{"id":887,"date":"2016-03-21T16:58:00","date_gmt":"2016-03-21T15:58:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/div\/8-skove-i-verden-vi-skal-kaempe-for\/"},"modified":"2023-01-16T10:29:16","modified_gmt":"2023-01-16T09:29:16","slug":"8-skove-i-verden-vi-skal-kaempe-for","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/8-skove-i-verden-vi-skal-kaempe-for\/","title":{"rendered":"8 skove i verden vi skal k\u00e6mpe for"},"content":{"rendered":"
\n

\"\"<\/a><\/div>\n<\/div>\n

\u00a0<\/p>\n

Elsker du tr\u00e6er? S\u00e5 skal det fejres \u2013 i dag, d. 21. marts er nemlig International Skovdag!<\/p>\n

Hvis skovene ikke er sunde og trives kan vores planet ikke underst\u00f8tte liv. Men vi mennesker udg\u00f8r en seri\u00f8s trussel. Omkring 80<\/a> procent af verdens skove er allerede degraderede eller tilintetgjorte.<\/p>\n

Den gode nyhed er, at mennesker k\u00e6mper en daglig kamp for at beskytte afg\u00f8rende skovomr\u00e5der i verden. Lad os tage et kig p\u00e5 otte forskellige kampe for skoven, fra hele verden.<\/p>\n

Indonesiens regnskove og t\u00f8rvemoser<\/strong><\/h3>\n

Mere end en fjerdedel af Indonesiens skove er forsvundet i l\u00f8bet af de sidste 25 \u00e5r \u2013 f\u00e6ldet til fordel for produktionen af f.eks. papir og palmeolie. V\u00e6rre er det, at disse industrier skaber betingelserne for enorme skovbrande \u2013 brande der fordriver mennesker og dyreliv, og sender massive m\u00e6ngder CO2 ud i atmosf\u00e6ren. Forbrugere verden rundt kr\u00e6ver, at internationale brands, der bruger palmeolie i sine produkter, skrider til handling og stopper \u00f8del\u00e6ggelsen af skovene.<\/p>\n

\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n

\u00a0<\/h3>\n

Canadas Great Bear Rainforest<\/strong><\/h3>\n

I Februar fejrede vi beskyttelsen af Great Bear Rainforest i Canada \u2013 en af de st\u00f8rste tilbagev\u00e6rende tempererede regnskove i verden. 85 procent af skoven, svarende til 3.1 millioner hektarer, bliver nu lukket land for det industrielle skovbrug \u2013 fantastisk! Da kampagnen startede i de tidlige 90\u2019ere, var mindre end fem procent af regnskoven beskyttet. Denne sejr var kun mulig fordi milj\u00f8grupper, oprindelige folk, embedsm\u00e6nd, skovbrugs-selskaber og folket pressede p\u00e5.<\/p>\n

\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n

\u00a0<\/h3>\n

Regnskoven i Amazonas<\/strong><\/h3>\n

Kv\u00e6gdrift er den st\u00f8rste enkeltst\u00e5ende \u00e5rsag til rydningen af regnskoven i Amazonas. T\u00e6t p\u00e5 80 procent af de ryddede omr\u00e5der i Brasilien blev i 2009 brugt som gr\u00e6sningsarealer. Amazonas\u2019 overlevelse er fundamentalt vigtigt for utallige plante- og dyrearter, samt indf\u00f8dte befolkningsgrupper, hvis livsgrundlag er baseret p\u00e5 en sund skov. Det er derfor, at folk i Brasilien kr\u00e6ver destruktionen af Amazonas fjernet fra deres bord \u00a0\u2013 at de store supermarkedsk\u00e6der forsyner sig fra andre kilder, end de der er forbundet til afskovning.<\/p>\n

\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n

\u00a0<\/h3>\n

Tasmaniens Verdensarvs-skove<\/strong><\/h3>\n

\u201dS\u00e5dan her ser klimaforandringer ud\u201d. S\u00e5ledes sagde David Bowman, Professor i klimaforandringsbiologi ved University of Tasmania. Tidligere dette \u00e5r raserede skovbrande omr\u00e5der I Tasmanien, Australiens \u00f8stat. De var for\u00e5rsaget af s\u00e5kaldte varme lyn \u2013 og \u00f8delagde \u00e6ldgamle skovomr\u00e5der fra UNESCOs Verdensarvsliste. Nogle af tr\u00e6erne var 1000 \u00e5r gamle. I 2015 oplevede Tasmanien det t\u00f8rreste for\u00e5r til dato \u2013 og rekordh\u00f8je december temperaturer.<\/p>\n

\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n

\u00a0<\/h3>\n

Flodlandet i Tapaj\u00f3<\/strong><\/h3>\n

Tapaj\u00f3s-floden i hjertet af Amazonas regnskoven er truet. Den brasilianske regering tager till\u00f8b til at bygge en mega-d\u00e6mmning, der vil skabe et reservoir p\u00e5 st\u00f8rrelse med New York City, og true Munduruk -folkets livsgrundlag og dyrebare \u00f8kosystem.<\/p>\n

\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n

\u00a0<\/h3>\n

Kinas k\u00e6mpe pandahabitat <\/strong><\/h3>\n

I oktober afsl\u00f8rede Greenpeace \u00d8stasien at Kinas ikoniske k\u00e6mpe-pandaer var truet af stigende ulovlig skovhugst i verdens st\u00f8rste panda-habitat. Den bekymrende nyhed spredte sig, og kinesiske Sichuan Forestry Bureau begyndte at udvikle en strategi for at sikre, at kommerciel skovhugst ikke f\u00e5r indvirkning p\u00e5 pandaernes hjem.<\/p>\n

\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n

\u00a0<\/h3>\n

Argentinas Calilegua National Park<\/strong><\/h3>\n

Calilegua National Park beskytter 76.306 hektarer af et de mest biodiverse omr\u00e5der i Argentina, der blandt andet er hjem for halvdelen af landets fuglearter og den truede jaguar. P\u00e5 trods af dette havde regeringen sanktioneret olieudvinding inden for parkens gr\u00e6nser. I december 2015, efter at mere end 270.000, satte sig imod planen, vedtog provinsielle lovgivere en lov der satte stop for olieboringer i parken. I \u00e5r har guvern\u00f8ren kr\u00e6vet en plan for lukning af olie br\u00f8ndene.<\/p>\n

\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n

\u00a0<\/h3>\n

Regnskoven i Congo-b\u00e6kkenet <\/strong><\/h3>\n

Regnskoven i Congo-b\u00e6kkenet er verdens andenst\u00f8rste efter Amazonas \u2013 og hjem for skov-elefanten, gorillaer, bonobo aben, okapien, hundredvis af fuglearter og tusindvis af planter. Regeringen i Congo bev\u00e6ger sig nu mod at l\u00f8fte et moratorium p\u00e5 14 \u00e5r for nye tilladelser til skovhugst i landet. Dette kan uds\u00e6tte store dele af verdens andenst\u00f8rste tropiske regnskov for trusler lige fra palmeolie- og gummiplantager til industriel skovhugst i stor skala.<\/p>\n

\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\n

\"\"<\/a><\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n

David Bickett er content editor hos Greenpeace i USA \u00a0<\/span><\/em><\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

\u00a0<\/h3>\n
Block content is empty. Check the block’s settings or remove it.<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0 Elsker du tr\u00e6er? S\u00e5 skal det fejres \u2013 i dag, d. 21. marts er nemlig International Skovdag! Hvis skovene ikke er sunde og trives kan vores planet ikke underst\u00f8tte…<\/p>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":891,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[18],"tags":[28,56],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-887","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-natur","tag-skovrydning","tag-amazonas","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/887","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=887"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/887\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54317,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/887\/revisions\/54317"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/891"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=887"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=887"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=887"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=887"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}