{"id":67567,"date":"2026-02-05T14:48:40","date_gmt":"2026-02-05T13:48:40","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=67567"},"modified":"2026-02-06T13:27:44","modified_gmt":"2026-02-06T12:27:44","slug":"store-sejre-for-planeten-i-2025","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/greenpeace\/store-sejre-for-planeten-i-2025\/","title":{"rendered":"Store sejre for planeten i 2025"},"content":{"rendered":"\n
\"Leopard
\u00a9 Greenpeace \/ Daniel Beltr\u00e1<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Verden kan ofte f\u00f8les overv\u00e6ldende i disse \u00e5r, men midt i de store udfordringer findes der lyspunkter, som giver os grund til at smile og bevare h\u00e5bet om en gr\u00f8nnere fremtid. N\u00e5r vi st\u00e5r sammen om at beskytte vores elskede natur \u2013 fra de dybeste oceaner til Amazonas\u2019 regnskov \u2013 kan vi flytte bjerge (og stoppe oliefelter).<\/p>\n\n

Sejrene i denne artikel viser, at modstand nytter, og at vi sammen er st\u00e6rkere end de kr\u00e6fter, der prioriterer profit over planeten. Her er et overblik over nogle af de fantastiske fremskridt, vi opn\u00e5ede sammen i 2025. L\u00e6s med – og f\u00e5 en dosis h\u00e5b!<\/p>\n\n

\"Whale
Med den nye FN-Havtraktat kan vi sikre beskyttede omr\u00e5der i verdenshavene, hvor hvaler, skildpadder og andre enest\u00e5ende skabninger kan trives.<\/em>
\u00a9 Paul Hilton \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Nu bliver verdenshavene endelig beskyttet<\/strong><\/h3>\n\n

I \u00e5rtier har verdenshavene v\u00e6ret som det vilde vesten \u2013 n\u00e6sten uden lov og orden. Men efter 20 \u00e5rs arbejde er FN\u2019s historiske havtraktat nu en realitet! Denne skels\u00e6ttende aftale skaber for f\u00f8rste gang en juridisk ramme for at beskytte biodiversiteten i internationalt farvand. Det betyder, at vi endelig kan etablere omr\u00e5der til vands, hvor livet i havet kan trives uden \u00f8del\u00e6ggende menneskelig aktivitet som mineboringer og industrielt overfiskeri.<\/p>\n\n

I dag er under 1% af verdenshavene beskyttede, men forskerne er tydelige: Vi skal beskytte mindst 30% inden 2030<\/a> for at beskytte s\u00e5rbare \u00f8kosystemer, bremse klimakrisen og sikre f\u00f8degrundlaget for sm\u00e5 fiskersamfund. Med traktaten i v\u00e6rkt\u00f8jskassen arbejder vi for, at det f\u00f8rste historiske “Hav-COP” skal blive vendepunktet for vores bl\u00e5 planet. <\/p>\n\n

\"Koala
To sejre for de australske skove i 2025 kan v\u00e6re med til at sikre beskyttelse for landets truede dyrearter.<\/em>
\u00a9 Paul Hilton \/ Earth Tree Images<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Godt nyt for koalaerne<\/strong><\/h3>\n\n

Australiens st\u00f8rste indk\u00f8bere af oksek\u00f8d forpligter sig til at blive skovrydningsfrie! I 2025 opn\u00e5ede vi to vigtige sejre i Australien, der \u00f8ger chancerne for overlevelse for truede dyr som koalaer og k\u00e6mpepung-egern. F\u00f8rst besluttede supermarkedsk\u00e6den Coles <\/em>at udfase oksek\u00f8d med forbindelse til skovrydning inden \u00e5rets udgang \u2013 efter Woolworths, ALDI og McDonald\u2019s allerede har gjort det samme. At disse f\u00f8devaregiganter nu arbejder for at fjerne skovrydning fra deres forsyningsk\u00e6der, er en sejr for de australske skove og de enest\u00e5ende dyr, der lever der. Senere p\u00e5 \u00e5ret besluttede det australske parlament at vedtage betydelige forbedringer af landets naturlove<\/a>. Det skete takket v\u00e6re et st\u00e6rkt samarbejde i den gr\u00f8nne bev\u00e6gelse, hvor Greenpeace spillede en afg\u00f8rende rolle. Lov\u00e6ndringerne vil have stor betydning i kampen for at stoppe skovrydningen i Australien.<\/p>\n\n

\"'Stop
Greenpeace protesterede mod Hejre-feltet med et k\u00e6mpe banner i 2024, og i 2025 blev tilladelsen til oliefeltet trukket tilbage – en historisk dom i Danmark og en k\u00e6mpe sejr.<\/em>
\u00a9 Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

En skels\u00e6ttende klimasejr i Danmark<\/strong><\/h3>\n\n

Den f\u00f8rste store juridiske sejr mod oliegiganterne i Danmark landede i slutningen af 2025. Energiklagen\u00e6vnet gav Greenpeace medhold i en banebrydende klagesag<\/a>, som betyder, at tilladelsen til oliegiganten INEOS\u2019 nye oliefelt, Hejre, blev trukket tilbage. Det er f\u00f8rste gang, en dansk olietilladelse tilbagekaldes, fordi den er kendt ulovlig. <\/p>\n\n

Afg\u00f8relsen slog fast, at befolkningen har krav p\u00e5 at kende de reelle klimakonsekvenser ved at \u00e5bne nye olie- og gasfelter, f\u00f8r politikerne giver gr\u00f8nt lys til ny oliejagt. Afg\u00f8relsen kan danne pr\u00e6cedens i hele EU og bidrage til den globale kamp for klimaretf\u00e6rdighed. INEOS har netop s\u00f8gt igen, og Greenpeace forts\u00e6tter arbejdet for at stoppe planerne. <\/p>\n\n

\"Blackwater
Et lille eksempel p\u00e5 den rige biodiversitet, vi k\u00e6mper for at bevare i de dybe oceaner: Billedet viser en larve af dybhavsfisken Lamprogrammus brunswigi. Beskyttelse af havet sikrer overlevelsen for forunderlige v\u00e6sner som dette, der lever i det skjulte dyb.<\/em>
\u00a9 Blue Planet Archive \/ Jeff Milisen<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Vi stoppede dybhavsminedrift (igen)!<\/strong><\/h3>\n\n

Vi fik en tidlig julegave i \u200b\u200bdecember: Den \u00f8del\u00e6ggende dybhavsmineindustri er blevet stoppet i hele to lande; Norge og Cook\u00f8erne. Norge stopper dybhavsminedrift i fire \u00e5r og Cook\u00f8erne helt frem til 2032. Det betyder fred for pukkelhvaler, bundlevende arter og store uber\u00f8rte havomr\u00e5der. <\/p>\n\n

De to sejre s\u00e6tter dybhavsminedriftsindustrien i en vanskelig position \u2013 pr\u00e6cis hvor vi \u00f8nsker at se dem! Allerede inden de er kommet i gang, er industriens levedygtighed under alvorligt pres. Derudover har 40 lande – inklusiv Danmark – underskrevet et globalt moratorium for at s\u00e6tte udviklingen af dybhavsminedrift p\u00e5 pause.<\/p>\n\n

\"Greenpeace
Repr\u00e6sentanter fra Greenpeace under et retsm\u00f8de i klimasagen mod den norske stat. Under retssagen fremlagde klimaforskere estimater, der viser omfanget af konsekvenserne: Udledningerne fra blot de tre oliefelter, sagen handler om, kan f\u00f8re til, at over 100.000 mennesker d\u00f8r tidligt p\u00e5 grund af ekstremvarme.<\/em>
\u00a9 Ludvik Baksaas \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Klimarestriktioner for olieindustrien<\/strong><\/h3>\n\n

Vi jubler over klimakampens medvind i de europ\u00e6iske domstole: Efter n\u00e6sten et \u00e5rtis arbejde lykkedes det at f\u00e5 Den Europ\u00e6iske Menneskerettighedsdomstol til at sl\u00e5 fast, at Norge skal redeg\u00f8re for de globale klimakonsekvenser af nye olie- og gasfelter, f\u00f8r der gives tilladelse til ny produktion. Det er en vigtig sejr, som er med til at skabe pr\u00e6cedens i Europa.<\/p>\n\n

Kort efter, i november 2025, fik vi en enslydende kendelse i landsretten i Norge, hvormed tre oliefelter i Nords\u00f8en blev kendt ulovlige, fordi de globale klimakonsekvenser ikke var blevet vurderet godt nok. Det er en vigtig sejr for klimaet og kommende generationer. Selvom staten har anket sagen til H\u00f8jesteret, er vi meget optimistiske. Vi har stor tro p\u00e5, at vi igen sikrer en sejr for fremtiden.<\/p>\n\n

\"Photo
Aktivister sender et klart budskab om at beskytte regnskoven og stoppe minedriften, f\u00f8r det er for sent at redde Raja Ampats unikke natur. Det verdensber\u00f8mte \u00f8hav er et UNESCO Global Geopark med hundredvis af sj\u00e6ldne arter, men den voksende globale eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 nikkel truer nu de s\u00e5rbare \u00f8er<\/em>.
\u00a9 Nita \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Sejr for \u201dDet sidste paradis\u201d: Minedrift stoppet i Raja Ampat<\/strong><\/h3>\n\n

Raja Ampat i Indonesien kaldes for “Det sidste paradis p\u00e5 jord”, men paradiset er truet af nikkelminer. Efter folkeligt pres fra titusindvis af mennesker og Greenpeaces afsl\u00f8rende rapport Paradise Lost?<\/a><\/em>, har den indonesiske regering nu trukket fire ud af fem aktive minedrift-licenser tilbage. Det er et vigtigt skridt for at beskytte et af verdens mest biodiverse omr\u00e5der, herunder et UNESCO-listet omr\u00e5de.<\/p>\n\n

Selvom den st\u00f8rste mine-tilladelse stadig eksisterer, har vi vist, at vi kan bremse \u00f8del\u00e6ggelserne. Sammen med de oprindelige folk i Vestpapua forts\u00e6tter vi kampen for en permanent annullering af alle tilladelser.<\/p>\n\n

\"'Make
P\u00e5 Valentinsdag fl\u00f8j Greenpeace henover en gigantisk svinefarm i Spanien i en varmluftsballon. Med budskabet “Make Love, Not Macrofarms” protesterede vi mod industrilandbrugets negative konsekvenser for milj\u00f8et, dyrevelf\u00e6rden og folkesundheden.<\/em>
\u00a9 Mario Gomez \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Spanien: Europas st\u00f8rste megastald er stoppet<\/strong><\/h3>\n\n

Siden 2016 har vi k\u00e6mpet mod et mareridtsagtigt projekt: En megastald med 24.000 k\u00f8er, der ville have v\u00e6ret en af de st\u00f8rste i verden. Men nu er det endelig slut! Den spanske h\u00f8jesteret har afvist virksomheden Valle de Odietas klage og stadf\u00e6stet et dekret, der ikke bare stopper dette vanvidsprojekt, men ogs\u00e5 s\u00e6tter en \u00f8vre gr\u00e6nse – omkring 850 k\u00f8er – for alle fremtidige kv\u00e6gbrug i Spanien.<\/p>\n\n

Denne sejr for naturen er frugten af et samarbejde med lokale foreninger og over en halv million mennesker, der skrev under mod megastaldene. Virksomheden fors\u00f8gte endda at skr\u00e6mme os med personlige sagsanl\u00e6g mod aktivister, men sammen har vi vist, at industrielt kv\u00e6gavl ikke kan trumfe hensynet til natur og dyrevelf\u00e6rd.<\/p>\n\n

\"Reindeer
Samiske rensdyr samles i Ohredahke, Sverige. Rensdyravl er fundamentet for samernes \u00f8konomi og identitet, men traditionen kr\u00e6ver vidstrakte, gamle skove. Her finder dyrene l\u00e6 og deres vigtigste f\u00f8de, lav, som kun vokser p\u00e5 de gamle tr\u00e6er.<\/em>
\u00a9 Christian \u00c5slund \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Godt nyt for svenske skove<\/strong> <\/strong><\/h3>\n\n

Vores kampagne har f\u00f8rt til en sejr for svensk natur og samiske rettigheder: Verdens st\u00f8rste f\u00f8devarevirksomhed, Nestl\u00e9, har trukket sig som kunde hos den svenske skovkoncern SCA.<\/p>\n\n

SCA, Europas st\u00f8rste private skovejer, har l\u00e6nge \u00f8delagt v\u00e6rdifulde naturskove og rensdyrgr\u00e6sningsarealer i Nordsverige. Efter m\u00e5neders pres har Nestl\u00e9 nu besluttet at stoppe indk\u00f8bet af pap fra SCA, fordi koncernen ikke lever op til de n\u00f8dvendige standarder for biodiversitet og oprindelige folks rettigheder. Det er en vigtig sejr, der sender et klart signal til hele branchen.<\/p>\n\n

\"Indigenous
Under COP30-klimatopm\u00f8det i Brasilien var budskabet fra civilsamfundet krystalklart: “Vi er svaret”.<\/em>
\u00a9 Tuane Fernandes \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Oprindelige folk viser vejen i Amazonas<\/strong><\/h3>\n\n

Under COP30 stod Greenpeace skulder ved skulder med tusindvis af repr\u00e6sentanter fra oprindelige folk, lokale samfund, NGO\u2019er og aktivister i hjertet af Amazonas. Ved at st\u00f8tte op om deres kamp for rettigheder og territorier, k\u00e6mper vi samtidig den mest effektive kamp for klimaet og biodiversiteten. De oprindelige folk er regnskovens bedste vogtere, og deres stemme blev h\u00f8rt st\u00e6rkere end nogensinde f\u00f8r under de officielle forhandlinger. N\u00e5r vi beskytter deres ret til deres land, beskytter vi ogs\u00e5 Amazonas som et gigantisk kulstoflager.<\/p>\n\n

\"Climate
Edina Ifticene, oil and gas campaigner at Greenpeace France

250 aktivister stoppede TotalEnergies\u2019 generalforsamling med krav om, at selskabet trak sig helt ud af Rusland og stoppede alle nye fossile projekter, som omstridte r\u00f8rledninger i Uganda og Mozambique. <\/em>
\u00a9 Basile Barjon \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Slut med TotalEnergies\u2019 greenwashing<\/strong><\/h3>\n\n

I Paris blev oliegiganten TotalEnergies d\u00f8mt for vildledende markedsf\u00f8ring. Virksomheden fors\u00f8gte at fremst\u00e5 som en ansvarlig klima-akt\u00f8r med slogans om at have “klimaet i hjertet af strategien”, alt imens de udvidede deres investeringer i olie og gas. Retten slog fast, at deres net-zero-budskaber var vildledende og uforenelige med Paris-aftalen.<\/p>\n\n

Dette er den f\u00f8rste dom af sin art, der anerkender olieindustriens klimakommunikation som ren og sk\u00e6r greenwashing. Det sender et budskab gennem branchen: Det er slut med at bruge smarte reklamer til at forsinke den n\u00f8dvendige gr\u00f8nne omstilling. Sammen kan vi holde de store forurenere ansvarlige for deres ord, s\u00e5vel som deres handlinger.<\/p>\n\n

\"Ecological
Carren Onyango p\u00e5 sin g\u00e5rd i Kisumu.<\/em>
\u00a9 Cheryl-Samantha Owen \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Sejr for mindre b\u00f8nders rettigheder i Kenya<\/strong><\/h3>\n\n

I Kenya sikrede en domstolsafg\u00f8relse sidste \u00e5r, at sm\u00e5b\u00f8nder lovligt m\u00e5 dele og bytte fr\u00f8 med hinanden. I \u00e5revis har b\u00f8nderne levet under en drakonisk lov, der truede med f\u00e6ngsel og enorme b\u00f8der for at s\u00e6lge eller bytte uregistrerede fr\u00f8 \u2013 en lov, der reelt gav store multinationale selskaber kontrollen over landets f\u00f8devaresystem.<\/p>\n\n

Dommen anerkender de traditionelle landbrugsmetoder, som har br\u00f8df\u00f8dt generationer, og beskytter b\u00f8ndernes ret til at eje deres egne ressourcer frem for at v\u00e6re afh\u00e6ngige af agrokemiske giganter. <\/p>\n\n

\"Titi
En titi-abe kigger frem fra junglens t\u00e6tte l\u00f8v. Bevarelsen af regnskoven er vigtig for klimaet og for at beskytte omr\u00e5dets rige dyreliv, der mister deres hjem, n\u00e5r skoven f\u00e6ldes for at f\u00e5 plads til kv\u00e6gavl.<\/em>
\u00a9 Valdemir Cunha \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Banco do Brasil lukker for pengekassen til skovrydning<\/strong><\/h3>\n\n

Efter m\u00e5neders pres fra Greenpeace i Brasilien opdaterede landets st\u00f8rste bank, Banco do Brasil, deres regler for landbrugsl\u00e5n. Banken vil nu blokere for l\u00e5n til ejendomme med milj\u00f8m\u00e6ssige sanktioner og kr\u00e6ve bevis for, at al skovrydning er sket lovligt. Dette er et direkte resultat af Greenpeaces unders\u00f8gelser, der viste, hvordan offentlige midler indirekte finansierede brande og rydning af Amazonas.<\/p>\n\n

Der er stadig lang vej igen \u2013 is\u00e6r hvad ang\u00e5r sporbarhed i kv\u00e6gindustrien \u2013 men dette er et afg\u00f8rende skridt. Vi har sendt et klart signal til den finansielle sektor: Offentlige penge skal ikke bruges til at \u00f8del\u00e6gge vores f\u00e6lles natur. Presset virker!<\/p>\n\n

\"Activists
Greenpeace-aktivister installerer v\u00e6rket BUTCHERED af kunstneren Anish Kapoor p\u00e5 en gasplatform i Nords\u00f8en. Det enorme l\u00e6rred blev gennemv\u00e6det af blodr\u00f8d v\u00e6ske \u2013 et st\u00e6rkt symbol p\u00e5 de s\u00e5r, som fossilindustrien p\u00e5f\u00f8rer b\u00e5de menneskeheden og planeten. V\u00e6rket v\u00e6kker vores f\u00e6lles sorg og smerte over alt det, vi har mistet, men er samtidig et r\u00e5b om genopretning.<\/em>
\u00a9 Andrew McConnell \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Storbritannien: Slut med olie- og gasefters\u00f8gning<\/strong><\/h3>\n\n

I 2025 sm\u00e6kkede den britiske regering d\u00f8ren i for ny olie- og gasefters\u00f8gning i Nords\u00f8en. Storbritannien bliver dermed den st\u00f8rste \u00f8konomi til dato, der ikke udsteder tilladelser til ny olie- og gasjagt. Greenpeace har k\u00e6mpet for dette siden 1997 \u2013 fra aktivister, der trodsede arktiske storme, til jurister i retssalen.<\/p>\n\n

Selvom eksisterende felter fortsat vil producere i en periode endnu, er det en vigtig sejr, at Storbritannien nu har besluttet at s\u00e6tte en stopper for nye licenser. Dermed bryder vi den klimaskadende cirkel af evig boring og forurening. Vi arbejder fortsat for, at flere andre lande f\u00f8lger trop i en retf\u00e6rdig overgang til vedvarende energi.<\/p>\n\n

Vil du hj\u00e6lpe os med at skabe den n\u00e6ste store sejr?<\/strong><\/h3>\n\n

Hver eneste sejr i denne artikel er opn\u00e5et, fordi vi er mange, der st\u00e5r sammen om at beskytte naturen og klimaet. Du kan ogs\u00e5 give et bidrag her<\/a> og dele denne artikel for at v\u00e6re med til at sprede h\u00e5bet. <\/p>\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sejrene i denne artikel viser, at modstand nytter, og at vi sammen er st\u00e6rkere end de kr\u00e6fter, der prioriterer profit over planeten. L\u00e6s med – og f\u00e5 en dosis h\u00e5b!<\/p>\n","protected":false},"author":44,"featured_media":67569,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"Store sejre for planeten i 2025","p4_og_description":"Sejrene i denne artikel viser, at modstand nytter, og at vi sammen er st\u00e6rkere end de kr\u00e6fter, der prioriterer profit over planeten. L\u00e6s med - og f\u00e5 en dosis h\u00e5b!","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[4],"tags":[68],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-67567","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-greenpeace","tag-sejre","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/67567","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/44"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=67567"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/67567\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":67623,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/67567\/revisions\/67623"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/67569"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=67567"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=67567"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=67567"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=67567"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}