{"id":998,"date":"2016-10-13T00:00:00","date_gmt":"2016-10-12T22:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/div\/hvad-gemmer-tundaasen\/"},"modified":"2023-11-16T14:48:10","modified_gmt":"2023-11-16T13:48:10","slug":"hvad-gemmer-tundaasen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/hvad-gemmer-tundaasen\/","title":{"rendered":"Hvad gemmer tund\u00e5sen?"},"content":{"rendered":"\n

Tun er en af verdens mest popul\u00e6re fisk. Bagsiden af medaljen ved den enorme popularitet er desv\u00e6rre uansvarligt overfiskeri og flere tunbestande, der er t\u00e6t p\u00e5 udryddelse. Her er en guide til, hvordan du kan vide om, din tun er fanget b\u00e6redygtigt.<\/strong><\/p>\n\n

Informationen p\u00e5 supermarkedernes tund\u00e5ser kan v\u00e6re mangelfuld, forvirrende og g\u00f8re det sv\u00e6rt for dig at vide, hvad du egentlig k\u00f8ber. Vi har derfor lavet denne liste til dig med begreber, der ofte bruges. Listen kan hj\u00e6lpe dig med bedre at forst\u00e5 informationen p\u00e5 d\u00e5serne, og du kan bruge den som en tjekliste, n\u00e5r du k\u00f8ber ind.<\/p>\n\n

Du vil opdage, at der p\u00e5 mange produkter, som indeholder tun, slet ikke er angivet, hvilken art tun der er i d\u00e5sen, hvordan og hvor den er fanget. Det g\u00e6lder ikke mindst k\u00e6ledyrsfoder. Vores anbefaling er, at du helt undg\u00e5r k\u00e6ledyrsfoder, der indeholder tun.<\/p>\n\n

Vi anbefaler ogs\u00e5, at du undg\u00e5r tunb\u00f8f, tunsteaks og tun i sushi, da k\u00f8det ofte kommer fra arter, der er truede af overfiskeri.<\/p>\n\n

Fangstmetoder<\/h3>\n\n

Der findes forskellige fangstmetoder, og du kan ikke vide, hvilken der er brugt, hvis ikke producenten angiver det p\u00e5 d\u00e5sen.<\/p>\n\n

Nogle producenter angiver, at tunen er fanget med metoder, der ikke skader andre fiske- og dyrearter. Det er imidlertid producenternes egne ord, og uden mere pr\u00e6cis information om fangstmetode og fangststed, har du ikke mulighed for at vurdere, om de taler sandt.<\/p>\n\n

Helt kort er de fiskemetoder, der giver st\u00f8rst problemer med bifangst, snurpenot (purse seine) med FAD og langlinefiskeri. Den mest b\u00e6redygtige metode er stang og line.<\/p>\n\n

\n

<\/a>\n

 <\/p>\n<\/div><\/div>\n\n

\"Snurpenot-fiskeri<\/a>
Snurpenot-fiskeri med gigantiske net er den mest udbredte metode til at fange tun.<\/figcaption><\/figure>\n\n
Bifangst<\/strong><\/h5>\n\n

N\u00e5r andre havdyr end den art, der fiskes efter, ogs\u00e5 bliver fanget. I tunfiskeriet bliver ogs\u00e5 hajer, rokker, havskildpadder, delfiner, havfugle og unge tun fanget og dr\u00e6bt. Ved nogle fiskemetoder fanges der en st\u00f8rre procentdel bifangst end ved andre.<\/p>\n\n

B\u00e6redygtig \/ ansvarlig fangstmetode<\/strong><\/h5>\n\n

Nogle producenter angiver, at tunen er fanget med metoder, der er b\u00e6redygtige eller ansvarlige. Det er producenternes egne ord. Der er ingen, der kontrollerer, om de lever op til dem. S\u00e5 uden flere oplysninger, har du ikke mulighed for at vide, om de taler sandt.<\/p>\n\n

Delfinm\u00e6rke \/ delfinsikker<\/strong><\/h5>\n\n

Mange producenter angiver, at tun i dag fanges med redskaber, der tager hensyn til delfinbestanden. Nogle s\u00e6tter endda et delfinm\u00e6rke p\u00e5 d\u00e5serne. Det er imidlertid virksomhedernes egne ord og m\u00e6rker, og der er ingen, der kontrollerer, om virksomhederne lever op til dem. Samtidig giver det ingen garanti for, at der ikke har v\u00e6ret bifangst af andre havdyr som fx havskildpadder og hajer.<\/p>\n\n

FAD-fri<\/strong><\/h5>\n\n

Tunen er fanget med snurpenot-net, men uden brug af FAD, som tiltr\u00e6kker en masse dyr. Dette giver mindre bifangst, end n\u00e5r der anvendes FAD.<\/p>\n\n

Langline<\/strong><\/h5>\n\n

En type fiskeri, hvor op til 150 km lange liner med kroge, l\u00e6gges ud i havet. Denne type fiskeri har stor bifangst og dr\u00e6ber tusindvis af s\u00f8fugle, skildpadder, hajer og rokker. Hvis der bruges cirkul\u00e6re kroge mindskes bifangsten v\u00e6sentligt.<\/p>\n\n

MSC
<\/strong><\/h5>\n\n

En m\u00e6rkeordning for fiskeri. MSC-m\u00e6rkede produkter skal leve op til nogle bestemte b\u00e6redygtighedskriterier. For tun betyder MSC-m\u00e6rket i mange tilf\u00e6lde, at produktet h\u00f8rer til i den bedre ende, men det er stadig bedst ogs\u00e5 selv at se efter, hvilken tunart der er i d\u00e5sen, og hvordan den er fanget.<\/p>\n\n

Notb\u00e5de<\/strong><\/h5>\n\n

N\u00e5r notb\u00e5de er angivet som fangstmetode, er der stor sandsynlighed for, at tunen er fanget med en kombination af snurpenot-net og FAD.<\/p>\n\n

Snurpenot-fiskeri med FAD<\/strong><\/h5>\n\n

Den mest anvendte og mest problematiske metode i tunfiskeri. FAD er flydende objekter i vandoverfladen, der bruges til at tiltr\u00e6kke fisk. De tiltr\u00e6kker imidlertid ogs\u00e5 en r\u00e6kke andre dyr, der tr\u00e6kkes med op i snurpenot-nettet og derefter smides d\u00f8de eller d\u00f8ende tilbage i havet.<\/p>\n\n

Stang og line<\/strong><\/h5>\n\n

Den mest b\u00e6redygtige fangstmetode. Fiskene fanges individuelt, s\u00e5 man undg\u00e5r bifangst. Det skaber samtidig lokale arbejdspladser for fattige kystsamfund.<\/p>\n\n

Oversigt over almindelige tunarter i danske supermarkeder.<\/h2>\n\n

Albacore<\/strong><\/h5>\n\n

Nogle bestande har det godt, mens andre er overfisket. Hvis der ikke er information om, hvor tunen er fanget, kan du ikke vide, om tunen kommer fra en sund bestand. Bestande i Stillehavet har det bedst. Bem\u00e6rk at oplysninger om, hvor tunen er produceret, ikke n\u00f8dvendigvis er det samme som fangstomr\u00e5det.<\/p>\n\n

Gulfinnet tun (Yellowfin tun) <\/strong><\/h5>\n\n

Mange bestande er overfisket og t\u00e6t p\u00e5 kollaps. Greenpeace anbefaler, at du helt undg\u00e5r denne art.<\/p>\n\n

Lys tun<\/strong><\/h5>\n\n

Et begreb som bruges om b\u00e5de skipjack, gulfinnet og nogle gange stor\u00f8jet tun. Oftest vil der v\u00e6re tale om skipjack, men arten b\u00f8r v\u00e6re angivet under ingredienser, for at du kan v\u00e6re p\u00e5 den sikre side.<\/p>\n\n

Skipjack <\/strong><\/h5>\n\n

Den tunart, hvor bestanden har det bedst.<\/p>\n\n

Stor\u00f8jet tun<\/strong><\/h5>\n\n

En af de mest overfiskede tunarter. Undg\u00e5 at k\u00f8be denne type tun.<\/p>\n\n

Tongol<\/strong><\/h5>\n\n

Der findes meget lidt information om bestanden, og det meste kommer fra fiskeri med omfattende bifangst og med utilstr\u00e6kkelig kontrol. Greenpeace anbefaler, at du helt undg\u00e5r denne art.<\/p>\n\n

Der er h\u00e5rdt brug for \u00e6ndringer i tunindustrien.<\/p>\n\n

Med din hj\u00e6lp kan vi afsl\u00f8re fiskeindustriens metoder over for forbrugerne, og vi kan l\u00e6gge pres p\u00e5 industrien for forandring<\/strong>. Jeg h\u00e5ber derfor, at du vil give et bidrag til vores arbejde.<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n

Block content is empty. Check the block’s settings or remove it.<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
\n\tTun er en af verdens mest popul\u00e6re fisk. Bagsiden af medaljen ved den enorme popularitet er desv\u00e6rre uansvarligt overfiskeri og flere tunbestande, der er t\u00e6t p\u00e5 udryddelse. Her er en guide til, hvordan du kan vide om, din tun er fanget b\u00e6redygtigt.\n<\/div>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":1002,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/hvad-gemmer-tundaasen\/","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[18],"tags":[20,23,21],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-998","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-natur","tag-fiskeri","tag-redhavet","tag-forbrug","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/998","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=998"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/998\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":58377,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/998\/revisions\/58377"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1002"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=998"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=998"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=998"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=998"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}