{"id":81488,"date":"2026-04-15T13:59:04","date_gmt":"2026-04-15T11:59:04","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=81488"},"modified":"2026-04-15T13:59:07","modified_gmt":"2026-04-15T11:59:07","slug":"bag-om-tallene-moed-de-mennesker-der-omsatte-bidragene-til-groen-handling-i-2025","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/greenpeace\/bag-om-tallene-moed-de-mennesker-der-omsatte-bidragene-til-groen-handling-i-2025\/","title":{"rendered":"Bag om tallene: M\u00f8d de mennesker, der omsatte bidragene til gr\u00f8n handling i 2025"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n

Bag procenterne gemmer sig alt det, vi br\u00e6nder for. Diagrammet viser fordelingen af midlerne p\u00e5 Greenpeaces forskellige programomr\u00e5der i 2025, men det er vores eksperter, aktivister og frivillige, der bringer dem til live. Det er deres arbejde \u2013 og st\u00f8tten fra tusindvis af mennesker \u2013 som skaber fundamentet for mere vild natur, gr\u00f8n energi og rent drikkevand til os alle.<\/strong><\/p>\n\n

Christian: Vi havde aldrig troet, at et kort kunne have s\u00e5 stor effekt<\/h2>\n\n
\"\"<\/figure>\n\n

39 % gik til arbejdet for et levedygtigt landbrug og mere vild natur<\/em><\/p>\n\n

I 2024 sejlede vi langs Danmarks kyster og fjorde for at dokumentere vandmilj\u00f8ets tilstand. Overalt hvor vi m\u00e5lte var den gal, og fiskene var  forsvundet. Vi har efterh\u00e5nden brugt \u00e5revis p\u00e5 at k\u00e6mpe for at f\u00e5 livet tilbage til vores fjorde og kyster, med alt fra en begravelse af Vejle Fjord til t\u00f8rre klager til  EU-Kommissionen. Men det er ikke kun fisk, der ikke trives i alt for meget gylle og g\u00f8dning fra landbruget. Det rammer ogs\u00e5 os selv direkte, n\u00e5r det siver ned i vores drikkevand i form af nitrat. Det tog vi hul p\u00e5, at g\u00f8re noget ved i 2025. <\/p>\n\n

Vi \u00f8nskede ogs\u00e5 at g\u00f8re videnskaben n\u00e6rv\u00e6rende for alle, der bekymrer sig om Danmarks drikkevand. Derfor samarbejdede vi sidste \u00e5r med Greenpeaces kort-eksperter for at g\u00f8re nitratm\u00e5linger levende og vedkommende. Resultatet blev vores interaktive nitrat-kort<\/strong><\/a>, hvor man kan se hvilke omr\u00e5der af Danmark der er ramt af meget nitrat – og hvor det medf\u00f8rer en \u00f8get kr\u00e6ftrisiko <\/strong><\/p>\n\n

Det var fantastisk at se kortet blive taget s\u00e5 godt imod. Pludselig blev \u201ct\u00f8rre\u201d data til noget, man kunne forholde sig til i sit eget postnummer og hverdag. Da debatten om svineproduktionen, kv\u00e6lstof og drikkevand for alvor rullede her i 2026, var det en stor gl\u00e6de at se, hvordan sidste \u00e5rs forarbejde landede midt i valgkampen. Jeg t\u00f8r godt sige, at vi med Svinevalget 2026 var med til at \u00e6ndre dansk politik, og i skrivende stund ser det ud til, at gr\u00e6nsen for nitrat bliver s\u00e6nket drastisk i Danmark. Det er helt vildt!<\/p>\n\n

Haldis: En kamp for dybhavets giganter og lilleputter <\/h2>\n\n
\"\"<\/figure>\n\n

10 % gik til arbejdet for at beskytte havet<\/em><\/p>\n\n

Svampekolonier har filtreret dybhavet, l\u00e6nge f\u00f8r de f\u00f8rste tr\u00e6er voksede p\u00e5 land. Kaskelothvaler dykker to tusind meter ned i m\u00f8rket for at jage, mens sm\u00e5 dumbo-bl\u00e6ksprutter sv\u00e6ver roligt p\u00e5 fire kilometers dybde. De fleste mennesker er enige i, at vi skal beskytte det magiske dybhav, og modstanden mod minedrift i Arktis voksede da ogs\u00e5 til nye h\u00f8jder i 2025.<\/p>\n\n

Det resulterede i en endnu st\u00f8rre sejr end \u00e5ret f\u00f8r. Efter massivt kampagnearbejde, lobbyisme og benh\u00e5rde budgetforhandlinger fra den gr\u00f8nne opposition \u2013 st\u00f8ttet af os og det internationale samfund \u2013 lykkedes det at stoppe dybhavsminedrift i yderligere fire \u00e5r!<\/strong> Den norske regering kaldte det selv for “den st\u00f8rste milj\u00f8sejr i \u00e5rtier” for bev\u00e6gelsen.<\/p>\n\n

Det er en sejr, vi har k\u00e6mpet for med alt, hvad vi har. I Bergen afbr\u00f8d vi en stor minekonference og omdannede den til et casino for at sende et klart budskab til industrien: “Stop med at spille hasard med vores have”. For andet \u00e5r i tr\u00e6k drog vi ogs\u00e5 ud med vores sejlskib, Witness<\/em>, p\u00e5 en videnskabelig ekspedition for at kortl\u00e6gge hvalernes ruter i de pr\u00e6cise omr\u00e5der, hvor minerne var planlagt. Jeg fik kuldegysninger hver gang, jeg h\u00f8rte hvalernes kliklyde gennem hydrofonen eller s\u00e5 dem dykke n\u00e6r b\u00e5den. Heldigvis var Christian<\/a> med ombord til at indfange de sky n\u00e6bhvaler p\u00e5 sine fantastiske billeder, s\u00e5 du ogs\u00e5 kan f\u00e5 del i magien fra dette utrolige naturomr\u00e5de. <\/p>\n\n

Vores forskning er fundamentet for at p\u00e5virke beslutningstagerne, men det er det samlede pres fra Greenpeace og den brede bev\u00e6gelse, der har gjort udslaget. Vi har vist, at dybhavet ikke er en \u00f8de byggeplads, men et af jordens sidste uber\u00f8rte \u00f8kosystemer. Nu ser vi frem mod vores n\u00e6ste store ekspedition til Arktis i \u00e5r, hvor vi vil tage de n\u00e6ste skridt mod en permanent beskyttelse af det dybe hav.<\/p>\n\n

Klimentina: Vi vandt over olieindustrien gang p\u00e5 gang<\/h2>\n\n
\"\"<\/figure>\n\n

22 % gik til den gr\u00f8nne omstilling<\/em><\/p>\n\n

I 2025 havde vi n\u00e6rmest en fast plads i retssalene, fra H\u00f8jesteret til Den Europ\u00e6iske Menneskerettighedsdomstol til EFTA-domstolen. Det var virkelig sp\u00e6ndende at sidde i Norges H\u00f8jesteret og h\u00e5be, at de argumenter, vi havde finpudset i m\u00e5nedsvis, kunne \u00e6ndre fremtiden for nye oliefelter.<\/p>\n\n

Og det lykkedes: Flere gange fik vi sl\u00e5et fast, at man ikke kan \u00e5bne nye felter uden at vurdere de globale klimakonsekvenser f\u00f8rst. Konsekvenserne af olieekspansion for vores b\u00f8rns fremtid skal unders\u00f8ges. Det lyder som sund fornuft, men juridisk var det en milep\u00e6l, der g\u00f8r det sv\u00e6rere for industrien at ignorere de menneskelige omkostninger. Og det var et nederlag, som den norske stat og olielobbyen ikke havde set komme. <\/p>\n\n

Juraen gjorde det dog ikke alene. I starten af \u00e5ret konfronterede vi energiministeren ansigt til ansigt under uddelingen af nye olielicenser, og til Equinors generalforsamling gik vores tale om deres problematiske samarbejder med det israelske milit\u00e6ret viralt. Vi udgav ogs\u00e5 rapporter, der dokumenterer, hvordan Norge presser alt for meget olie og gas ind i EU, og vi stod sammen med en st\u00e6rk alliance af organisationer til en af de st\u00f8rste klimademonstrationer i mands minde i Norge.<\/p>\n\n

Vi giver os ikke, f\u00f8r den sidste boreplatform er fortid. Olieselskaberne investerer i n\u00e6ste \u00e5rs profit – sammen investerer vi i fremtiden.<\/p>\n\n

Karolina: Detektivarbejde i de dybe skove<\/h2>\n\n
\"\"<\/figure>\n\n

\u00a04 % gik til skovbeskyttelse<\/em><\/p>\n\n

Amazonas er enorm, og rydningen sker ofte i det skjulte, langt fra veje og vidner. Men vi har fundet metoder til at se det, de fors\u00f8ger at skjule. Vores globale team af ‘detektiver’ overv\u00e5gede i 2025 skoven ved hj\u00e6lp af satellitdata og droner. I t\u00e6t samarbejde med lokale partnere og oprindelige folk sporede vi de ulovlige rydninger og brugte dokumentationen til at l\u00e6gge et direkte pres p\u00e5 de banker og supermarkedsk\u00e6der, der finansierer \u00f8del\u00e6ggelsen.<\/p>\n\n

Og vi brugte lignende metoder i de nordiske skove. <\/strong>I 2024 havde vi sat fysiske trackere p\u00e5 tr\u00e6stammer f\u00e6ldet i v\u00e6rdifulde svenske skove og fulgt tr\u00e6et hele vejen til papirm\u00f8llen og videre ud til de virksomheder, der k\u00f8ber slutproduktet. Det er klassisk Greenpeace-arbejde: Vi efterforsker og afsl\u00f8rer, hvem der i sidste ende betaler for at forvandle biodiverse \u00f8kosystemer til ligegyldig engangsemballage.<\/p>\n\n

Sidste \u00e5r fulgte vi s\u00e5 op p\u00e5 arbejdet ved at afsl\u00f8re den svenske skovgigant SCA. De har l\u00e6nge fors\u00f8gt at opretholde en p\u00e6n facade af b\u00e6redygtighed, men vi dokumenterede, hvordan deres skovhugst er en trussel for b\u00e5de klimaet, biodiversiteten og de oprindelige folks rettigheder. <\/p>\n\n

Indsatsen bar frugt, da giganter som Zalando (og senest i \u00e5r ogs\u00e5 Nestl\u00e9 og L\u2019Oreal) stoppede deres indk\u00f8b fra SCA, som direkte konsekvens af vores afsl\u00f8ringer. Det sendte et meget tydeligt signal gennem branchen og det politiske system, da s\u00e5 store kunder valgte at lytte til vores dokumentation og opr\u00e5bene fra forskere, myndigheder og oprindelige folk.<\/p>\n\n

Noget af det mest betydningsfulde for mig var vores t\u00e6tte samarbejde med det samiske samfund i Ohredahke. Deres rensdyr mangler gr\u00e6sningsarealer, fordi SCA f\u00e6lder de gamle skove, de har brug for. Da Ohredahke modigt valgte at tr\u00e6kke deres samtykke til al f\u00e6ldning p\u00e5 deres jord, rykkede vi ud for at st\u00f8tte dem. Vi var fysisk til stede i de truede skovomr\u00e5der i over to m\u00e5neder for at holde vagt og sikre, at maskinerne blev v\u00e6k.<\/p>\n\n

Jesper: N\u00e5r \u00e9n krone bliver til fire for naturen<\/h2>\n\n
\"\"<\/figure>\n\n

19 % gik til oplysning og indsamling<\/em><\/p>\n\n

Hver dag ringer skoleb\u00f8rn og andre ind med sp\u00f8rgsm\u00e5l om klimaet, og vi bruger utallige timer p\u00e5 at researche og udgive artikler, der g\u00f8r komplekse milj\u00f8problemer forst\u00e5elige for alle. Oplysning er et vigtigt v\u00e5ben mod ligegyldighed.<\/p>\n\n

Samtidig investerer vi m\u00e5lrettet i at f\u00e5 den gr\u00f8nne bev\u00e6gelse til at vokse. Det er her, matematikken giver mening: For hver krone, vi bruger p\u00e5 fundraising, f\u00e5r vi fire kroner tilbage til arbejdet for skovene, havene og den gr\u00f8nne omstilling. Det er den formel, der sikrer vores uafh\u00e6ngighed.<\/p>\n\n

Fordi vi udelukkende modtager penge fra privatpersoner \u2013 og aldrig fra stater eller virksomheder \u2013 kan vi ikke k\u00f8bes til tavshed. Investeringen i fundraising er i virkeligheden en investering i vores handlefrihed. Det er tusindvis af privatpersoners opbakning, der g\u00f8r, at vi altid kan tale naturens sag uden politiske eller \u00f8konomiske l\u00e6nker. <\/p>\n\n

Karl: Movement Hub \u2013 fra gr\u00e6sr\u00f8dder til global gennemslagskraft<\/h2>\n\n
\"\"<\/figure>\n\n

4 % gik til mobilisering og andre mindre kampagner<\/em><\/p>\n\n

Greenpeace brugte sidste \u00e5r 4 % p\u00e5 forskellige andre mindre kampagner, eksempelvis vores Movement Hub<\/strong>. Movement Hub styrker det europ\u00e6iske klimaaktivisme-\u00f8kosystem ved at st\u00f8tte gr\u00e6sr\u00f8dder og styrke Greenpeaces samarbejde med bev\u00e6gelser.<\/p>\n\n

Gennem workshops i opbygning af st\u00e6rke og levedygtige <\/strong>aktivistgrupper, ved at sikre tolkning \u2013 s\u00e5 folk fra mange forskellige lande kan l\u00e6re af hinanden \u2013 til det at forbinde netv\u00e6rk af rettighedsaktivister med fokus p\u00e5 fossile br\u00e6ndsler, rent drikkevand og social ulighed \u2013 vokser vores gr\u00f8nne bev\u00e6gelser. Sammen skaber vi en gennemslagskraft, der er langt st\u00f8rre end summen af de enkelte dele.<\/p>\n\n

Derudover brugte Greenpeace i 2025 2 % p\u00e5 administration<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Bag om resultaterne: M\u00f8d de mennesker, der omsatte bidragene til gr\u00f8n handling i 2025<\/p>\n","protected":false},"author":44,"featured_media":81489,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"Bag om tallene","p4_og_description":"M\u00f8d de mennesker, der omsatte bidragene til gr\u00f8n handling i 2025","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[4],"tags":[68,13],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-81488","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-greenpeace","tag-sejre","tag-omgreenpeace","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/81488","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/44"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=81488"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/81488\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":81509,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/81488\/revisions\/81509"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/81489"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=81488"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=81488"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=81488"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=81488"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}