00f8aktivister\u201d. I stedet vil selskabet nu omg\u00e5 international lovgivning og g\u00e5 direkte til Donald Trump for at f\u00e5 ham til at give dem tilladelse til at udf\u00f8re minedrift i internationale farvande.<\/p>\n\n Og Trump, ja han lytter til kapitalinteresser, ikke naturinteresser.<\/p>\n\n Trump underskrev s\u00e5ledes en pr\u00e6sidentiel bekendtg\u00f8relse<\/a>, der st\u00f8ttede The Metals Companys egenr\u00e5dige fremgangsm\u00e5de og tillod selskabet at indsende verdens f\u00f8rste ans\u00f8gning om minedrift p\u00e5 den internationale havbund.<\/p>\n\n Ford\u00f8mmelsen er taget voldsomt til. Over 30 regeringer fra alle verdens regioner har offentligt kritiseret The Metal Company\u2019s bekendtg\u00f8relse; Frankrig<\/a>, Kina<\/a>, EU<\/a> og andre har kaldt planen problematisk, og Frankrigs havminister<\/a> kaldte TMC\u2019s<\/em> plan for \u201cmilj\u00f8m\u00e6ssigt pirateri\u201d. ISA\u2019s generalsekret\u00e6r sagde, at hvis USA unilateralt besluttede \u2013 ved at bruge en 50 \u00e5r gammel, for\u00e6ldet lov \u2013 at tillade minedrift p\u00e5 dybhavet, ville det v\u00e6re en \u201covertr\u00e6delse af folkeretten\u201d.<\/p>\n\n Selvom deres man\u00f8vre har skabt politisk chokb\u00f8lge, er alliancen mellem dybhavsminedrift-selskaber og Trump-administrationen ikke overraskende.<\/p>\n\n Ud over at The Metals Companys direkt\u00f8r beskriver \u00f8del\u00e6ggelsen af dette uber\u00f8rte \u00f8kosystem som at \u201csamle golfbolde op p\u00e5 en driving range<\/a>\u201d, er minedrift p\u00e5 dybhavet den seneste m\u00e5de, hvorp\u00e5 politikere og virksomheder fors\u00f8ger at tiltuske sig territorier, tilsides\u00e6tte oprindelige folks rettigheder, forurene havet og betragte milj\u00f8et som en ressource, der kan udnyttes \u2013 frem for det, det virkelig er: fundamentet for alt liv.<\/p>\n\n Men deres tilgang kommer ikke fra en position af styrke. Dybhavsminedriftsindustrien kunne se, at regeringer over hele verden, det store folkelig pres i hele verden, begyndte at s\u00e6tte beskyttelse over udnyttelse af havet. The Metals Company var ved at l\u00f8be t\u00f8r for muligheder, l\u00f8be t\u00f8r for penge \u2013 og valgte derfor at g\u00e5 all-in. Med Trump.<\/p>\n\n Hver eneste regering, der har fors\u00f8gt at starte minedrift p\u00e5 dybhavet, er fejlet. Fra Papua Ny Guinea til Norge har dybhavsminedriftsselskaber og deres st\u00f8tter gang p\u00e5 gang undervurderet modstanden og er blevet fanget i et net af risiko for d\u00e5rligt omd\u00f8mme, juridiske udfordringer og \u00f8konomiske problemer.<\/p>\n\n The Metals Company har da ogs\u00e5 selv indr\u00f8mmet, at de har \u2019stukket h\u00e5nden i en hvepserede\u2019. <\/p>\n\nSt\u00f8t kampen for naturen p\u00e5 bunden af havet<\/strong><\/h2>\n\n
Men hvordan kan Trump tillade minedrift i dybhavet?<\/strong><\/h2>\n\n
Hvorfor samarbejder The Metals Company og Trump?<\/strong><\/h2>\n\n
Hvad sker der nu?<\/strong><\/h2>\n\n