{"id":67265,"date":"2025-12-19T15:44:00","date_gmt":"2025-12-19T14:44:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=67265"},"modified":"2026-01-07T08:57:58","modified_gmt":"2026-01-07T07:57:58","slug":"pfas-nitrat-og-pesticider-forurener-drikkevandet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/landbrug\/pfas-nitrat-og-pesticider-forurener-drikkevandet\/","title":{"rendered":"PFAS, nitrat og pesticider forurener drikkevandet"},"content":{"rendered":"\n

PFAS, nitrat og pesticider fra landbruget truer drikkevandet, sundheden og milj\u00f8et. Bliv klogere p\u00e5 forureningen, og hvordan vi sikrer rent drikkevand<\/strong> i denne Q&A.<\/strong>

I Danmark har vi i mange \u00e5r brystet os af have rent drikkevand, som vi kan tappe direkte fra hanen \u2013<\/strong> og det kan vi heldigvis stadig. Men drikkevandet er ogs\u00e5 truet, og vi skal passe p\u00e5 det.<\/p>\n\n

<\/p>\n\n

Hvor rent er dansk drikkevand egentlig?<\/strong><\/h2>\n\n

Drikkevandet i Danmark er truet af flere stoffer, fra PFAS-pesticider og g\u00f8dning p\u00e5 markerne, som siver ned til grundvandet. I mange dele af landet bliver grundvandet i stigende grad forurenet af disse kilder. <\/p>\n\n

I over halvdelen af Danmarks drikkevandsboringer er der rester af spr\u00f8jtegifte \u2013 og if\u00f8lge de seneste tal fra GEUS<\/a> overskrider 15 procent af drikkevandsboringerne gr\u00e6nsev\u00e6rdierne. <\/p>\n\n

Og meget af den forurening, vi skaber i dag, kender vi stadig ikke konsekvenserne af i fremtiden, s\u00e5 \u201cregningen\u201d sendes videre. Det vand, vi drikker i dag, er oftest faldet som nedb\u00f8r for mellem 5 og 50 \u00e5r siden. Derfor vil vores vand forts\u00e6tte med at blive forurenet i \u00e5revis, selv n\u00e5r vi beslutter os for at handle. Men det er vigtigt at handle politisk, s\u00e5 forureningen bremses og vi fremover ogs\u00e5 kan drikke vand fra hanen i tryghed.<\/p>\n\n

If\u00f8lge Milj\u00f8ministeriet vil de PFAS-pesticider, der allerede er blevet spr\u00f8jtet med ud over de danske marker komme med en milliardregning<\/a> til rensning af drikkevand i fremtiden.<\/p>\n\n

Hvilken rolle spiller landbruget i forureningen af grundvandet?<\/strong><\/h2>\n\n

Rigtig meget af vores drikkevand dannes under landbrugsjord. Derfor kan kemikalierne, der spredes p\u00e5 landbrugets jorde,  sive ned og ende i vores drikkevand \u2013 i en grad s\u00e5 landbruget i dag spiller den klart st\u00f8rste rolle i forureningen af grundvandet. <\/p>\n\n

Nitrat i drikkevandet<\/strong> er resultatet af, at der g\u00f8des mere end, hvad planterne kan optage. Det resterende nitrat siver ud i vandmilj\u00f8et eller ned i grundvandet.<\/p>\n\n

Landbrugets brug af spr\u00f8jtegifte forurener ogs\u00e5 grundvandet med pesticidrester<\/strong>. Det g\u00e6lder blandt andet pesticider med PFAS, der opf\u00f8rermeget stabilt over tid. Det vil sige, at det derfor n\u00e6sten ikke nedbrydes efter, at det er spr\u00f8jtet p\u00e5 marken, hvorfra det tr\u00e6nger ned til drikkevandet.<\/p>\n\n

Kan vi ikke bare rense vandet?<\/strong><\/h3>\n\n

I Danmark forvaltnines drikkevandet ud fra forebyggelse frem for at rense vandet. Det er, hvad Vandforsyningsloven<\/a> er baseret p\u00e5. <\/p>\n\n

Men manglende politisk handling g\u00f8r, at vi i dag st\u00e5r over for et s\u00e5 stort problem med forurening af nitrat i grundvandet, at man i Aalborg ikke kommer uden om at rense vandet for nitrat. Det betyder, at regningen p\u00e5 645 mio. kr. for at rense Aalborgs drikkevand dermed sendes til borgerne<\/a>, hvilket svarer til omkring 1.000 per husholdning i Aalborg. <\/p>\n\n

Rensning af vandet er bare ikke en holdbar l\u00f8sning i fremtiden.<\/strong> Hvis vi skal rense vandet for PFAS-stoffer vil det betyde et stort vandspild<\/a>, som g\u00f8r, at der ikke vil v\u00e6re nok vand til at forsyne nogle omr\u00e5der af Danmark med vand. Samtidig er rensning af vand meget dyrt, og meget rensning vil ogs\u00e5 i sig selv betyde forurening med nogle nye stoffer i drikkevandet. <\/p>\n\n

Skal vi s\u00e5 til at k\u00f8be vand p\u00e5 flaske for at v\u00e6re sikre? <\/strong><\/h3>\n\n

Nej, drikkevandet i Danmark har stadig generelt en god kvalitet \u2013 og det er langt bedre end flaskevand. Men hvis vi ikke skal ende med at st\u00e5 i supermarkedet og k\u00f8be vores drikkevand i fremtiden, s\u00e5 er det nu der skal handles. <\/p>\n\n

\"Drikkevand<\/figure>\n\n

Hvad er PFAS-pesticider, og hvilke konsekvenser har det for vores sundhed? <\/strong><\/h2>\n\n

PFAS er en anden kategori af kemikalier, som bruges i landbruget, industrien og en lang r\u00e6kke produkter, som for eksempel i teflonpander og regnt\u00f8j. Det er prim\u00e6rt landbrugets brug af PFAS-pesticider, som g\u00f8r, at der ender PFAS i drikkevandet.<\/p>\n\n

PFAS kaldes ogs\u00e5 \u2018evighedskemikalier\u2019, fordi n\u00e6sten ikke nedbrydes i naturen. PFAS i drikkevand er blandt andet<\/a> blevet knyttet til forringet immunsystem, nedsat fertilitet og kr\u00e6ftrisiko.<\/p>\n\n

Er PFAS-pesticiderne blevet forbudt? <\/strong><\/h3>\n\n

Milj\u00f8styrelsen har i 2025 forbudt en lang r\u00e6kke PFAS-pesticider. Men styrelsens forbud l\u00f8ser ikke roden til problemet: Selv n\u00e5r forbuddet tr\u00e6der i kraft, spr\u00f8jtes der stadig med andre andre PFAS-pesticider og spr\u00f8jtegifte p\u00e5 de danske marker \u2013 og landbruget kan frit l\u00f8bende tage nye PFAS-pesticider i brug.<\/p>\n\n

Greenpeace afsl\u00f8rer spr\u00f8jtning af pesticider i beskyttede omr\u00e5der<\/h2>\n\n

Greenpeace har lavet en kortl\u00e6gning, der viser, hvor i landet der spr\u00f8jtes mest i de beskyttede drikkevandsomr\u00e5der.<\/strong><\/p>\n\n

Se her i, hvor meget der er indberettet i din kommune<\/a><\/strong>.<\/p>\n\n

\"Danmarkskort<\/figure>\n\n

Hvis du er interesseret i mere om PFAS i drikkevandet<\/strong>, kan du l\u00e6se HER<\/a>.<\/p>\n\n

Nitrat i drikkevandet \u2013<\/strong> hvilke konsekvenser harfor vores sundhed?<\/h2>\n\n

Det st\u00e5r i stigende grad klart, at forureningen med nitrat kommer med en stor pris for vores sundhed. De senere \u00e5r har en r\u00e6kke store danske studier knyttet forurening med nitrat af drikkevandet til blandt andet risiko for kr\u00e6ft, for tidlige f\u00f8dsler og misdannelser hos fostre. <\/p>\n\n

Et anerkendt dansk studie fra 2023<\/a>, ansl\u00e5r, at det nuv\u00e6rende nitratindhold i drikkevandet i Danmark er skyld i 127 tilf\u00e6lde af tarmkr\u00e6ft hvert eneste \u00e5r. Dette medf\u00f8rer if\u00f8lge studiet, at den samfundsm\u00e6ssige omkostning forbundet med disse kr\u00e6fttilf\u00e6lde l\u00f8ber op i over 2 milliarder kroner. <\/p>\n\n

Nitrat regnes i sig selv ikke for at v\u00e6re kr\u00e6ftfremkaldende, men det kan omdannes i kroppen til stoffer, der er. I kroppen kan nitrat (NO\u2083\u207b) til nitrit (NO\u2082\u207b) og videre til N-nitroso-forbindelser, hvoraf mange regnes som kr\u00e6ftfremkaldende<\/a>.<\/p>\n\n

Hvorfor er der meget nitrat i vandet? <\/strong><\/h2>\n\n

Det er landbrugets brug af kunstg\u00f8dning og gylle, som g\u00f8r at grundvandet forurenes med nitrat. I dag bliver der spredt meget mere kv\u00e6lstof ud p\u00e5 de danske marker, end gr\u00f8ntsagerne optager. Alt det kv\u00e6lstof siver ud i vandmilj\u00f8et og ned i grundvandet som nitrat. Is\u00e6r p\u00e5 s\u00e5rbare jorder, kan kv\u00e6lstoffet nemt sive ned i grundvandet. <\/p>\n\n

Hvad koster det samfundet?<\/strong><\/h3>\n\n

Et anerkendt dansk studie fra 2024 ansl\u00e5r, at de nuv\u00e6rende nitratniveauer i Danmark er skyld i 127 tilf\u00e6lde af tarmkr\u00e6ft hvert eneste \u00e5r. De samfundsm\u00e6ssige omkostninger forbundet med disse kr\u00e6fttilf\u00e6lde l\u00f8ber op i over 2 milliarder kroner \u00e5rligt.<\/p>\n\n

Hvor i landet er drikkevandet mest forurenet med nitrat?<\/h2>\n\n

80 procent af Danmarks drikkevand har et lavt indhold af nitrat, under 4 mg\/L. Men problemet er koncentreret i specifikke omr\u00e5der, hvor forureningen til geng\u00e6ld er stor.<\/p>\n\n

Forureningen er s\u00e6rligt slem i et st\u00f8rre omr\u00e5de af Nordjylland, ogs\u00e5 kendt som “nitratb\u00e6ltet”. Dette omr\u00e5de str\u00e6kker sig fra Djursland i syd\u00f8st op til Aalborg og Thisted i nordvest. Det skyldes geologien. I disse omr\u00e5der mangler de beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne, eller ogs\u00e5 er de meget tynde. Undergrunden best\u00e5r ofte af sand og grus. Det betyder, at det nitratholdige vand fra landbruget siver hurtigt ned til grundvandet uden at blive filtreret.<\/p>\n\n

De fem mest ramte kommuner<\/strong> er Aalborg, Thisted, \u00c6r\u00f8, Jammerbugt og Sams\u00f8 Aalborg er den kommune med den klart st\u00f8rste forurening, med en gennemsnitlig koncentration p\u00e5 knap 21 mg\/L.<\/p>\n\n

Men hvor meget nitrat er der i dit lokalomr\u00e5de? Det kan vi give svar p\u00e5! Greenpeace har for f\u00f8rste gang har lavet en kortl\u00e6gning af, hvor meget nitrat der er i danskernes drikkevand, overalt i Danmark. <\/strong>Vores nye analyse afsl\u00f8rer, at problemet er st\u00f8rre, end mange tror \u2013 og at det allerede i dag har alvorlige sundhedskonsekvenser.<\/p>\n\n

Se nitratinholdet i drikkevandet i dit omr\u00e5de HER<\/a><\/strong>.<\/p>\n\n

Hvordan kan nitratforureningen l\u00f8ses?<\/h2>\n\n

Greenpeace arbejder for, at der politisk laves “grundvandsparker”,<\/strong> der er det mest effektive redskab til at sikre beskyttelse af drikkevandet. De vigtigste grundvandsomr\u00e5der skal udpeges, og her skal drikkevandet v\u00e6re topprioritet. Her m\u00e5 man ikke sprede spr\u00f8jtegifte. Man m\u00e5 heller ikke g\u00f8de s\u00e5 meget, at det siver ned til drikkevandet. Staten skal opk\u00f8be landbrugsjorden i de s\u00e5rbare omr\u00e5der og oml\u00e6gge den til natur eller \u00f8kologi. Lodsejere skal have fair erstatning for tabte indtjeningsmuligheder.<\/p>\n\n

Grundvandsparkerne vil sandsynligvis skulle d\u00e6kke et areal p\u00e5 omkring 200.000 hektar, hvilket svarer til st\u00f8rrelsen p\u00e5 Falster – eller omkring 8 procent af Danmarks landbrugsareal.
 
Forslaget om at lave grundvandsparker er ogs\u00e5 fremf\u00f8rt af organisationer som DANVA, Danske Vandv\u00e6rker og Danmarks Naturfredningsforening, og f\u00f8rende eksperter bakker det op. Socialdemokratiet har selv ogs\u00e5 lovet at indf\u00f8re ved sidste valgkamp i 2022 \u2013 men forslaget samler st\u00f8v p\u00e5 de politiske hylder.<\/p>\n\n

Hvad er den nuv\u00e6rende gr\u00e6nsev\u00e6rdi?<\/strong><\/h3>\n\n

Den h\u00f8jst tilladelige gr\u00e6nsev\u00e6rdi for nitrat i Danmark er 50 milligram per liter, hvilket med EU’s lovgivning og WHO’s retningslinjer. Men det er en meget h\u00f8j gr\u00e6nser, der har omkostninger for sundheden. <\/p>\n\n

Gr\u00e6nsev\u00e6rdien blev fastsat i 1980 for at forhindre “bl\u00e5b\u00f8rnssyge”. Men nyere forskning viser, at der er betydelige konsekvenser for folkesundheden ved v\u00e6rdier langt under de 50 mg\/L. <\/p>\n\n

P\u00e5 baggrund af ny forskning er Danmarks gr\u00e6nsev\u00e6rdi lige nu oppe til evaluering af en international ekspertgruppe nedsat af regeringen.<\/p>\n\n

I december 2025 gik en international ekspertgruppe, der er nedsat af regeringen, ud med en anbefaling om markant at s\u00e6nke gr\u00e6nsen for nitrat. For at beskytte mod kr\u00e6ft b\u00f8r gr\u00e6nsev\u00e6rdien s\u00e6nkes drastisk fra 50 milligram per liter vand til 6 milligram. Greenpeace mener – som mange forskere – at Danmarks gr\u00e6nsev\u00e6rdi er for\u00e6ldet og skal s\u00e6ttes ned.<\/p>\n\n

Men selv hvis det lykkes af f\u00e5 gr\u00e6nsen sat ned til det, vil mange omr\u00e5der i Danmark – som det ser ud i dag – have udfordringer. <\/p>\n\n

En opg\u00f8relse fra Greenpeace<\/a> viser, at 57 ud af landets 98 kommuner har omr\u00e5der, hvor drikkevandet overskrider den nye anbefalede sikkerhedsgr\u00e6nse<\/strong>.<\/p>\n\n

V\u00e6r med til at beskytte vores drikkevand <\/strong><\/h2>\n\n

Der er alt i alt mere end nogensinde brug for at k\u00e6mpe for at sikre drikkevandet: <\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tBeskyt drikkevandet med en redningsplan\ud83d\udca7\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Adgangen til rent vand er en rettighed, og det er et f\u00e6lles ansvar at passe p\u00e5 det.<\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

PFAS, nitrat og pesticider fra landbruget truer drikkevandet, sundheden og milj\u00f8et. Bliv klogere p\u00e5 forureningen, og hvordan vi sikrer rent drikkevand i denne Q&A.<\/p>\n","protected":false},"author":21,"featured_media":66961,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"PFAS, nitrat og pesticider forurener drikkevandet","p4_og_description":"Nitrat, PFAS og pesticider fra landbruget truer drikkevandet, sundheden og milj\u00f8et. Bliv klogere i denne Q&A p\u00e5 forureningen, og hvordan vi sikrer rent drikkevand.","p4_og_image":"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/10\/c7f5d578-david-becker-rrfdqjjwwmu-unsplash-scaled.jpg","p4_og_image_id":"66898","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[3,18],"tags":[62,38],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-67265","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-landbrug","category-natur","tag-fremtidenslandbrug","tag-sundhed","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/67265","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/21"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=67265"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/67265\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":67292,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/67265\/revisions\/67292"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/66961"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=67265"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=67265"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=67265"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=67265"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}