{"id":82631,"date":"2026-08-03T10:35:34","date_gmt":"2026-08-03T08:35:34","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=82631"},"modified":"2026-08-03T10:35:40","modified_gmt":"2026-08-03T08:35:40","slug":"bagom-olieboringerne-i-groenland","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/bagom-olieboringerne-i-groenland\/","title":{"rendered":"Bagom olieboringerne i Gr\u00f8nland"},"content":{"rendered":"\n

I 2021 indf\u00f8rte Gr\u00f8nlands regering et totalt stop for nye olieprojekter i landet. Det skete af hensyn til det globale klima og det s\u00e5rbare arktiske milj\u00f8. Alligevel truer et amerikansk olieprojekt nu med at gennemtvinge en ny olie\u00e6ra i Gr\u00f8nlands undergrund. Forst\u00e5, hvordan det kan lade sig g\u00f8re, hvad der er p\u00e5 spil, og hvad der kan g\u00f8res for at forhindre det i at ske. <\/strong><\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Omr\u00e5det i \u00d8stgr\u00f8nland, som Greenland Energy planl\u00e6gger sine pr\u00f8veboringer i, Nunap Qeqqa (Jameson Land), ligger op ad verdens st\u00f8rste fjordsystem, Kangertittivaq (Scoresby Sund). Omr\u00e5det har et rigt dyreliv. I sommerhalv\u00e5ret, n\u00e5r fjordene er isfrie, lever der blandt andet narhvaler.
\u00a9 Jason Box \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n
\n
G\u00d8R OS FRI FRA OLIE OG GAS<\/a><\/div>\n<\/div>\n\n

En flok narhvaler sv\u00f8mmer uforstyrret rundt i det iskolde vand. Hannernes karakteristiske ene lange st\u00f8dtand peger ret fremad. P\u00e5 en isflage l\u00e6ngere inde vandrer en isbj\u00f8rn af sted – p\u00e5 jagt efter n\u00e6ste m\u00e5ltid. Inde p\u00e5 land graver en polarr\u00e6v i jorden efter f\u00f8de, mens en gruppe moskusokser gumlende kigger p\u00e5. Alle er de totalt uvidende om den fare, der truer med at \u00f8del\u00e6gge deres verden, hvis det amerikanske olieselskab, Greenland Energy Company, f\u00e5r mulighed for at udf\u00f8re sine planer om at lave pr\u00f8veboringer og olieindvinding i et af de mest unikke og samtidig mest s\u00e5rbare omr\u00e5der p\u00e5 jorden.<\/p>\n\n

Det drejer sig om det gigantiske, uforstyrrede naturomr\u00e5de Nunap Qeqqa (Jameson Land) i \u00d8stgr\u00f8nland. 400 km nord for polarcirklen. Her har det b\u00f8rsnoterede amerikanske olieselskab, Greenland Energy Company, skaffet sig adgang til tre efterforsknings- og udnyttelseslicenser. Og selv om Gr\u00f8nlands regering, Naalakkersuisut, i 2021 satte en stopper for al ny olieefterforskning i Gr\u00f8nland, og planerne har m\u00f8dt betydelig lokal modstand, s\u00e5 planl\u00e6gger de at bruge dem. <\/p>\n\n

\"\"
Nunap Qeqqa betyder \u201clandets midte\u201d og er den gr\u00f8nlandske betegnelse for Jameson Land. Den store halv\u00f8 udg\u00f8r det prim\u00e6re jagt- og fangstomr\u00e5de for de lokale indbyggere i Ittoqqortoormiit.
\u00a9 Grafik: Google Maps<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvorn\u00e5r begynder de at bore efter olie i Gr\u00f8nland?<\/h2>\n\n

If\u00f8lge de planer, Greenland Energy Company fremlagde i april 2026, forventer selskabet at sende to fragtskibe med boreudstyr, lastbiler og kraner af sted mod Gr\u00f8nland til september. I april udtalte selskabets direkt\u00f8r, Robert Price<\/a>, at et specialbygget containerskib vil v\u00e6re klar til at sejle fra Canada mod Jameson Land med boreudstyr d. 12. september 2026. Og allerede i begyndelsen af oktober planl\u00e6gger selskabet if\u00f8lge Robert Price at p\u00e5begynde den f\u00f8rste boring i det vestlige Nunap Qeqqa (Jameson Land) – omkring 5 km fra kysten. <\/p>\n\n

Da USA’s s\u00e6rlige udsending til Gr\u00f8nland, Jeff Landry, var p\u00e5 bes\u00f8g i Nuuk i juni udtalte han ovenik\u00f8bet, at man vitterligt kunne have t\u00f8nder i produktion inden for cirka 10 m\u00e5neder<\/a>.<\/p>\n\n

Men betyder det s\u00e5, at denne tidsplan kommer til at holde? <\/h3>\n\n

Nej. Det er meget usandsynligt. <\/p>\n\n

Det gr\u00f8nlandske Departement for Erhverv og R\u00e5stoffer modtog ans\u00f8gningen fra Greenland Energy om pr\u00f8veboringerne i Nunap Qeqqa<\/a> i maj 2026. Af den fremg\u00e5r det, at Greenland Energy \u00f8nsker at g\u00e5 i gang med f\u00f8rste og til dels anden fase i den efterforskningstilladelse, der blev givet i 2015. Her vil man unders\u00f8ge de geologiske forhold i jorden. F\u00f8rst i tredje og sidste fase vil man begynde at bore, for at unders\u00f8ge om der findes olie i omr\u00e5det. <\/p>\n\n

Men f\u00f8r udstyret til denne process i det hele taget kan s\u00e6ttes i land og boringerne kan g\u00e5 i gang, skal der f\u00f8rst foreligge godkendte VVM- og VSB-redeg\u00f8relser (vurderinger af milj\u00f8m\u00e6ssige og samfundsm\u00e6ssige konsekvenser), hvilket er en proces, der normalt tager omkring to \u00e5r. <\/p>\n\n

Overfor mediet Danwatch, som har fulgt olieplanerne t\u00e6t, kalder professor ved Aalborg Universitet, Anne Merrild, den fremlangte amerikanske tidsplan for \u201cfuldst\u00e6ndigt umulig\u201d<\/a> og urealistisk i forhold til den praktiske virkelighed for olieudvinding i Gr\u00f8nland. Og i et interview med det gr\u00f8nlandske medie KNR sl\u00e5r departementschefen for Erhverv og R\u00e5stoffer i Gr\u00f8nlands Selvstyre, J\u00f8rgen Hammeken-Holm, fast, at de hurtige udmeldinger om olieudvinding i pressen ikke holder stik i virkeligheden<\/a>:<\/p>\n\n

“De har ikke pengene til s\u00e5danne store investeringer endnu, og selv hvis de havde, og man rent faktisk finder olie, s\u00e5 tager det i hvert fald ti \u00e5r, inden man kan f\u00e5 gevinster ud af det.”<\/p>\n\n

\"\"
Omr\u00e5det i \u00d8stgr\u00f8nland, som Greenland Energy Company planl\u00e6gger sine pr\u00f8veboringer i, Nunap Qeqqa (Jameson Land), er blandt andet kendt for sin store bestand af moskusokser.
\u00a9 Daniel Beltr\u00e1 \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvordan indg\u00e5r olieplanerne i Gr\u00f8nland i en geopolitisk kontekst?<\/h2>\n\n

Olieprojektet taler direkte ind i det bet\u00e6ndte politiske forhold mellem USA og Kongeriget Danmark og den amerikanske pr\u00e6sidents bestr\u00e6belser p\u00e5 at k\u00f8be\/overtage\/eje Gr\u00f8nland. Det har da ogs\u00e5 st\u00e6rke tr\u00e5de til det politiske milj\u00f8 i USA omkring Donald Trump. Blandt andet har Trumps s\u00e6rlige udsending, Jeff Landry, offentligt talt for projektets betydning for amerikansk energisikkerhed. Greenland Energy Companys ledelse har ligeledes profileret projektet som en strategisk brik i USA’s og Europas fremtidige energisikkerhed. Selskabet har desuden flere bestyrelsesmedlemmer med baggrund i det amerikanske milit\u00e6r og forsvarsindustri.<\/p>\n\n

Danske investeringer i det gr\u00f8nlandske olieprojekt<\/h3>\n\n

I Danmark er der ogs\u00e5 flere interessekonflikter. If\u00f8lge Danwatch har flere danske finansinstitutter og pensionskasser nemlig indirekte interesser i projektet<\/a> gennem deres investeringer i olieservicepartneren Halliburton, som skal levere udstyr og projektledelse til olieprojektet. <\/p>\n\n

Med sine 613 millioner kroner er PFA den st\u00f8rste danske aktion\u00e6r i Halliburton. PFA\u2019s chef for ansvarlige investeringer, Rasmus Bessing, holder dog fast i sin amerikanske investering:<\/p>\n\n

\u201cVi forhandler ikke licenser \u2013 det er et myndighedsansvar \u2013 men vi forventer, at de selskaber, vi investerer i, overholder g\u00e6ldende lovgivning og h\u00e5ndterer klima-, milj\u00f8- og samfundsrisici ansvarligt og transparent,\u201d siger han.   <\/p>\n\n

\"\"
Med dybder ned til 1500 meter str\u00e6kker fjordene i Scoresby Sund sig fra \u00d8stgr\u00f8nlands kyst ved bygden Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) og 300 km ind mod Indlandsisen.
\u00a9 Grafik: Google Maps<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvad er det for et omr\u00e5de, der m\u00e5ske skal bores efter olie i?<\/h2>\n\n

Omr\u00e5det, hvor Greenland Energy planl\u00e6gger at bore efter olie, er halv\u00f8en Nunap Qeqqa – p\u00e5 dansk og engelsk kendt som Jameson Land – i \u00d8stgr\u00f8nland. Nunap Qeqqa ligger op ad verdens st\u00f8rste fjordsystem, Scoresby Sund, mere end 400 kilometer nord for Polarcirklen. Omr\u00e5det udg\u00f8r et unikt, h\u00f8jarktisk \u00f8kosystem og tjener som kritisk levested for truede narhvalbestande, den st\u00e6rkt truede \u00f8stgr\u00f8nlandske gr\u00f8nlandshval, isbj\u00f8rne, hvalrosser samt millioner af sm\u00e5 alke, som yngler i fjeldene og er ekstremt f\u00f8lsomme over for selv sm\u00e5 oliespild p\u00e5 havoverfladen. <\/p>\n\n

De tre olieefterforskningstilladelser d\u00e6kker et areal p\u00e5 cirka 8.400 kvadratkilometer – hvilket er lidt st\u00f8rre end hele Sj\u00e6lland. Boreomr\u00e5det ligger cirka 50 kilometer fra den \u00f8stgr\u00f8nlandske bygd Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), som har omkring 320 indbyggere og er et af verdens mest isolerede beboede samfund, afsk\u00e5ret fra omverdenen uden etablerede veje eller fast infrastruktur. I generationer har jagt p\u00e5 marine pattedyr og moskusokser dannet beboernes prim\u00e6re kulturelle og \u00f8konomiske livsgrundlag. <\/p>\n\n

\"\"
En polarr\u00e6v if\u00f8rt sin sommerpels graver efter f\u00f8de. Polarr\u00e6ven er en af de mange arktiske arter, der lever i Nunap Qeqqa.
\u00a9 Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvor meget olie er der i Gr\u00f8nlands undergrund?<\/h2>\n\n

Der er stor uenighed om, hvor meget olie der gemmer sig i undergrunden ved Nunap Qeqqa. Greenland Energy Company har gentagne gange over for investorer og medier udtalt, at der kan v\u00e6re op mod 13 milliarder t\u00f8nder olie<\/a> i omr\u00e5det. Selskabets CEO, Robert Price, har sammenlignet potentialet med Prudhoe Bay-feltet i Alaska, som er et af de st\u00f8rste oliefund i USA’s historie. Han har desuden udtalt, at feltet potentielt kan producere mindst 1,5 millioner t\u00f8nder olie om dagen<\/a>.<\/p>\n\n

Greenland Energys h\u00f8je estimat st\u00e5r dog i sk\u00e6rende kontrast til en vurdering fra GEUS, NUNAOIL og Naalakkersuisut i en rapport fra 2022<\/a>. Her blev det gennemsnitlige, risikov\u00e6gtede potentiale i endnu ikke identificerede strukturer i Jameson Land-bassinet beregnet til omkring 339 millioner t\u00f8nder olie\u00e6kvivalenter. <\/p>\n\n

Selskabets estimat er et h\u00f8jt, urisikovejet scenarie, mens myndighedsrapporten indregner sandsynligheden for, at de antagede forekomster slet ikke indeholder indvindelige kulbrinter. Thomas Varming, geolog og leder af GEUS’ kontor i Nuuk, p\u00e5peger overfor KNR, at de tal, som Greenland Energy bruger, er beh\u00e6ftet med stor statistisk usikkerhed<\/a> og ikke er tal, man normalt ville bruge i branchen. <\/p>\n\n

\"\"
P\u00e5 deres website beskriver Greenland Energy Company deres mission s\u00e5ledes: \u201cAt frig\u00f8re Gr\u00f8nlands enorme kulbrintepotentiale gennem innovativ olieefterforskning i Jameson Land-bassinet og derved fremme energisikkerhed og \u00f8konomisk v\u00e6kst.\u201d
\u00a9 Fra Greenland Energys hjemmeside<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvem er det, der vil bore efter olie i Gr\u00f8nland?<\/h2>\n\n

Greenland Energy Company er et amerikansk-kontrolleret olieselskab, der har indg\u00e5et et joint venture med det britiske selskab 80 Mile PLC i Gr\u00f8nland. Greenland Energys prim\u00e6re mission er at udnytte og aktivere tre \u00e6ldre olieefterforskningslicenser i Nunap Qeqqa (Jameson Land) ved Scoresby Sund i \u00d8stgr\u00f8nland. Licenserne stammer oprindeligt fra tilladelser udstedt i 2015 og 2019 (f\u00f8r Gr\u00f8nlands forbud mod nye olielicenser i 2021) og er overtaget gennem virksomhedsopk\u00f8b.<\/p>\n\n

I juli 2026 overtog direkt\u00f8ren i 80 Mile, australieren Roderick McIllree<\/a>, rollen som administrerende direkt\u00f8r i Greenland Energy efter Robert Price, som dog fortsatte som CEO. Under et borgerm\u00f8de i Gr\u00f8nland havde Robert Price skabt stor r\u00f8re<\/a>, fordi de fremm\u00f8dte ikke f\u00f8lte, at de fik svar p\u00e5 deres sp\u00f8rgsm\u00e5l, f.eks. p\u00e5, hvad der kommer til at ske, hvis selskabet finder olie i omr\u00e5det. Roderick McIllree fors\u00f8ger nu at skabe mere ro om projektet.<\/a><\/p>\n\n

Hvad er forholdet mellem selskaberne Greenland Energy og 80 Mile?<\/h3>\n\n

Greenland Energy Company og 80 Mile PLC har i alt tre efterforskningstilladelser til olie og gas i Jameson Land-bassinet<\/a>. Licenserne ejes juridisk af datterselskabet White Flame Energy A\/S, som er opk\u00f8bt og 100 % ejet af 80 Mile PLC. Greenland Energy finansierer 100 % af boringsomkostningerne for at opn\u00e5 op til 70 % arbejdsandel (working interest), mens 80 Mile beholder 30 %.<\/p>\n\n

\"\"
I 2015 var Greenpeace i Gr\u00f8nland for at dokumentere og protestere mod de dav\u00e6rende planer om olieudvinding. Her er det Greenpeaces nordiske programchef, Sune Scheller, der via hydrofoner dokumenterer de seismiske unders\u00f8gelser med luftkanoner, som selskaberne brugte i deres jagt p\u00e5 olie.
\u00a9 Christian \u00c5slund \/ Greenpeac<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvor mange penge har olieselskabet indtil nu lagt i projektet i Gr\u00f8nland? <\/h2>\n\n

If\u00f8lge Greenland Energys nye direkt\u00f8r, Roderick McIllree, har selskabet indtil videre brugt 30 millioner amerikanske dollars p\u00e5 projektet, som ikke kan refunderes. Hvis pr\u00f8veboringerne gennemf\u00f8res som planlagt, kan den samlede regning n\u00e5 op p\u00e5 omkring 550 millioner kroner. <\/p>\n\n

Greenland Energy Companys kritikere frygter, at selskabet vil l\u00e6gge pres p\u00e5 Gr\u00f8nland for at f\u00e5 lov til at bore, eller at den amerikanske administration ligefrem vil fors\u00f8ge at p\u00e5virke processen. Det afviser Roderick McIllree over for det gr\u00f8nlandske medie KNR:<\/a><\/p>\n\n

\u201cVi l\u00e6gger ikke pres p\u00e5 nogen. Vi g\u00f8r blot vores skib klar i forventning om, at vi f\u00e5r tilladelsen. Hvis vi ikke f\u00e5r den, pakker vi skibet sammen, og projektet vender tilbage til, hvor det var f\u00f8r,\u201d siger han.<\/p>\n\n

Roderick McIllree indr\u00f8mmer, at selskabet l\u00f8ber en ‘enorm \u00f8konomisk risiko’ ved at forberede sig uden at have alle tilladelser p\u00e5 plads. Men der findes ikke en plan B, understreger han. Hvis de ikke f\u00e5r tilladelserne, slutter projektet:<\/p>\n\n

\u201cEnten f\u00e5r vi tilladelse og m\u00e5 s\u00e6tte udstyret i land og bore hen over vinteren, eller ogs\u00e5 f\u00e5r vi ikke tilladelse. S\u00e5 bliver alt udstyret afleveret tilbage til leverand\u00f8rerne, og alle g\u00e5r hver til sit. <\/p>\n\n

Det ville v\u00e6re skadeligt rent \u00f8konomisk og ville nok betyde, at projektet forsvandt helt. Men det er vilk\u00e5rene,\u201d siger han til KNR.<\/p>\n\n

\"\"
I 2021 vedtog Gr\u00f8nland et fuldt stop for al ny olieefterforskning. Det skete for at beskytte klimaet og Gr\u00f8nlands unikke og s\u00e5rbare natur. Efterforskningslicenser givet f\u00f8r den tid, er dog ikke omfattet af forbuddet.
\u00a9 Pedro Armestre \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Dr\u00f8mmer Gr\u00f8nland om et olieeventyr?<\/h2>\n\n

Det korte svar er, nej! Ikke l\u00e6ngere. Tv\u00e6rtimod! <\/p>\n\n

Historisk set har der v\u00e6ret adskillige fors\u00f8g p\u00e5 at finde olie i Gr\u00f8nland. S\u00e6rligt i 2010\u2019erne var der store forh\u00e5bninger om et gr\u00f8nlandsk olieeventyr, men trods store investeringer fra forskellige olieselskaber er der aldrig blevet p\u00e5vist eller produceret \u00e9n eneste kommercielt udnyttelig t\u00f8nde olie i Gr\u00f8nland. <\/p>\n\n

I juli 2021 foretog den gr\u00f8nlandske regering, Naalakkersuisut (anf\u00f8rt af partiet Inuit Ataqatigiit), s\u00e5 en principiel kurs\u00e6ndring i r\u00e5stofpolitikken ved formelt at indf\u00f8re et stop \u2013 et moratorium \u2013 for al fremtidig olieefterforskning i Gr\u00f8nland. Denne politiske beslutning hviler p\u00e5 to uadskillelige s\u00f8jler. P\u00e5 den ene side \u00f8nskede Gr\u00f8nland at markere sig som en ansvarlig international akt\u00f8r i den globale gr\u00f8nne omstilling ved at sk\u00e5ne det s\u00e5rbare arktiske milj\u00f8 og klima for risikoen ved fossil udvinding. P\u00e5 den anden side pegede R\u00e5stofdepartementets egne \u00f8konomiske analyser p\u00e5, at den forventede rentabilitet ved udvinding af gr\u00f8nlandsk olie var ekstremt lav \u2013 under halvdelen af det afkast, som internationale olieselskaber forlanger for at p\u00e5tage sig risikoen ved arktisk infrastruktur.<\/p>\n\n

Gr\u00f8nland sagde alts\u00e5 et endeligt \u201cnej, ellers tak!\u201d til alle fremtidige planer om olieindvinding i landet. Det er det, Greenland Energy nu g\u00e5r imod. Og planerne om afskibning af boreudstyr til Nunap Qeqqa har da ogs\u00e5 m\u00f8dt modstand i lokalsamfundet i \u00d8stgr\u00f8nland. De lokale beboere frygter blandt andet, at anl\u00e6g af tunge adgangsveje, opf\u00f8relse af industrilejre samt risikoen for kemikalieudslip og oliespild vil v\u00e6re \u00f8del\u00e6ggende for omr\u00e5dets dyreliv (moskusokser, isbj\u00f8rne og hvaler) og for fangerkulturen. Der er ogs\u00e5 stor bekymring for den manglende beredskabskapacitet i tilf\u00e6lde af et oliespild i det isolerede arktiske milj\u00f8. Derfor indkaldte beboerne i Ittoqqortoormiit i juli til demonstrationer mod planerne<\/a>, hvilket f\u00f8rte til flere st\u00f8ttedemonstrationer i andre gr\u00f8nlandske byer.<\/p>\n\n

\"\"
Isbj\u00f8rnen er verdens st\u00f8rste landlevende rovdyr og en h\u00f8jt specialiseret j\u00e6ger, der stort set udelukkende lever af s\u00e6ler, som de fanger fra havisen. Isbj\u00f8rnene er h\u00e5rdt truet af klimaforandringerne, fordi havisen i Arktis svinder ind, og perioden med isfrit hav bliver l\u00e6ngere og l\u00e6ngere for hvert \u00e5r.
\u00a9 Nick Cobbing \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvorfor f\u00e5r Greenland Energy m\u00e5ske alligevel lov til at bore, selvom Gr\u00f8nland er imod?<\/h2>\n\n

Greenland Energys projekt i Nunap Qeqqa er undtaget fra det gr\u00f8nlandske forbud mod ny olieefterforskning fra 2021, fordi selskabet opererer via tre allerede eksisterende efterforskningstilladelser.\u00a0\u00a0\u00a0<\/p>\n\n

Licenserne blev oprindeligt tildelt selskabet White Flame Energy i 2015 og 2019. I 2024 blev White Flame Energy opk\u00f8bt af det britiske r\u00e5stofselskab 80 Mile, som derefter indgik et joint venture med Greenland Energy Company.   <\/p>\n\n

Fordi licenserne er udstedt f\u00f8r forbuddet i 2021, kan den gr\u00f8nlandske regering, Naalakkersuisut, ikke tilbagekalde rettighederne uden at risikere et enormt erstatningsansvar over for investorerne for ekspropriation. R\u00e5stofloven foreskriver desuden, at s\u00e5fremt et selskab i efterforskningsfasen p\u00e5viser kommercielt udnyttelige kulbrinter og opfylder alle lovkrav, har det ret til efterf\u00f8lgende at ans\u00f8ge om en udnyttelseslicens.   <\/p>\n\n

\"\"
Greenpeace har flere gange v\u00e6ret i Gr\u00f8nland for at vise modstand mod olieindvinding i Arktis og Gr\u00f8nland. Her er det en ekspedition i 2010 ud for den gr\u00f8nlandske kyst med Greenpeace-skibet, Esperanza, prydet med et banner, hvor der st\u00e5r: \u201cGo beyond oil\u201d.
\u00a9 Will Rose \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvordan kan de amerikanske olieplaner i Gr\u00f8nland bremses?<\/h2>\n\n

Fordi der er tale om eksisterende licenser kan det blive endog meget dyrt for Gr\u00f8nland at sige direkte nej til olieplanerne. Hvis myndighederne tr\u00e6kker gyldige licenser tilbage uden at selskabet har misligholdt aftalen, vil det nemlig blive betragtet som ekspropriation. Det kan udl\u00f8se massive erstatningskrav mod den gr\u00f8nlandske landskasse. <\/p>\n\n

Men der findes andre muligheder<\/h3>\n\n

Tr\u00e6kke i langdrag og h\u00e5ndh\u00e6ve alle milj\u00f8regler strengt: <\/strong>I praksis kan Gr\u00f8nland bremse eller stoppe projektet ved strengt at h\u00e5ndh\u00e6ve milj\u00f8- og r\u00e5stoflovgivningens krav til ans\u00f8gninger, redeg\u00f8relser og godkendelser. Olieselskabet kan ikke p\u00e5begynde boringer, f\u00f8r alle administrative tilladelser er formelt godkendt. F\u00f8r der m\u00e5 lands\u00e6ttes boreudstyr eller p\u00e5begyndes pr\u00f8veboringer, skal der udarbejdes og godkendes en Vurdering af Virkninger p\u00e5 Milj\u00f8et (VVM) samt en Vurdering af Samfundsm\u00e6ssig B\u00e6redygtighed (VSB). Disse redeg\u00f8relser skal derefter i lovpligtig offentlig h\u00f8ring. En VVM-proces tager typisk 1\u20132 \u00e5r at gennemf\u00f8re og godkende. Greenland Energy har p.t. heller ingen godkendelse til lands\u00e6tning af tunge borerigge eller 300 containere.<\/p>\n\n

Massive protester:<\/strong> Og s\u00e5 er der jo den folkelige legitimitet i projektet. Lige nu p\u00e5g\u00e5r disse planer stik imod Gr\u00f8nlands \u00f8nske om at stoppe al olieefterforskning i landet af hensyn til milj\u00f8 og klima, og de skaber samtidig stor utryghed i lokalomr\u00e5det, hvor halvdelen af beboerne i Ittoqqortoormiit i forsommeren deltog i en demonstration mod olieprojektet.<\/a> Hvis det amerikanske selskab alligevel forts\u00e6tter sine planer, s\u00e5 bliver det utroligt vigtigt, at andre st\u00f8tter op om det gr\u00f8nlandske folk og skaber et massivt folkeligt pres mod olieplanerne. <\/p>\n\n

Der skal ikke bores efter olie i den unikke og s\u00e5rbare gr\u00f8nlandske natur! Som der stod p\u00e5 et af skiltene ved den gr\u00f8nlandske demonstration, vil vi have: \u201cTotalt forbud mod olie i Arktis! Stop olieprojekter nu!\u201d<\/p>\n\n

\"\"
I 2005 var Greenpeace-skibet Arctic Sunrise i Gr\u00f8nland for at dokumentere klimaforandringerne.
\u00a9 Greenpeace \/ Nick Cobbing<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvad g\u00f8r Greenpeace ved olieplanerne i Gr\u00f8nland?<\/h3>\n\n

Greenpeace har v\u00e6ret i Gr\u00f8nland adskillige gange for at protestere mod planer om olieindvinding i det s\u00e5rbare arktiske milj\u00f8 samt for at dokumentere klimaforandringernes indvirkning p\u00e5 naturen. Senest var vi til stede under vores Save the Arctic-kampagne, hvor vi i september 2015 – med vores skib \u201cArctic Sunrise\u201d – var i \u00d8stgr\u00f8nland for at dokumentere seismiske unders\u00f8gelser med luftkanoner foretaget af olieindustrien. Kampagnen sluttede i juli 2021, hvor den nyvalgte gr\u00f8nlandske regering annoncerede et komplet stop for udstedelse af nye olieefterforskningslicenser. <\/p>\n\n

Vi holder naturligvis et skarpt \u00f8je med tingenes udvikling omkring planerne om pr\u00f8veboringer i Nunap Qeqqa. Vi befinder os midt i en buldrende klimakrise, hvor der ikke er plads til ny olie- og gasproduktion noget sted i verden, og s\u00e6rligt ikke i de s\u00e5rbare arktiske milj\u00f8er, hvor et olieudslip yderligere vil f\u00e5 katastrofale milj\u00f8konsekvenser for b\u00e5de dyr og mennesker.<\/p>\n\n

Du kan st\u00f8tte Greenpeaces kamp for at stoppe al ny fossil indvinding ved at skrive under her:<\/p>\n\n

\n
G\u00d8R OS FRI FRA OLIE OG GAS<\/a><\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I 2021 indf\u00f8rte Gr\u00f8nlands regering et totalt stop for nye olieprojekter i landet. Alligevel truer et amerikansk olieprojekt nu med at gennemtvinge en ny olie\u00e6ra i Gr\u00f8nlands undergrund. Forst\u00e5, hvordan det kan lade sig g\u00f8re, hvad der er p\u00e5 spil, og hvad der kan g\u00f8res for at forhindre det i at ske.<\/p>\n","protected":false},"author":104,"featured_media":82632,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"Bagom olieboringerne i Gr\u00f8nland","p4_og_description":"I 2021 indf\u00f8rte Gr\u00f8nlands regering et totalt stop for nye olieprojekter i landet. Det skete af hensyn til det globale klima og det s\u00e5rbare arktiske milj\u00f8. Alligevel truer et amerikansk olieprojekt nu med at gennemtvinge en ny olie\u00e6ra i Gr\u00f8nlands undergrund. Forst\u00e5, hvordan det kan lade sig g\u00f8re, hvad der er p\u00e5 spil, og hvad der kan g\u00f8res for at forhindre det i at ske.\u00a0","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"Climate & Energy","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[19,24],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-82631","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","tag-fossilenergi","tag-klima","p4-page-type-nyhed"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/82631","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/104"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=82631"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/82631\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":82646,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/82631\/revisions\/82646"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/82632"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=82631"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=82631"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=82631"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=82631"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}