{"id":66650,"date":"2025-09-18T13:17:27","date_gmt":"2025-09-18T11:17:27","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=66650"},"modified":"2025-09-18T13:17:34","modified_gmt":"2025-09-18T11:17:34","slug":"retfaerdighed-er-afgoerende-i-klimakampen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/retfaerdighed-er-afgoerende-i-klimakampen\/","title":{"rendered":"Retf\u00e6rdighed er afg\u00f8rende i klimakampen"},"content":{"rendered":"\n

Klimakrisen f\u00e5r nok mange af os til at t\u00e6nke p\u00e5 smeltende gletsjere og ekstreme vejrf\u00e6nomener, men den handler i h\u00f8j grad ogs\u00e5 om mennesker og menneskerettigheder. Liv g\u00e5r tabt, hjem bliver \u00f8delagt, afgr\u00f8der mislykkes og kulturarv bliver udryddet blandt verdens mest udsatte og s\u00e5rbare befolkninger. Derfor er klimaretf\u00e6rdighed en vigtig faktor i klimakampen. <\/strong><\/p>\n\n

\"Widespread
Beboere i Santo Domingo og Quezon City i Filippinerne lever med flere forskellige konsekvenser af den kraftige tropiske storm \u201cCrising\u201d i juli 2025.
\u00a9 Noel Celis \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Selvom klimakrisen er et globalt problem, betyder det ikke, at den p\u00e5virker alle p\u00e5 samme m\u00e5de<\/a>. For hvem bliver ramt h\u00e5rdest, n\u00e5r oversv\u00f8mmelser \u00f8del\u00e6gger hjem, eller n\u00e5r t\u00f8rke udpiner afgr\u00f8der? Det er ofte dem, der i forvejen st\u00e5r i den v\u00e6rste situation \u2013 b\u00e5de i \u00f8konomisk forstand og i forhold til politisk indflydelse – og som er uden skyld i klimakrisen. En familie i Pakistan eller Filippinerne kan miste deres hjem, levebr\u00f8d og endda liv, n\u00e5r vandstanden stiger, eller klimarelateret ekstremt vejr rammer \u2013 uden at de har v\u00e6ret med til at for\u00e5rsage de udledninger, der har skabt problemet.

S\u00e5rbare samfund, der allerede k\u00e6mper med flere sv\u00e6re problemstillinger \u2013 konflikter, pandemi, sociale og \u00f8konomiske udfordringer \u2013 er mere p\u00e5virkede af klimaforandringernes indvirkning i forhold til andre dele af verden, uanset om de bor i \u00f8rkener eller ved havet, p\u00e5 bjerge eller i gr\u00f8nne dale.<\/p>\n\n

Det stadig voldsommere vejr og de medf\u00f8lgende klimarelaterede katastrofer \u00f8ger i betydelig grad sociale uligheder og fremmer social uretf\u00e6rdighed. Igen og igen ser vi, at de samfund, der er mest s\u00e5rbare over for disse p\u00e5virkninger, ogs\u00e5 er dem med den laveste modstandsdygtighed i socio\u00f8konomisk forstand. <\/p>\n\n

Derfor er klimaretf\u00e6rdighed afg\u00f8rende. <\/p>\n\n

Hvad er klimaretf\u00e6rdighed?<\/h2>\n\n

Klimaretf\u00e6rdighed er baseret p\u00e5 erkendelsen af, at klimaforandringerne indbefatter en r\u00e6kke alvorlige konsekvenser af blandt andet social, \u00f8konomisk og sundhedsm\u00e6ssig karakter for s\u00e5rbare samfund, som har bidraget mindst til klimakrisen. <\/p>\n\n

Klimaretf\u00e6rdighed handler om at bek\u00e6mpe urimelighed, skabe balance og s\u00e6tte lighed og menneskerettigheder i centrum for klimahandling og beslutningstagning.<\/p>\n\n

Grundl\u00e6ggende drejer det sig om, at de rige lande, virksomheder og industrier, der har tjent formuer p\u00e5 at udlede drivhusgasser, skal stilles til ansvar for deres handlinger. Det handler om at f\u00e5 dem til at hj\u00e6lpe de lokalsamfund, som de har p\u00e5virket<\/a>, og som betaler prisen for andres enorme CO\u2082-udledninger og p\u00e5virkning af milj\u00f8et. <\/p>\n\n

Det er et ubestrideligt faktum, at de mest \u00f8konomisk udsatte lande, der har bidraget mindst til klimakrisen, lider mest under dens konsekvenser. Samtidig er de lande, der st\u00e5r bag st\u00f8rstedelen af verdens CO\u2082-udledninger<\/a>, bedst stillet til at h\u00e5ndtere konsekvenserne.<\/p>\n\n

<\/div>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tL\u00e6g klimaskat p\u00e5 oliegiganterne\ud83d\udcb8\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Oliegiganterne skal st\u00e5 til ansvar og betale for de skader, de forvolder.<\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t\n

<\/div>\n\n

Klimakrisen \u00f8ger eksisterende uligheder og uretf\u00e6rdigheder<\/h2>\n\n

Lavindkomstlande, etniske minoriteter, oprindelige folk, kvinder og personer med handicap er mest p\u00e5virkede af de \u00f8del\u00e6ggende virkninger af klimakatastrofer s\u00e5som oversv\u00f8mmelser, skovbrande, alvorlig t\u00f8rke, temperaturstigninger, stigende havniveauer og begr\u00e6nset adgang til mad og vand. P\u00e5 samme m\u00e5de bliver b\u00f8rn og unge h\u00e5rdt ramt af klimaforandringerne, selvom de stort set ikke har bidraget til krisen.\u00a0<\/p>\n\n

En stor del af verdens befolkning best\u00e5r af grupper, der er blevet marginaliserede (frar\u00f8vet politisk\/social indflydelse) og gjort mere s\u00e5rbare af magtfulde systemer, som holder dem tilbage (for eksempel \u00f8konomiske, politiske eller sociale systemer, der skaber ulighed). Disse grupper har ikke tilstr\u00e6kkelige \u00f8konomiske ressourcer eller den institutionelle st\u00f8tte, som er n\u00f8dvendig for at tilpasse sig de udfordringer, klimaforandringerne medf\u00f8rer, eller for at komme sig over de skader og tab, som klimaforandringerne for\u00e5rsager. <\/p>\n\n

Klimaforandringerne rammer sk\u00e6vt<\/h2>\n\n

Syd\u00f8stasien er en af de mest udsatte verdensdele. Omr\u00e5det ligger t\u00e6t p\u00e5 \u00e6kvator, det er omkranset af lange kystlinjer, og det har mange lavtliggende arealer \u2013 faktorer, der g\u00f8r, at dets n\u00e6sten 686 millioner indbyggere<\/a> i s\u00e6rligt h\u00f8j grad oplever konsekvenserne af stigende havniveauer og ekstreme vejrforhold som oversv\u00f8mmelser og tyfoner.<\/p>\n\n

Mellem 2015 og 2020 blev Syd\u00f8stasien ramt af de kraftigste t\u00f8rker, der nogensinde er registreret i omr\u00e5det <\/a>\u2013 over 70 procent af landomr\u00e5det var p\u00e5virket, da situationen var v\u00e6rst. \u00d8konomiske knudepunkter som Bangkok, Manila og Jakarta synker langsomt, mens de omkringliggende have stiger. Pakistan er endnu et eksempel p\u00e5 et land, der har bidraget minimalt til klimakrisen, men som alligevel rammes h\u00e5rdt af dens konsekvenser. Pakistan udleder s\u00e5ledes mindre end \u00e9n procent af de globale drivhusgasser, men landet forventes at v\u00e6re blandt de lande, der rammes allerh\u00e5rdest af klimakrisens f\u00f8lger.<\/p>\n\n

I 2022 blev Pakistan ramt af voldsomme monsunregnskyl, der p\u00e5virkede 33 millioner mennesker og f\u00f8rte til mere end 1.730 d\u00f8dsfald. Klimaforandringer medf\u00f8rer h\u00f8jere temperaturer og \u00e6ndringer i vejrforholdene, hvilket f\u00f8rer til kraftigere og hyppigere oversv\u00f8mmelser og hedeb\u00f8lger. I 2024 d\u00f8de mindst 450 mennesker<\/a> i forbindelse med en hedeb\u00f8lge i kystbyen Karachi.<\/p>\n\n

\n