{"id":940,"date":"2011-03-17T00:00:00","date_gmt":"2011-03-16T23:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/div\/spoergsmaal-og-svar\/"},"modified":"2023-01-16T10:22:24","modified_gmt":"2023-01-16T09:22:24","slug":"spoergsmaal-og-svar","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/spoergsmaal-og-svar\/","title":{"rendered":"Sp\u00f8rgsm\u00e5l og svar"},"content":{"rendered":"<p><strong>Vi har samlet lidt sp\u00f8rgsm\u00e5l og svar fra vores eksperter omkring problemerne forbundet med jordsk\u00e6lvet.<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2018\/10\/0a1b59d5-0a1b59d5-japan-map03-clean.jpg\" alt=\"\" width=\"400\"><\/p>\n<h3>Hvor mange atomkraftv\u00e6rker har Japan, og hvor mange af dem er p\u00e5virket af situationen?<\/h3>\n<p>Japan har 54 reaktorer p\u00e5 i alt 18 atomkraftv\u00e6rker med en samlet kapacitet p\u00e5 47.000 MW. I 2010 producerede de 29 pct. af landets elektricitet.<\/p>\n<p>Fire kraftv\u00e6rker \u2013 alle placeret p\u00e5&nbsp; \u00f8stkysten \u2013 er blevet p\u00e5virket af jordsk\u00e6lvet: Onagawa (3 reaktorer), Fukushima Dai-ichi (6 reaktorer), Fukushima Daini (4 reaktorer) og Tokai (1 reaktor).<\/p>\n<h3>Hvordan har jordsk\u00e6lvet p\u00e5virket disse reaktorer?<\/h3>\n<p>11 reaktorer p\u00e5 Fukushima, Tokai og Onagawa var i drift, da jordsk\u00e6lvet indtraf. N\u00e5r der registreres et jordsk\u00e6lv, lukkes reaktorerne ned automatisk. Den efterf\u00f8lgende skade fra tsunamien har derimod for\u00e5rsaget yderligere skader p\u00e5 atomkraftv\u00e6rkerne og betydet, at n\u00f8dgeneratorerne ikke fungerer.<\/p>\n<p>Det mest alvorlige er, at der er reporteret problemer med nedk\u00f8lingen af b\u00e5de Fukushima 1 og 2. En eksplosion har siden hen ramt Fukushima 1, s\u00e5 dele af reaktorbygningen er kollapset.<\/p>\n<h3>Hvorfor er det et problem, n\u00e5r nedk\u00f8lingen ikke fungerer?<\/h3>\n<p>Selvom v\u00e6rkerne har lukket sig selv ned automatisk, s\u00e5 er der stadig brug for nedk\u00f8ling af reaktorbr\u00e6ndslet i reaktorkernen lang tid frem. Modtager reaktorerne ikke den tilstr\u00e6kkelige k\u00f8ling vil en nedsmeltning af reaktorbr\u00e6ndslet begynde, som kan ende i en s\u00e5kaldt kernenedsmeltning.<\/p>\n<p>Da jordsk\u00e6lvet indtraf, f\u00f8rte det til et str\u00f8msvigt. Nedk\u00f8lingssystemet er afh\u00e6ngigt af elektricitet ude fra, s\u00e5 i tilf\u00e6lde af et str\u00f8msvigt startes dieselgeneratorer, der skal forsyne k\u00f8lesystemet med elektricitet. Tokyo Electric Power Company (Tepco) har oplyst, at n\u00f8dgeneratorerne startede som forventet p\u00e5 Fukushima Daiichi v\u00e6rket, men oph\u00f8rte med at fungere efter \u00e9n time.<\/p>\n<p>Nedk\u00f8lingen af reaktorerne skal opretholdes i flere dage eller endda uger, efter at driften stoppes.<\/p>\n<h3>Hvordan er de enkelte reaktorer p\u00e5virket?<\/h3>\n<h4>Fukushima 1 (Dai-ichi)<\/h4>\n<p>Er det atomkraftv\u00e6rk, der er h\u00e5rdest ramt af de i alt fire v\u00e6rker. Der er problemer med nedk\u00f8ling af alle v\u00e6rkets 6 reaktorkerner.<\/p>\n<p><strong>Reaktor 1:<\/strong><br \/>\nFredag (11. marts 2011) Tokio Electric Power (TEPCO) reporterer, at n\u00f8dgeneratorerne p\u00e5 reaktorerne 1,2 og 3 ikke fungerer.<\/p>\n<p>I reaktor 1 forts\u00e6tter man med at nedk\u00f8le den slemt skadede kerne, og man foretager l\u00f8bende kontrollerede udslip for at begr\u00e6nse trykket.<\/p>\n<p>Torsdag (17. marts) meddeler TEPCO, at omkring 70 procent af br\u00e6ndselsstavene i Reaktor 1 er beskadigede.<\/p>\n<p>Taget p\u00e5 reaktorbygningen er v\u00e6k.<\/p>\n<p><strong>Reaktor 2:<\/strong><br \/>\nFredag (11. marts 2011) Tokio Electric Power (TEPCO) reporterer, at n\u00f8dgeneratorerne p\u00e5 reaktorerne 1,2 og 3 ikke fungerer.<\/p>\n<p>S\u00f8ndag (13. marts 2011) fors\u00f8ger arbejderne at pumpe havvand ind i reaktoren.<br \/>\nTirsdag morgen (15. marts 2011) opst\u00e5r en eksplosion i reaktor 2, og trykket i selve reaktorbeholderen falder fra 3 til 1 atmosf\u00e6res tryk. Den ydre betonskal, som skal beskytte den metalbeholder, der omslutter reaktorens uranstave, er brudt.<\/p>\n<p>Nedsmeltning forventes at ske i et ukendt omfang, da eksplosionen betyder, at k\u00f8levandsniveauet er faldet til to meter og blotl\u00e6gger to meter af det i alt fire meter lange br\u00e6ndselselement.<\/p>\n<p>Torsdag (17. marts) meddeler TEPCO, at omkring 33 procent af de uranholdige stave i reaktor 2 er beskadigede.<\/p>\n<p><strong>Reaktor 3:<\/strong><br \/>\nFredag (11. marts 2011) Tokio Electric Power (TEPCO) reporterer, at n\u00f8dgeneratorerne p\u00e5 reaktorerne 1,2 og 3 ikke fungerer.<\/p>\n<p>Om morgnen s\u00f8ndag (13. marts 2011) er k\u00f8lesystemet p\u00e5 reaktor 3 helt ude af funktion, og vandet synker til tre meter under normalen og blotter n\u00e6sten br\u00e6ndselselementerne fuldst\u00e6ndigt. Dette har for\u00e5rsaget overophedning og skader p\u00e5 br\u00e6ndselselementerne.<\/p>\n<p>S\u00e6rligt er meldingerne om k\u00f8lingsproblemer p\u00e5 reaktorer 3 p\u00e5 Fukushima 1 Dai-ichi alarmerende, da denne reaktor benytter det s\u00e5kaldte MOX-br\u00e6ndsel, der ogs\u00e5 indeholder plutonium oxid. I en situation med nedsmeltning eller beskadiget<\/p>\n<p>MOX-br\u00e6ndsel i en reaktor vil st\u00f8rre m\u00e6ngder gasser blive frigivet sammenlignet med normalt uran br\u00e6ndsel, som man benytter i reaktor 1. MOX-br\u00e6ndslet i reaktor 3 er en blanding af meget uran og plutonium, sidstn\u00e6vnte har en halvveringstid p\u00e5 24.000 \u00e5r.<\/p>\n<p>Tidligt mandag morgen dansk tid (14. marts 2011) indtr\u00e6ffer en ny eksplosion omkring reaktor 3. B\u00e5de reaktor 3 og 4 n\u00e6rmer sig kogepunktet.<\/p>\n<p>I et fors\u00f8g p\u00e5 at nedk\u00f8le reaktor 3 og 4 blev to helikoptere onsdag (16. marts 2011) sat ind for at gennemf\u00f8re i alt 40-50 drops p\u00e5 hver 7.5 tons vand over reaktorerne. Kun tre nedkastninger p\u00e5 reaktor 3 og et enkelt p\u00e5 reaktor 4 blev gennemf\u00f8rt pga. for h\u00f8j str\u00e5lingsfare for personalet.<\/p>\n<p>Mellem kl. 19.35 og ca. 20.00 lykkedes politiet at kaste vand p\u00e5 reaktor 3 og 4 ved hj\u00e6lp af 11 special-k\u00f8ret\u00f8jer, der hver er udstyret med vandkanoner og tanke med 4 tons vand. Det har f\u00e5et vandstanden til at stige i reaktorerne, men det er imidlertid langt fra nok til at forhindre overophedning og nedsmeltning.<\/p>\n<p>Taget p\u00e5 reaktorbygningen er v\u00e6k.<\/p>\n<p><strong>Reaktor 4:<\/strong><br \/>\nTirsdag (14. marts 2011) udbryder der brand i reaktor 4 i en beholder med brugt br\u00e6ndselsmateriale. Brugt br\u00e6ndsel indeholder flere langlivede radioaktive isotoper, alts\u00e5 isotoper med en halveringstid p\u00e5 mere end 30 \u00e5r.<\/p>\n<p>Det International Atom Agentur (IAEA) oplyser, at der frigives radioaktivitet direkte til atmosf\u00e6ren, og at str\u00e5ling er m\u00e5lt til 400 milisievert per time. Bent Lauritzen, programleder ved afdelingen for str\u00e5lingsforskning ved DTU, vurderer, at det kan v\u00e6re d\u00f8deligt, hvis mennesker opholder sig i det i flere timer.<\/p>\n<p>Onsdag (16. marts 2011) morgen lokal tid opst\u00e5r en ny brand i reaktor 4. Der er et stort hul i reaktorbygningen. Senere bekr\u00e6fter Nuclear Regulatory Commission i USA, US NRC, at reaktor 4 i en periode har v\u00e6ret helt uden vand og dermed er truet af total nedsmeltning. B\u00e5de reaktor 3 og 4 n\u00e6rmer sig kogepunktet.<\/p>\n<p>I et fors\u00f8g p\u00e5 at nedk\u00f8le reaktor 3 og 4 blev to helikoptere onsdag (16. marts 2011) sat ind for at gennemf\u00f8re i alt 40-50 drops p\u00e5 hver 7.5 tons vand over reaktorerne. Kun tre nedkastninger p\u00e5 reaktor 3 og et enkelt p\u00e5 reaktor 4 blev gennemf\u00f8rt pga. for h\u00f8j str\u00e5lingsfare for personalet.<\/p>\n<p>Mellem kl. 19.35 og ca. 20.00 lykkedes politiet at kaste vand p\u00e5 reaktor 3 og 4 ved hj\u00e6lp af 11 special-k\u00f8ret\u00f8jer, der hver er udstyret med vandkanoner og tanke med 4 tons vand. Det har f\u00e5et vandstanden til at stige i reaktorerne, men det er imidlertid langt fra nok til at forhindre overophedning og nedsmeltning.<\/p>\n<h4>Fukushima 2 (Daini)<\/h4>\n<p>Reaktor 1, 2 og 4 har problemer med nedk\u00f8ling, fort\u00e6ller de seneste tilg\u00e6ngelige informationer.<\/p>\n<h4>Onagawa og Tokai<\/h4>\n<p>V\u00e6rkernes reaktorer lukkede ned som f\u00f8lge af jordsk\u00e6lvet. Der er ikke yderligere oplysninger om problemer p\u00e5 v\u00e6rkerne.<\/p>\n<h3>Har der v\u00e6ret et radioaktivt udslip?<\/h3>\n<p>Der har v\u00e6ret et udslip fra Fukushima. P\u00e5 grund af det stigende tryk i reaktoren har kraftv\u00e6rket v\u00e6ret tvunget til at neds\u00e6tte trykket ved et bevidst radioaktivt udslip til atmosf\u00e6ren.<\/p>\n<p>Der er m\u00e5lt radioaktiv str\u00e5ling, der er ni gange h\u00f8jere end normalt i en radius p\u00e5 250 km fra selve v\u00e6rket. I Utsunomiya 140 km sydvest fra v\u00e6rket er der m\u00e5lt str\u00e5ling 33 gange h\u00f8jere end normalt, I Sendai 100 km nord for v\u00e6rket anbefaler myndighederne at folk undg\u00e5r at opholde sig i evt. regnvejr pga. faren for at regnen indeholder radioaktivitet.<\/p>\n<p>C\u00e6sium isotopen Cs-137 er blevet m\u00e5lt omkring Fukushima. C\u00e6sium-137 udg\u00f8r en alvorlig risiko for helbredet og for enhver, der uds\u00e6ttes for materialet. C\u00e6sium-137 er en af de isotoper, der har haft de v\u00e6rste indvirkninger p\u00e5 helbredet fra Tjernobyl-katastrofen, fordi det kan forblive i milj\u00f8et og f\u00f8dek\u00e6den i op til 300 \u00e5r.<\/p>\n<p>Tirsdag morgen meddelte de japanske myndigheder til Det Internationale Atomenergi Agentur, at en brand og eksplosion p\u00e5 Fukushima Daiichi reaktor fire er \u00e5rsag til en radioaktiv str\u00e5ling omkring v\u00e6rket p\u00e5 400 milisievert per time, og Japans premierminister, Naoto Kan, har udtalt, at str\u00e5lingsniveauet omkring Fukushima Daiichi udg\u00f8r en trussel mod mennesker i n\u00e6rheden.<\/p>\n<h3>Hvordan p\u00e5virker det befolkningen i omr\u00e5det?<\/h3>\n<p>De Japanske myndigheder har gradvist udvidet en sikkerheds- og evakueringszone til Fukushima kraftv\u00e6rkerne. Fukushima 1 (Dai-ichi) har en sikkerhedszone p\u00e5 30 km i radius, og p\u00e5 Fukushima 2 (Daini) er der oprettet en sikkerhedszone p\u00e5 10 km.<\/p>\n<p>Seneste oplysninger er, 340.000 mennesker er blevet evakueret, og at 140.000 indbyggere nu befinder sig i den udvidede zone p\u00e5 30 km fra Fukishima 1.<\/p>\n<p>To mio. mennesker er uden str\u00f8m, og 1,4 mio. uden rindende vand som f\u00f8lge af jordsk\u00e6lvet.<\/p>\n<h3>Hvad kan Greenpeace sige om udviklingen i Japan?<\/h3>\n<p>Vores tanker og medf\u00f8lelse er hos det japanske folk. Ulykken viser, hvor s\u00e5rbare atomkraftv\u00e6rker er, n\u00e5r der sker katastrofer, og atomkrisen har betydet, at det har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt at bruge mange ressourcer p\u00e5 at evakuere folk fra omr\u00e5det n\u00e6r Fukushima Daiichi.<\/p>\n<p>Set i lyset af ulykken i Japan kunne udfasningen af eksisterende atomkraftv\u00e6rker verden over passende begynde nu og f\u00f8rst med de reaktorer, der af ubegribelige grunde er blevet placeret i jordsk\u00e6lvszoner, og med de \u00e6ldste v\u00e6rker, som der faktisk er ret mange af, for de fleste eksisterende atomkraftv\u00e6rker er bygget i 1970-erne.<\/p>\n<h3>Hvordan anbefaler i, at folk skal beskytte sig imod str\u00e5lingen?<\/h3>\n<p>Vi har h\u00f8rt fra myndighederne, at folk i omr\u00e5derne n\u00e6r Fukushima Daiichi skal blive inden d\u00f8re, vaske sig grundigt hvis man har v\u00e6ret udenfor og undg\u00e5 at drikke m\u00e6lk samt huske at vaske gr\u00f8ntsagerne grundigt. Det er desuden en mulighed at tage jod-piller.<\/p>\n<h3>Hvor slem er ulykken i forhold til Tjernobyl?<\/h3>\n<p>Tirsdag aften (16. marts 2011) lokal tid blev atomulykken i Japan opgraderet til kategori 6 p\u00e5 den s\u00e5kaldte INES-skala, der g\u00e5r til 7. Denne skala angiver den sikkerhedsm\u00e6ssige betydning af uheld med radioaktivt materiale. Opgraderingen kom efter meldinger om, at den ydre betonskal p\u00e5 reaktor 2 p\u00e5 Fukushima Daiichi, er brudt. Skallen skal beskytte den metalbeholder, der omslutter reaktorens uranstave.<\/p>\n<p>P\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt er der derfor tale om en atomkraft-ulykke, der ligger mellem ulykken p\u00e5 Tremile\u00f8en i USA i 1979 (niveau 5) og Tjernobyl-ulykken i Ukraine i 1986 (niveau 7).<\/p>\n<p>Det er imidlertid for tidligt at sige, om situationen i Japan forv\u00e6rres yderligere.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<div>\n\tVi har samlet lidt sp\u00f8rgsm\u00e5l og svar fra vores eksperter omkring problemerne forbundet med jordsk\u00e6lvet.\n<\/div>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":942,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[63],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-940","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","tag-atomkraftnejtak","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/940","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=940"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/940\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54305,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/940\/revisions\/54305"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/942"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=940"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=940"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=940"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=940"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}