{"id":82593,"date":"2026-07-30T14:23:58","date_gmt":"2026-07-30T12:23:58","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=82593"},"modified":"2026-07-30T14:24:11","modified_gmt":"2026-07-30T12:24:11","slug":"syv-solstraalehistorier-for-planeten","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/greenpeace\/syv-solstraalehistorier-for-planeten\/","title":{"rendered":"Syv solstr\u00e5lehistorier for planeten"},"content":{"rendered":"\n

I en tid pr\u00e6get af tunge overskrifter vil vi gerne minde om alt det, vi opn\u00e5r sammen. Nyd sommeren og lad dig samtidig inspirere af syv gr\u00f8nne gennembrud fra f\u00f8rste halvdel af 2026!\u00a0<\/p>\n\n

Historisk sejr for \u00f8en Bonaire<\/strong><\/p>\n\n

\"The
\u00a9 Marten van Dijl \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

I januar vandt indbyggerne p\u00e5 den caribiske \u00f8 Bonaire en historisk sejr \u2013 ikke bare for sig selv og deres \u00f8, men for alle samfund, der k\u00e6mper for klimaretf\u00e6rdighed. En domstol i Haag slog fast, at Holland kr\u00e6nker indbyggernes menneskerettigheder ved at fors\u00f8mme at beskytte dem mod klimakrisen.<\/p>\n\n

Bonaire er en hollandsk kommune med s\u00e6rlig status. De, der bor her, rammes h\u00e5rdt af klimakrisens konsekvenser: ekstremvarme, stigende havniveau og d\u00f8ende koralrev. Mens den hollandske regering har brugt milliarder p\u00e5 kystsikring i det europ\u00e6iske holland, har den svigtet at tilbyde samme niveau af beskyttelse til befolkningen p\u00e5 Bonaire.<\/p>\n\n

Dommen g\u00f8r det helt klart, at den hollandske stat ikke kan behandle Bonaires 25.000 indbyggere som andrangrangs borgere. Den skal beskytte dem effektivt mod konsekvenserne af klimaforandringerne, og Holland skal nedbringe sine CO2-udledninger hurtigere og vedtage nye lovpligtige klimam\u00e5l.<\/p>\n\n

Sagen blev f\u00f8rt af otte modige Bonaire-borgere med st\u00f8tte fra Greenpeace Holland.<\/p>\n\n

Ny Greenpeace-forskning fra Arktis kan hj\u00e6lpe med at sikre beskyttelse af dybhavet<\/strong><\/p>\n\n

\"Purple
Lilla s\u00f8stjerne fundet ved et unavngivet unders\u00f8isk bjerg.<\/strong> Greenpeace kortl\u00e6gger dyrelivet i det arktiske dybhav omkring mineomr\u00e5det for at dokumentere<\/em> sj\u00e6ldne, s\u00e5rbare og endnu ubeskrevne arter. M\u00e5let er at sikre, at der bliver sat ind med b\u00e5de national og international beskyttelse.<\/em>
\u00a9 Solvin Zankl \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

I for\u00e5ret ledte Greenpeace en m\u00e5nedlang forskningsekspedition til det arktiske dybhav for at unders\u00f8ge livet p\u00e5 bunden af en af planetens mindst udforskede vildmarker. Med dyk helt ned til 3.000 meters dybde fik et hold af internationale forskere filmet mere end 100 timers unikt videomateriale og indsamlet over 400 pr\u00f8ver – herunder nye arter for videnskaben.<\/p>\n\n

Ekspeditionen skabte samtidig stor opm\u00e6rksomhed. Over 450.000 personer fulgte med via livestreams fra havbunden, skoleklasser stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l direkte til forskningsskibet, og p\u00e5 bunden af dybhavet blev verdens dybeste protest gennemf\u00f8rt med et banner og budskabet om at lytte til videnskaben.<\/p>\n\n

Det arktiske dybhav regulerer planetens klima, men presset fra dybhavsminedrift truer de s\u00e5rbare \u00f8kosystemer. Forskerne g\u00e5r nu i gang med at analysere alle data og beskrive de nye arter, og Greenpeace vil bruge de videnskabelige fund til at styrke det politiske pres for at stoppe planerne om dybhavsminedrift og sikre en varig beskyttelse af Arktis.<\/p>\n\n

Vi sikrede en valgsejr for naturen og drikkevandet<\/strong><\/p>\n\n

\"\"<\/figure>\n\n

Den folkebev\u00e6gelse, som Greenpeace skabte sammen med andre gode kr\u00e6fter op til valget, bar i den grad frugt. Kravene blev skrevet direkte ind i det nye regeringsgrundlag, der udstikker en ny kurs for b\u00e5de dyrevelf\u00e6rd, natur og drikkevand i Danmark.<\/p>\n\n

Det tegner til et markant opg\u00f8r med forholdene i de danske svinestalde. Krav om stop for ekstremavl, udfasning af fiksering af s\u00f8er, mere plads og et stop for systematisk halekupering blev officiel politik. Samtidig f\u00e5r kommunerne mulighed for at afvise udvidelser af svinefabrikker, ligesom landbrugsst\u00f8tten i h\u00f8jere grad bliver rettet mod \u00f8kologi.<\/p>\n\n

Ogs\u00e5 drikkevandet og naturen bliver lovet beskyttelse, med et nationalt spr\u00f8jteforbud p\u00e5 s\u00e5rbare grundvandsomr\u00e5der, en lavere gr\u00e6nsev\u00e6rdi for nitrat i drikkevandet, samt et m\u00e5l om 30 procent beskyttet natur i Danmark, skrevet ind i regeringsgrundlaget.<\/p>\n\n

Politikerne skal fortsat holdes op p\u00e5, at l\u00f8fterne p\u00e5 papiret bliver f\u00f8rt ud i livet \u2013 men valgresultatet viste, hvad vi kan opn\u00e5, n\u00e5r vi st\u00e5r sammen om at kr\u00e6ve forandring.<\/p>\n\n

Mindre k\u00f8d og mere plantebaseret mad i Helsinki<\/strong><\/p>\n\n

\"At
\u00a9 Greenpeace \/ Jan Ber\u00e1nek<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Helsinki skal erstatte 50 procent af alle k\u00f8d- og mejeriprodukter<\/a> i den offentlige sektor med plantebaserede alternativer i l\u00f8bet af de n\u00e6ste fire \u00e5r.<\/p>\n\n

Beslutningen er resultatet af kampagnen \u2018Puolet Parempaa\u2019 (som kan overs\u00e6ttes til “Halvt bedre”<\/em>), der er drevet af Greenpeace i samarbejde med andre finske organisationer. Nu bliver der mere plantebaseret mad i skoler, b\u00f8rnehaver, p\u00e5 hospitaler og i andre offentlige institutioner. Det er gode nyheder for klimaet, milj\u00f8et, sundheden og dyrevelf\u00e6rden.<\/p>\n\n

Greenpeace har i flere \u00e5r arbejdet for at mindske forbruget af k\u00f8d og mejeriprodukter i den offentlige sektor i Finland. Beslutningen er kampagnens forel\u00f8bigt st\u00f8rste sejr, og omfanget g\u00f8r succesen ekstra vigtig: Helsinki serverer n\u00e6sten 100.000 m\u00e5ltider hver dag til b\u00f8rn og unge i skoler og b\u00f8rnehaver.<\/p>\n\n

Presset virker: Endnu en global kunde dropper svensk skovselskab\u00a0<\/strong><\/p>\n\n

\"Ural
\u00a9 G\u00fcnter Lenhardt<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Godt nyt for de svenske skove og dyrelivet! L\u2019Or\u00e9al – verdens st\u00f8rste kosmetikvirksomhed – valgte i marts at stoppe sine indk\u00f8b af emballagemateriale fra den svenske skovgigant, SCA. Det er den tredje globale virksomhed p\u00e5 blot fem m\u00e5neder, der bryder med SCA.<\/p>\n\n

Skovselskabet har de seneste \u00e5r m\u00f8dt h\u00e5rd kritik fra milj\u00f8bev\u00e6gelsen og samiske folk for at rydde v\u00e6rdifulde skove og for kr\u00e6nkelser af oprindelige folks rettigheder.<\/p>\n\n

L\u2019Or\u00e9al begrunder sin beslutning med, at SCA ikke lever op til kravene i deres politik for et ansvarligt og b\u00e6redygtigt skovbrug. De meddeler, at en total udfasning af produkter fra SCA vil v\u00e6re gennemf\u00f8rt inden for to m\u00e5neder. L\u2019Or\u00e9al f\u00f8lger dermed i sporet p\u00e5 Nestl\u00e9 og Zalando, som tidligere har truffet samme beslutning med henvisning til SCAs kontroversielle skovbrug.<\/p>\n\n

Det sender et tydeligt signal til branchen og det politiske system, n\u00e5r s\u00e5 store kunder v\u00e6lger at lytte til Greenpeaces dokumentation og advarslerne fra forskere, myndigheder og oprindelige folk.<\/p>\n\n

F\u00f8rste internationale topm\u00f8de om udfasning af fossile br\u00e6ndsler <\/strong><\/p>\n\n

\"Greenpeace
Greenpeace-banner med teksten \u201cRenewables power peace! End fossil fuels” p\u00e5 stranden i Santa Marta, Colombia, under det internationale topm\u00f8de om udfasning af fossile br\u00e6ndsler.<\/em>
\u00a9 Sergio Calder\u00f3n Cort\u00e9s \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

I april samledes regeringer fra mere end 50 lande sammen med civilsamfundet i Santa Marta, Colombia, til det f\u00f8rste internationale topm\u00f8de for udfasning af fossile br\u00e6ndsler.<\/p>\n\n

Verden mangler i dag et samarbejde, der regulerer produktionen af olie, kul og gas. Den historiske konference i Santa Marta udg\u00f8r et vigtigt skridt p\u00e5 vejen mod langsigtet klima- og energistabilitet.<\/p>\n\n

USA’s og Israels krig mod Iran har v\u00e6ret en \u00f8jen\u00e5bner for, hvor s\u00e5rbare vi er, n\u00e5r verden er afh\u00e6ngig af en br\u00e6ndbar ressource, som kontrolleres af nogle f\u00e5 akt\u00f8rer. At omstille er ikke bare vigtigt for klimaet \u2013 det er ogs\u00e5 fornuftigt rent sikkerhedspolitisk.<\/p>\n\n

Vi skal frig\u00f8re os fra fossile br\u00e6ndsler for at kunne sikre en tryg og stabil verden. Topm\u00f8det i Santa Marta giver h\u00e5b om, at verden kan begynde at bev\u00e6ge sig i den rigtige retning.<\/p>\n\n

Vigtig delsejr for Greenpeace Internationals anti-SLAPP-s\u00f8gsm\u00e5l<\/strong><\/p>\n\n

\"Greenpeace
Greenpeace Internationals medarbejdere og st\u00f8ttere uden for Amsterdams byret i forbindelse med anti-SLAPP-s\u00f8gsm\u00e5let mod Energy Transfer.<\/em>
\u00a9 Milo Bos \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Vi har vist, at oliegiganterne ikke st\u00e5r over loven. Tidligere i \u00e5r blev Greenpeace International og Greenpeace-organisationer i USA id\u00f8mt at betale 345 millioner dollars til olieselskabet Energy Transfer efter et grundl\u00f8st s\u00f8gsm\u00e5l fra oliegigantens side.<\/p>\n\n

Nu har Greenpeace International vundet en delsejr i et mods\u00f8gsm\u00e5l<\/a> \u2013 p\u00e5 trods af olieselskabets ih\u00e6rdige fors\u00f8g p\u00e5 at stoppe det. Energy Transfer kr\u00e6vede sagen afvist. Hvis det mislykkedes, \u00f8nskede de hele processen udsat i afventning af det endelige resultat af det ovenn\u00e6vnte SLAPP-s\u00f8gsm\u00e5l i North Dakota, USA.<\/p>\n\n

Men Amsterdams byret afviste samtlige krav fra Energy Transfer. Det er tredje gang, at Energy Transfer har fors\u00f8gt \u2013 og mislykkedes med \u2013 at stoppe Greenpeace Internationals mods\u00f8gsm\u00e5l. To domstole i North Dakota har allerede afvist fors\u00f8gene, og nu har domstolen i Amsterdam alts\u00e5 gjort det samme. Domstolen gav Energy Transfer en tidsfrist p\u00e5 seks uger til at freml\u00e6gge deres prim\u00e6re forsvar under hollandsk lov og p\u00e5lagde dem at betale Greenpeace Internationals sagsomkostninger.<\/p>\n\n

Den juridiske kamp mod denne oliegigants skr\u00e6mmetaktik forts\u00e6tter i b\u00e5de Europa og USA. Gigantvirksomheder m\u00e5 forst\u00e5, at de vil blive holdt til ansvar, n\u00e5r de fors\u00f8ger at begrave non-profit organisationer og aktivister i sagsomkostninger.<\/p>\n\n

Denne kortfilm s\u00e6tter fokus p\u00e5, hvordan SLAPP-s\u00f8gsm\u00e5l bruges til at skr\u00e6mme aktivister, journalister og organisationer til tavshed. Samtidig minder den os om, at vi sammen kan g\u00f8re modstand mod disse selskaber.<\/em> Filmen er lavet i samarbejde med de prisvindende skuespillere og aktivister Javier Bardem og Yasmin Finney.<\/em><\/p>\n\n

\n