{"id":9834,"date":"2020-05-20T15:25:56","date_gmt":"2020-05-20T13:25:56","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=9834"},"modified":"2023-11-16T14:50:52","modified_gmt":"2023-11-16T13:50:52","slug":"brasiliens-regering-vil-beloenne-de-kriminelle-organisationer-der-rydder-regnskoven","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/brasiliens-regering-vil-beloenne-de-kriminelle-organisationer-der-rydder-regnskoven\/","title":{"rendered":"Brasiliens regering vil bel\u00f8nne de kriminelle organisationer, der rydder regnskoven"},"content":{"rendered":"\n

Brasiliens kongres forventes i dag at stemme om en lov, der legaliserer jordtyveri og \u00e5bner op for fornyet skovrydning i Amazonas.<\/strong><\/h4>\n\n
\"\"
Sidste \u00e5r stod Amazonas-regnskoven i flammer. Nu vil Brasiliens regering bel\u00f8nne de kriminelle organisationer, der rydder skoven, ved at lovligg\u00f8re ulovligt ryddede arealer. Luftbillede af skovbrande i Candeiras do Jamari, Rond\u00f4nia, Amazonas, august 2019. \u00a9 Victor Moriyama \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Mens prognoser for corona-virussen varsler om, at Brasilien kan blive et af de h\u00e5rdest ramte lande i verden, intensiveres rydningen af Amazonas-regnskoven. I \u00e5rets f\u00f8rste fire m\u00e5neder er der ryddet historisk store omr\u00e5der af regnskoven. Og nu kan det blive endnu v\u00e6rre.<\/p>\n\n

Brasiliens regering, ledet af Jair Bolsonaro, l\u00e6gger nemlig op til, at det skal blive nemmere at rydde landets skove med en ny lov, som vil lovligg\u00f8re millioner af hektar landomr\u00e5der, hvor offentlig skov tidligere er blevet ryddet ulovligt. [1]<\/p>\n\n

Afstemningen om den nye lov i Brasiliens Kongres forventes i dag, onsdag den 20. maj.<\/p>\n\n

Stemmes loven igennem, vil den udover at forv\u00e6rre den nuv\u00e6rende situation med omfattende ulovligheder i forvaltningen af Brasiliens skovomr\u00e5der, ligefrem bel\u00f8nne kriminelle organisationer, som ulovligt rydder skov. Loven vil desuden opmuntre til yderligere invasioner af oprindelige folks skovomr\u00e5der og f\u00f8re til \u00f8get skovrydning.<\/p>\n\n

Den brasilianske uafh\u00e6ngige forskningsinstitution, Imazon, estimerer, at loven kan f\u00f8re til rydning af endnu 16.000 km2 skov frem mod 2027<\/a>. Det er mere end det dobbelte af Sj\u00e6llands areal.<\/p>\n\n

Brasiliens menneskerettighedsombudsmand, Deborah Duprat, har kritiseret lovforslaget for at favorisere kriminelle organisationer involveret i ulovlig skovrydning og v\u00e6bnede konflikter<\/a>. Ogs\u00e5 tidligere brasilianske ministre, forskere og 132 brasilianske civilsamfundsorganisationer advarer mod den nye lov.<\/p>\n\n

Amazonas ryddes nu hurtigere end i mange \u00e5r<\/strong><\/h2>\n\n

For mange st\u00e5r de tragiske billeder af de omfattende brande i Amazonas sidste \u00e5r stadig tydeligt p\u00e5 nethinden. Men allerede nu – inden gl\u00f8derne n\u00e6rmest er br\u00e6ndt ud – kan vi se en bekymrende udvikling, der kan sl\u00e5 sidste \u00e5rs rekordh\u00f8je antal skovbrande og \u00f8del\u00e6ggelser.<\/p>\n\n

\"\"
Luftbilleder fra overflyvninger over Par\u00e1-staten i Amazonas i september 2019 viste katastrofale og omfattende skovbrande og ulovlig skovrydning, for at g\u00f8re plads til gr\u00e6sning for kv\u00e6g og anl\u00e6gge ulovlige miner.
\u00a9 F\u00e1bio Nascimento \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Siden m\u00e5linger begyndte i 2015, er der if\u00f8lge det brasilianske rumforskningsbureau, INPE, aldrig blevet ryddet s\u00e5 meget af den unikke regnskov i \u00e5rets f\u00f8rste fire m\u00e5neder, som i 2020. Alene i april blev der ryddet 156 km2 regnskov. Det svarer til 23.500 fodboldbaner, og er en stigning p\u00e5 61% fra samme periode sidste \u00e5r.<\/p>\n\n

Og som mine Greenpeace-kolleger i Brasilien siger: \u201cDen egentlig skovrydningss\u00e6son er ikke engang startet endnu.\u201d<\/p>\n\n

P\u00e5 et tidspunkt i verdenshistorien, hvor det st\u00e5r mere klart end nogensinde, at det er brug for at beskytte verdens skove for at bremse b\u00e5de klimakrisen og biodiversitetskrisen, opmuntrer Brasiliens regering med det aktuelle lovforslag til at skrue op for skovrydningen.<\/p>\n\n

Danske virksomheder m\u00e5 stoppe med at k\u00f8be skovrydningsprodukter<\/h2>\n\n
\"\"
Sojaplantage i Amazonas. Et enligt tr\u00e6 mellem endel\u00f8se r\u00e6kker af fremspirende r\u00e6kker af soja i Nova Mutum, Mato Grosso, Brasilien. Der er ikke l\u00e6ngere plads til skov der. \u00a9 Bruno Kelly \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Skovhuggere, kv\u00e6gbaroner og sojaproducenter har allerede taget imod Bolsonaros budskab som en klar invitation til at forts\u00e6tte med at stj\u00e6le landomr\u00e5der og rydde skov. En udvikling, som betyder, at det fremover vil v\u00e6re meget sv\u00e6rt for danske og andre internationale virksomheder at k\u00f8be soja, oksek\u00f8d, t\u00f8mmer eller andre produkter fra Brasilien og p\u00e5st\u00e5, at deres indk\u00f8b er ansvarligt.<\/p>\n\n

Den stigende globale eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 disse produkter er det grundl\u00e6ggende problem, der driver skovrydningen i Brasilien, og dansk landbrug har med en \u00e5rlig import af 1,7 mio ton sojaskr\u00e5 til foder – heraf hele 44% fra Brasilien – et medansvar.<\/p>\n\n

I lyset af den brasilianske regerings uansvarlige skovforvaltning og den seneste udvikling, vil der fremover v\u00e6re endnu st\u00f8rre risiko for, at soja fra Brasilien bidrager til \u00f8del\u00e6ggelsen af enest\u00e5ende skovomr\u00e5der og forbrydelser mod oprindelige folk.<\/p>\n\n

Verdens Skove udgav for nyligt en rapport, der k\u00e6der importen af soja til Danish Crown<\/a>, Danmarks st\u00f8rste svinek\u00f8dsproducent, sammen med skovrydningen i Sydamerika. If\u00f8lge rapporten kommer mindst halvdelen af Danish Crowns sojaimport fra omr\u00e5der, hvor der er risiko for, at skovene er blevet ryddet.<\/p>\n\n

Danish Crown anerkendte selv efterf\u00f8lgende i et interview til Dagbladet Information<\/a>, at de ikke kan dokumentere, at sojaen de bruger, ikke kommer fra afskovede omr\u00e5der.<\/p>\n\n

L\u00e6s ogs\u00e5: <\/strong>Danish Crowns k\u00f8d og omkostninger \u2013 \u201cJeg tror desv\u00e6rre, de har ret i, at vi f\u00e5r soja fra afskovede omr\u00e5der\u201d<\/a><\/em><\/p>\n\n

Vores regering skal tage Danmarks medansvar alvorligt<\/h2>\n\n

Der er brug for, at Danmarks regering tager dansk landbrugs medansvar for skovrydningen i Brasilien alvorligt. Der skal reageres p\u00e5 den stigende eftersp\u00f8rgsel og \u00e5rsagerne bag den – og det m\u00e5 ske med politisk handling.<\/p>\n\n

Vi opfordrer derfor f\u00f8devareminister Mogens Jensen og regeringen, men ogs\u00e5 Folketingets \u00f8vrige partier, til at lave en plan for en gradvis udfasning af al sojaimport til foder hurtigst muligt, s\u00e5 importen helt er afviklet senest i 2030.<\/p>\n\n

Samtidig er der brug for at omstille dansk landbrug til mindre k\u00f8d- og m\u00e6lkeproduktion, s\u00e5 vi kan dyrke foder nok p\u00e5 vores eget areal til de dyr, vi producerer i Danmark, og samtidig skabe plads til dyrkning af mere plantemad til mennesker, mere natur, mere skov og mindre klimabelastning.<\/p>\n\n

Du kan hj\u00e6lpe med at redde Amazonas<\/h2>\n\n

Der er ingen tvivl om, at det vil f\u00e5 enorme, \u00f8del\u00e6ggende konsekvenser, hvis vi mister Amazonas-regnskoven – ikke kun for de oprindelige folk og de fantastiske dyr, der lever her – men for hele vores planet.<\/p>\n\n

Skovbrande og klimaforandringer fungerer i en ond cirkel: n\u00e5r antallet af brande stiger, \u00f8ges udledningen af drivhusgasser, som f\u00e5r temperaturen til at stige og dermed ogs\u00e5 forekomsten af \u200b\u200bekstreme vejrbegivenheder som hedeb\u00f8lger og t\u00f8rke, der \u00f8ger risikoen for yderligere brande.<\/p>\n\n

Med et fast m\u00e5nedligt bidrag til vores arbejde<\/a>, g\u00f8r du det muligt for os at planl\u00e6gge vores arbejde for at forsvare Amazonas p\u00e5 lang sigt, selv i krisetider og \u00f8konomisk uro.<\/p>\n\n

Du kan ogs\u00e5 hj\u00e6lpe ved at skrive under p\u00e5 kravet om oml\u00e6gning af dansk landbrug til mindre k\u00f8d, mere gr\u00f8nt – og mere skov<\/a>.<\/p>\n\n

[1] Loven blev oprindeligt introduceret som Provisional Meassure 910\/2019 (MP910) Det aktuelle lovforslag, PL 2633\/20, som blev pr\u00e6senteret den 14. maj kan l\u00e6ses her. Loven vil legalisere omr\u00e5der, hvor offentligejet skov<\/em> er ryddet ulovligt op til 2018.<\/em><\/p>\n\n

<\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tSt\u00f8t Greenpeace\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Greenpeace er verdens st\u00f8rste uafh\u00e6ngige milj\u00f8bev\u00e6gelse og har i snart 50 \u00e5r arbejdet for at give vores fantastiske planet en stemme. Vi accepterer hverken penge fra stater eller virksomheder, hvilket g\u00f8r os i stand til at v\u00e6re en uafh\u00e6ngig stemme, der alene taler for milj\u00f8ets interesser. Derfor er \u00f8konomiske bidrag fra mennesker som dig ogs\u00e5 helt uundv\u00e6rlige.<\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Brasiliens kongres forventes i dag at stemme om en lov, der legaliserer jordtyveri og \u00e5bner op for fornyet skovrydning i Amazonas.<\/p>\n","protected":false},"author":29,"featured_media":9835,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/brasiliens-regering-vil-beloenne-de-kriminelle-organisationer-der-rydder-regnskoven\/","p4_campaign_name":"All Eyes on the Amazon","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"Forests","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[18],"tags":[28,56,21],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-9834","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-natur","tag-skovrydning","tag-amazonas","tag-forbrug","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9834","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/29"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9834"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9834\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":58385,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9834\/revisions\/58385"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/9835"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9834"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9834"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9834"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=9834"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}