{"id":83549,"date":"2026-10-15T14:35:23","date_gmt":"2026-10-15T12:35:23","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=83549"},"modified":"2026-10-21T13:07:13","modified_gmt":"2026-10-21T11:07:13","slug":"naturkatastrofer-slaar-ny-rekorder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/naturkatastrofer-slaar-ny-rekorder\/","title":{"rendered":"Naturkatastrofer sl\u00e5r nye rekorder"},"content":{"rendered":"\n

Klimakrisen har vist ekstra t\u00e6nder i 2026 med naturkatastrofer og hedeb\u00f8lger. El<\/strong> Ni\u00f1o topper som \u00e5rets st\u00f8rste trussel, og klimaf\u00e6nomenet opvarmer vandet i<\/strong> Stillehavet p\u00e5 en m\u00e5de, der \u00e6ndrer vejret i mange lande og kan komme til at koste<\/strong> flere hundrede tusinde mennesker livet. <\/strong><\/p>\n\n

\"Landm\u00e6nd
Landm\u00e6nd i 2016 i provinsen Cotabato i Filippinerne g\u00e5r gennem en udt\u00f8rret vandingskanal og rismark, der blev h\u00e5rdt ramt af den seneste El Ni\u00f1o.
\u00a9 Veejay Villafranca \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Der er ingen tvivl om, hvilket klimaf\u00e6nomen, der topper som den st\u00f8rste trussel i 2026: El Ni\u00f1o i Stillehavet. Dette \u00e5rs El Ni\u00f1o st\u00e5r til at blive en historisk, rekordbrydende begivenhed. <\/a><\/p>\n\n

Eksperter t\u00f8ver ikke med at kalde f\u00e6nomenet for en historisk “super-El Ni\u00f1o”. F\u00e6nomenet truer med at skabe endnu mere ekstremt og \u00f8del\u00e6ggende vejr over hele kloden de kommende m\u00e5neder.<\/a><\/p>\n\n

El Ni\u00f1o udl\u00f8ser naturkatastrofer i hele verden<\/strong><\/h2>\n\n

El Ni\u00f1o opst\u00e5r, n\u00e5r overfladevandet i det tropiske Stillehav bliver meget varmere end normalt. Selvom det kan lyde abstrakt med temperaturstigninger i Stillehavet, vil det have enormt stor p\u00e5virkning af luftstr\u00f8mme og vindm\u00f8nstre p\u00e5 verdensplan. Det globale vejr h\u00e6nger sammen som dominobrikker, og derfor vil konsekvenserne af El Ni\u00f1o m\u00e6rkes i varierende grad p\u00e5 n\u00e6sten alle kontinenter.<\/p>\n\n

Forholdene, som f\u00e6nomenet udl\u00f8ser, medf\u00f8rer alvorlig t\u00f8rke i visse regioner, mens det i andre omr\u00e5der skaber intense storme, voldsomme regnskyl og livstruende oversv\u00f8mmelser. F\u00e6nomenet m\u00e5les direkte p\u00e5 vandtemperaturerne ved \u00e6kvator, men det spreder sine ringe i vandet til hele kloden.<\/p>\n\n

Den indiske sommermonsun blev kraftigt p\u00e5virket og havde det laveste regnniveau i to \u00e5rtier.<\/a> Det f\u00f8rer til udt\u00f8rrede marker og \u00f8delagte afgr\u00f8der, s\u00e5 millioner af menneskers levebr\u00f8d bliver udfordret. Mellemamerika, Stillehavsnationerne og det tropiske Sydamerika trues ogs\u00e5 af alvorlig mangel p\u00e5 regn. FN\u2019s F\u00f8devare- og Landbrugsorganisation peger p\u00e5, at det vil f\u00f8re til fejlslagne h\u00f8ster, tab af husdyr, stigende privat g\u00e6ld og flygtninge drevet af jagten p\u00e5 mad og vand.<\/a><\/p>\n\n

I Centralasien \u2013 herunder Kina, Japan og Sydkorea \u2013 samt i det sydlige Sydamerika, det sydlige USA og p\u00e5 Afrikas Horn udl\u00f8ser El Ni\u00f1o ekstra intense storme og voldsomme m\u00e6ngder nedb\u00f8r. Selvom der ikke er en direkte eller simpel kobling mellem El Ni\u00f1o og det danske vejr, p\u00e5virker f\u00e6nomenet ogs\u00e5 vejrm\u00f8nstrene i Europa, hvor det blandt andet kan \u00e6ndre forstyrre b\u00e5de vintertemperaturer og vindhastigheder.<\/a><\/p>\n\n

Prognoser viser<\/a> med n\u00e6sten 100 procents sikkerhed, at f\u00e6nomenet vil dominere det globale klima helt frem til februar 2027.<\/p>\n\n

\"En
En bonde i Palembang i Indonesien fors\u00f8ger at f\u00e5 kontrol over en skovbrand, der har spredt sig til hans chili plantage. Skov- og markbrande i Sydsumatra har bidraget til forringet luftkvalitet i Palembang.
\u00a9 Abriansyah Liberto \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

En ekstremt varm sommer<\/strong><\/h2>\n\n

El Ni\u00f1o melder sin ankomst midt i, hvad man kunne kalde et kritisk varmt \u00e5r, og vi har netop haft en sommer med ekstreme klimaudslag p\u00e5 tv\u00e6rs af kloden.<\/p>\n\n

Siden maj har Vesteuropa oplevet fire hedeb\u00f8lger. Det har if\u00f8lge klimaforskere skabt den varmeste juni-juli-periode, der nogensinde er registreret i regionen og august skrev sig ind i klimhistorien som den varmeste sommer i Vesteuropa nogensinde<\/a> \u2013 b\u00e5de til lands og til vands. Europa er i \u00f8jeblikket det kontinent p\u00e5 jorden, der opvarmes hurtigst, med en hastighed der er mere end dobbelt s\u00e5 h\u00f8j som det globale gennemsnit.<\/p>\n\n

\"Rhinens
T\u00f8rke p\u00e5virker Rhinens vandstand i Tyskland.
\u00a9 Bernd Lauter \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Det ekstreme vejr har haft store konsekvenser i l\u00f8bet af \u00e5ret:<\/p>\n\n

Rekordlave floder:<\/strong> Vandstanden i Europas fire store floder \u2013 Rhinen, Po, Loire og Donau \u2013 ramte rekordlave niveauer sidst p\u00e5 sommeren. Det har skabt store problemer<\/a> for flodtransport, atomkraftv\u00e6rker, afgr\u00f8der, turisme og \u00f8kosystemer, som alle afh\u00e6nger af vandet.<\/p>\n\n

Skovbrande og r\u00f8gdis:<\/strong> B\u00e5de Vesteuropa og Asien har k\u00e6mpet mod voldsomme skovbrande udl\u00f8st af langvarig t\u00f8rke.<\/a> I Nordamerika spredte r\u00f8gdis fra canadiske skovbrande sig som et tykt t\u00e6ppe over store dele af det nord\u00f8stlige og midtvestlige USA. I Indonesien har t\u00f8rken for\u00e5rsaget de st\u00f8rste skovbrande i et \u00e5rti<\/a>, som har indhyllet store dele af Syd\u00f8stasien i ildelugtende r\u00f8g.<\/a><\/p>\n\n

Oversv\u00f8mmelser og smeltende is:<\/strong> I Nepal har voldsomme oversv\u00f8mmelser<\/a> f\u00f8rt til store \u00f8del\u00e6ggelser \u2013 en dyster p\u00e5mindelse om, hvad der sker, n\u00e5r gletsjere og is i Himalaya smelter<\/a> i en overophedet verden. I det sydlige Afrika har tropiske cykloner og voldsomt skybrud<\/a> i begyndelsen af \u00e5ret skabt enorme oversv\u00f8mmelser.<\/p>\n\n

\"Billede
Sommeren har v\u00e6ret t\u00f8r og varm mange steder, ogs\u00e5 i delstaten og byen New York, der var ramt af luftforurening fra over 100 skovbrande i Canada.
\u00a9 Tim Aubry \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

H\u00f8je temperaturer presser havmilj\u00f8et<\/strong><\/h2>\n\n

Der bliver ogs\u00e5 sl\u00e5et rekorder i vandet.<\/a> M\u00e5linger uden for polaromr\u00e5derne viser, at temperaturen p\u00e5 havets overflade n\u00e5ede op p\u00e5 et gennemsnit p\u00e5 21,07 grader sidst p\u00e5 sommeren. Det er det h\u00f8jeste niveau, der nogensinde er m\u00e5lt for den \u00e5rstid.<\/p>\n\n

Det varme havvand f\u00e5r alvorlige konsekvenser for diverse \u00f8kosystemer, der i forvejen er under stort pres. I de danske farvande bidrager de h\u00f8je vandtemperaturer direkte til en af de helt store milj\u00f8udfordringer, netop iltsvind. \u00c5rtiers kv\u00e6lstofforurening fra det industrielle landbrug har skabt voldsomt iltsvind og livl\u00f8se fjorde<\/a>, som klimakrisen og de stigende havtemperaturer kun forv\u00e6rrer.<\/p>\n\n

Hvor langt er vi fra at overskride 1,5-gradersm\u00e5let?<\/strong><\/h2>\n\n

Det ekstreme vejr med hedeb\u00f8lger, t\u00f8rke, skovbrande, oversv\u00f8mmelser og smeltende gletsjere er pr\u00e6cis de konsekvenser, som klimaforskere har advaret om i \u00e5rtier.<\/a> Siden Parisaftalen blev indg\u00e5et i 2015, har vi oplevet de varmeste 11 \u00e5r, der nogensinde er blevet m\u00e5lt. Vores klima er nu mere ude af balance<\/a> end p\u00e5 noget andet tidspunkt i den nedskrevne historie.<\/p>\n\n

Udviklingen bringer os faretruende t\u00e6t p\u00e5 at overskride Parisaftalens m\u00e5l<\/a> om at begr\u00e6nse den globale opvarmning til h\u00f8jst 1,5 grader, n\u00e5r man sammenligner med det f\u00f8rindustrielle niveau. Meteorologiske prognoser<\/a> advarer om, at det samlede fem\u00e5rsgennemsnit for perioden 2026-2030 med stor sandsynlighed vil overstige de 1,5 grader.<\/p>\n\n

En overskridelse af 1,5-gradersm\u00e5let\u00f8ger risikoen markant for at udl\u00f8se uigenkaldelige “klimatiske vendepunkter” \u2013 s\u00e5kaldte \u201cclimate tipping points\u201d. Det kan forst\u00e5s som en form for dominoeffekt, hvor \u00e9n mekanisme i naturen s\u00e6tter gang i en anden. Et eksempel p\u00e5 s\u00e5dan et vendepunkt, kunne v\u00e6re smeltningen af den gr\u00f8nlandske og vestantarktiske iskappe, hvilket ville resultere i ekstrem, udbredt og irreversibel vandstigning. <\/p>\n\n

\"Aktivister
Aktivister fra Greenpeace Spanien demonstrerer i Madrid for at vise solidaritet med de tusindvis af mennesker, der er blevet p\u00e5virket af brande. 15 personer er allerede omkommet som direkte f\u00f8lge af brandene, og mere end 100,000 mennesker er blevet fordrevet.
\u00a9 Guillermo Carazo \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvordan vinker vi farvel til fossile br\u00e6ndsler?<\/strong><\/h2>\n\n

Hvis vi skal have nogen chance for at bremse klimakrisen, inden det l\u00f8ber helt l\u00f8bsk, er det afg\u00f8rende hurtigt at g\u00f8re os fri fra kul, olie og gas s\u00e5 hurtigt som muligt. I stedet m\u00e5 vi satse p\u00e5 gr\u00f8n, vedvarende energi s\u00e5som vind og sol.<\/p>\n\n

Den gode nyhed er, at teknologien og \u00f8konomien allerede er p\u00e5 vores side<\/a>. Forandringstempoet i de seneste ti \u00e5r giver reel grund til h\u00e5b, prim\u00e6rt fordi priserne p\u00e5 solceller, vindm\u00f8ller og batterilagring er faldet betydeligt. Gr\u00f8n energi er den billigste og mest p\u00e5lidelige l\u00f8sning i dag. <\/p>\n\n

Ved FN\u2019s kommende klimatopm\u00f8de (COP31) i Tyrkiet i november m\u00e5 verdens ledere vise, at de mener det alvorligt, n\u00e5r de taler om en reel udfasning af kul, olie og gas. Samtidig er det vigtigt, at regeringer stiller fossile forurenere til regnskab og lader dem betale for klimaskaderne.<\/p>\n\n

Herhjemme st\u00e5r regeringen lige nu overfor et stort valg i omstillingen v\u00e6k fra olie, kul og gas. Olie- og gaslicenserne i Nords\u00f8en udl\u00f8ber i 2042. Trods dette er der nu tale om at forl\u00e6nge licenserne til 2050. I en ny analyse<\/a> peger Greenpeace p\u00e5, at denne beslutning kan f\u00e5 alvorlige konsekvenser for menneskeheden og planeten.<\/p>\n\n

Ved ikke at fornye Nords\u00f8 licenserne, vil regeringen vise reel handling og villighed til at investere i en fremtid fri for fossile br\u00e6ndsler. Det er lige netop denne type forpligtelse, der er behov for verden over – og den danske regering har lige nu muligheden for at g\u00e5 forrest.<\/p>\n\n

\n
G\u00d8R OS FRI FRA OLIE OG GAS<\/a><\/div>\n<\/div>\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Klimakrisen har vist ekstra t\u00e6nder i 2026 med naturkatastrofer og hedeb\u00f8lger. El Ni\u00f1o topper som \u00e5rets st\u00f8rste trussel, og klimaf\u00e6nomenet opvarmer vandet i Stillehavet p\u00e5 en m\u00e5de, der \u00e6ndrer vejret i mange lande og kan komme til at koste flere hundrede tusinde mennesker livet.\u00a0<\/p>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":83551,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"Naturkatastrofer sl\u00e5r nye rekorder","p4_og_description":"Klimakrisen har vist ekstra t\u00e6nder i 2026 med naturkatastrofer og hedeb\u00f8lger. El Ni\u00f1o topper som \u00e5rets st\u00f8rste trussel, og klimaf\u00e6nomenet opvarmer vandet i Stillehavet p\u00e5 en m\u00e5de, der \u00e6ndrer vejret i mange lande og kan komme til at koste flere hundrede tusinde mennesker livet.","p4_og_image":"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2026\/10\/736f1906-gp0stpr0u_low-res-with-credit-line-800px.jpg","p4_og_image_id":"83551","p4_seo_canonical_url":"","p4_seo_meta_title":"","p4_seo_meta_description":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[24,51],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-83549","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","tag-klima","tag-okosystem","p4-page-type-nyhed"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/83549","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=83549"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/83549\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":83617,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/83549\/revisions\/83617"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/83551"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=83549"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=83549"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=83549"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=83549"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}