{"id":66581,"date":"2025-09-15T14:38:38","date_gmt":"2025-09-15T12:38:38","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=66581"},"modified":"2025-09-15T14:38:45","modified_gmt":"2025-09-15T12:38:45","slug":"kender-du-de-her-ikoniske-og-truede-dyr-i-amazonas","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/kender-du-de-her-ikoniske-og-truede-dyr-i-amazonas\/","title":{"rendered":"Kender du de her ikoniske (og truede) dyr i Amazonas?"},"content":{"rendered":"\n

Amazonas-regnskoven er et skatkammer af artsrigdom. Her lever flere arter end noget andet sted i verden. L\u00e6s om nogle af de sj\u00e6ldne dyr, der lever i og af regnskoven, og hvorfor dette ekstraordin\u00e6re \u00f8kosystem er vigtigt.<\/strong><\/p>\n\n

\"Fredet
\u00a9 Nilmar Lage \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

AMAZONAS. Et af de mest mytiske og elskede steder p\u00e5 vores planet. Her t\u00e5rner tr\u00e6erne sig mod himlen i flere etager, floderne snor sig som livsnerver gennem den gr\u00f8nne jungle, og dyrelivet er s\u00e5 rigt, at nye arter opdages hver anden dag<\/em>. <\/p>\n\n

Regnskoven er selve livsgrundlaget for dyr som jaguarer, farvestr\u00e5lende papeg\u00f8jer og legesyge floddelfiner, der alle er dybt afh\u00e6ngige af regnskoven for f\u00f8de og beskyttelse. De t\u00e6tte tr\u00e6toppe, floderne og den enorme biodiversitet danner en skr\u00f8belig balance, der holder hele \u00f8kosystemet i live. Men denne balance er truet. Amazonas f\u00e6ldes i et alarmerende tempo for at give plads til industrielt landbrug og udvindingsindustrier. <\/p>\n\n

I denne artikel hylder vi Amazonas’ vilde sk\u00f8nhed \u2013 og minder om, at n\u00e5r vi beskytter regnskoven, beskytter vi ogs\u00e5 dens enest\u00e5ende og uerstattelige dyreliv.<\/p>\n\n

Vidste du, at\u2026?<\/strong><\/h2>\n\n

10 % af alle kendte dyrearter lever i Amazonas<\/strong><\/p>\n\n

Mindst 10 % af alle kendte plante- og dyrearter i verden lever i Amazonas. Den enest\u00e5ende biodiversitet g\u00f8r regnskoven til et af de vigtigste \u00f8kosystemer p\u00e5 planeten, hvor tusindvis af arter hver dag spiller en afg\u00f8rende rolle i at holde naturens balance intakt. [1<\/a>]<\/p>\n\n

En ny art bliver opdaget hver anden dag<\/strong><\/p>\n\n

En unders\u00f8gelse fra 2015 viste, at der i gennemsnit opdages en ny plante- eller dyreart i Amazonas hver anden dag. Men skoven ryddes s\u00e5 hurtigt, at mange arter risikerer at forsvinde, f\u00f8r vi overhovedet opdager dem \u2014 hvilket understreger, hvor presserende det er at bevare regnskoven. [2]<\/a><\/p>\n\n

Et af verdens mest varierede levesteder<\/strong><\/p>\n\n

Amazonasfloden og dens bifloder huser flere fiskearter end noget andet flodsystem i verden. Her lever kendte arter som piratfisk og den gigantiske pirarucu. Det mangfoldige liv i floderne er livsvigtigt for mange af omr\u00e5dets oprindelige folk og lokalsamfund. [3]<\/a><\/p>\n\n

Insekternes verden er fuld af overraskelser<\/strong><\/p>\n\n

P\u00e5 bare 16 hektar af Amazonas-regnskoven har forskere fundet flere myrearter end i hele Europa. Det siger noget om den enorme diversitet \u2013 selv blandt regnskovens mindste beboere. [4]<\/a><\/p>\n\n

Ikoniske dyrearter i fare<\/strong><\/p>\n\n

Mange af Amazonas mest kendte dyr er i fare. Floddelfinen, k\u00e6mpeodderen, tucuxi-delfinen, solparakitten og s\u00f8koen er blandt de arter, der trues af tab af levesteder, ulovlig jagt og forurening. [5]<\/a><\/p>\n\n

L\u00e6r nogle af Amazonas\u2019 fascinerende dyr at kende<\/strong><\/h2>\n\n

Amazonas\u2019 lyser\u00f8de floddelfin <\/strong>(Inia geoffrensis)<\/em><\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Lyser\u00f8d floddelfin \u00a9 Peyton Olesen \/ IStock<\/figcaption><\/figure>\n\n

Dette er verdens st\u00f8rste art af floddelfiner<\/a>, og dens karakteristiske lyser\u00f8de farve bliver tydeligere med alderen, is\u00e6r hos hannerne. Med sin fleksible nakke kan den navigere mellem oversv\u00f8mmede tr\u00e6er, og dens kost best\u00e5r af mere end 50 forskellige fiskearter. Men livet i floden er ikke uden farer. Ulovlig jagt, klimaforandringer og forurening truer floddelfinen, hvis sk\u00e6bne er t\u00e6t forbundet med sundheden i Amazonflodens \u00f8kosystem. [6]<\/a><\/p>\n\n

Amazonas k\u00e6mpeodder <\/strong>(Pteronura brasiliensis)<\/em><\/strong><\/p>\n\n

\"Brasiliansk
Brasiliansk k\u00e6mpeodder. \u00a9 Adriano Gambarini<\/figcaption><\/figure>\n\n

Med en l\u00e6ngde p\u00e5 op til 1,8 meter<\/a> er dette den st\u00f8rste odderart i verden. Den lever prim\u00e6rt af fisk – ca. fire kg om dagen, men ogs\u00e5 krebsdyr og sm\u00e5 floddyr. K\u00e6mpeodderen er et meget socialt dyr, der lever i t\u00e6t knyttede familiegrupper, jager i flok og danner par for livet. Familiemedlemmerne plejer hinandens pels, sover sammen og kommunikerer h\u00f8jlydt med hinanden. Deres tykke, vandt\u00e6tte pels er eftertragtet, og arten er desv\u00e6rre truet p\u00e5 grund af ulovlig jagt og tab af levesteder.\u00a0 [7]<\/a><\/p>\n\n

Tucuxi-delfinen <\/strong>(Sotalia fluviatilis)<\/em><\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Tucuxi-delfin \u00a9 KIKE CALVO \/ Alamy Stock Photo<\/figcaption><\/figure>\n\n

Denne mindre ferskvandsdelfin minder om en lille flasken\u00e6sedelfin og lever i Amazonas- og Orinoco-floderne. Den bliver op til 1,5 meter lang og har en lysegr\u00e5 til bl\u00e5lig ryg og ofte lyser\u00f8d bug. Tucuxier lever i grupper p\u00e5 10\u201315 individer og er kendt for deres legesyge adf\u00e6rd.<\/p>\n\n

Forurening og utilsigtet fangst i fiskegarn truer artens overlevelse, og dens fremtid afh\u00e6nger af bedre forvaltning af floderne og mere b\u00e6redygtigt fiskeri.[8]<\/a><\/p>\n\n

Solparakitten <\/strong>(Aratinga solstitialis)<\/em><\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Solparakit \u200b\u00a9 Sander Meertins \/ Alamy Stock Photo<\/figcaption><\/figure>\n\n

Med sine gyldengule fjer, orange bug og bl\u00e5gr\u00f8nne vingespidser er solparakitten et sandt festfyrv\u00e6rkeri af farver. Den lever i det nord\u00f8stlige Sydamerika og er lige s\u00e5 social, som den er smuk.<\/p>\n\n

Desv\u00e6rre er den ogs\u00e5 eftertragtet i den illegale handel med eksotiske k\u00e6ledyr \u2013 og mister samtidig sine naturlige levesteder. M\u00e5lrettet beskyttelse af dens habitater er afg\u00f8rende, for at arten kan sikres en fremtid. [9]<\/a><\/p>\n\n

Amazon-manaten <\/strong>(Trichechus inunguis)<\/em><\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Amazonas-s\u00f8ko \u200b\u00a9 Diego Grandi \/ Alamy Stock Photo<\/figcaption><\/figure>\n\n

Denne fredelige s\u00f8ko glider roligt gennem floder, s\u00f8er og oversv\u00f8mmede skove i Amazonas \u2013 fra Brasilien til Peru. Det er den mindste af alle manat-arter, men stadig imponerende: Op til tre meter lang og over 400 kilo tung<\/a>. Den spiser udelukkende vandplanter og kan spise op til 8 % af sin kropsv\u00e6gt hver dag.<\/p>\n\n

S\u00f8koen er truet af  jagt og \u00f8del\u00e6ggelse af vandmilj\u00f8er. Bevarelsesindsatsen fokuserer derfor p\u00e5 at beskytte vandl\u00f8b og mindske jagttrykket. <\/p>\n\n

Hyacintaraen <\/strong>(Anodorhynchus hyacinthinus)<\/em><\/strong><\/p>\n\n

\"Hyacintara
Hyacintara.
\u00a9 Randy \/ CC BY 2.0<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Verdens st\u00f8rste papeg\u00f8je<\/a> er ikke til at overse. Dybbl\u00e5 fjer og markante gule ringe omkring \u00f8jne og n\u00e6b g\u00f8r hyacintaraen til et ikonisk syn i Amazonas. Den kan blive op til en meter lang og lever i Brasilien, Bolivia og Paraguay.<\/p>\n\n

Hyacintaraen er intelligent og social \u2013 ofte set i par eller sm\u00e5 grupper. Men ogs\u00e5 denne art trues af ulovlig handel og skovrydning. Dens overlevelse afh\u00e6nger af bevarelsen af Amazonas\u2019 t\u00e6tte skove. <\/p>\n\n

Jaguar <\/strong>(Panthera onca)<\/em><\/strong><\/p>\n\n

\"Jaguar\"
Jaguar \u00a9 Valdemir Cunha<\/figcaption><\/figure>\n\n

Som den st\u00f8rste kattedyrart i Amerika er jaguaren b\u00e5de majest\u00e6tisk og st\u00e6rk. Den kraftige krop, korte hale og pels med sorte rosetter giver den et imponerende udtryk – og de kraftige k\u00e6ber (faktisk det kraftigste bid af alle kattedyr) kan bide gennem alligatorskind, kranier og skildpaddeskaller. Jaguarer er fremragende sv\u00f8mmere og jager b\u00e5de til lands og i vand.<\/p>\n\n

Den lever helst i t\u00e6tte skove, hvor den kan holde sig godt skjult, men flytter ud til mere \u00e5bne landskaber, n\u00e5r den jager. Jaguaren spiser alle slags dyr, den f\u00e5r chancen for, hvad enten det er fisk, fugle, krybdyr eller pattedyr. Skovrydning og anden \u00f8del\u00e6ggelse af skoven har \u00f8delagt halvdelen af \u200b\u200bjaguarens oprindelige levesteder, og den er blevet udryddet i USA, Uruguay og El Salvador. Den st\u00f8rste bestand findes ved Amazonas-flodens vandopland. Efterh\u00e5nden som mennesker bygger t\u00e6ttere p\u00e5 jaguarens levesteder, opst\u00e5r der ogs\u00e5 flere konflikter mellem jaguarer og mennesker. Krybskytteri er en anden trussel. Jaguaren har i dag status som n\u00e6sten truet. [12]<\/a><\/p>\n\n

Margay <\/strong>(Leopardus wiedii)<\/em><\/strong><\/p>\n\n

\"Oncilla
Margay
\u00a9 Adriano Gambarini<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Denne lille, nataktive vildkat er noget helt s\u00e6rligt. Med ankler, der kan dreje 180 grader, kan den klatre ned ad tr\u00e6erne med hovedet f\u00f8rst. Den ligner en lille ozelot, men er lettere og lever prim\u00e6rt i tr\u00e6toppene.<\/p>\n\n

Skovfragmentering og jagt p\u00e5 grund af dens smukke pels har gjort margay’en s\u00e5rbar. Derfor fokuserer bevaringsarbejdet p\u00e5 at beskytte sammenh\u00e6ngende skovomr\u00e5der og forhindre krybskytteri. [13]<\/a><\/p>\n\n

R\u00f8d Ara <\/strong>(Ara macao)<\/em><\/strong><\/p>\n\n

\"smuk
R\u00f8d ara
\u00a9 Rog\u00e9rio Assis \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Med sin i\u00f8jnefaldende r\u00f8d-bl\u00e5-gule fjerdragt er den r\u00f8de ara en farverig ambassad\u00f8r for regnskoven. Araen har et kraftigt n\u00e6b, som den bruger til at knuse n\u00f8dder og fr\u00f8. Den lever fra det sydlige Mexico til Brasilien og danner livslange par, der tager sig k\u00e6rligt af sine unger. Et s\u00e6rligt tr\u00e6k: Den kan spise giftige frugter og neutralisere toksiner ved at indtage ler.<\/p>\n\n

Selvom arten globalt set ikke er truet, er den s\u00e5rbar i flere regioner p\u00e5 grund af tab af levesteder og ulovlig handel. Derfor er overv\u00e5gning og beskyttelse stadig vigtig. [14]<\/a><\/p>\n\n

Amazonas: Et \u00f8kosystem i balance \u2013 og i fare<\/strong><\/h2>\n\n

Hver af disse arter spiller en rolle i at opretholde den skr\u00f8belige balance i Amazonas-regnskoven. N\u00e5r deres levesteder forsvinder, risikerer hele \u00f8kosystemet at falde sammen.<\/p>\n\n

Ved at beskytte Amazonas beskytter vi ikke kun dyrene \u2014 vi v\u00e6rner om et af verdens mest livgivende og enest\u00e5ende steder for kommende generationer.<\/p>\n\n

<\/p>\n\n

<\/p>\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Amazonas-regnskoven er et skattekammer af artsrigdom. Her lever flere arter end noget andet sted i verden. L\u00e6s om nogle af de sj\u00e6ldne dyr, der lever i og af regnskoven, og…<\/p>\n","protected":false},"author":44,"featured_media":66583,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[18],"tags":[56],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-66581","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-natur","tag-amazonas","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/66581","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/44"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=66581"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/66581\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":66603,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/66581\/revisions\/66603"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/66583"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=66581"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=66581"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=66581"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=66581"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}