Dubai, FAE – Ét enkelt spørgsmål hænger som en tung smogsky over FN’s 28. klimatopmøde, COP28, som begynder i morgen. Vil verdens regeringer denne gang lytte til de kraftige videnskabsbaserede opfordringer om at udfase fossile brændstoffer og levere på klima-retfærdighed? 

Mens konsekvenserne af klimaforandringerne aldrig har været tydeligere, har løsningerne heller aldrig været billigere eller ligget mere lige for. Spørgsmålet er derfor ikke længere hvordan, men hvornår. Hvis verdens ledere har modet og viljen, er det stadig muligt at nå målene fra Parisaftalen og holde den langsigtede globale temperaturstigning på 1,5 grader. Regeringerne har med andre ord de nødvendige redskaber til at levere den nødvendige klimahandling – enighed om at afslutte den fossile æra.

Hvad skal COP28 levere for at være en succes:

  • For at Parisaftalens temperaturgrænse kan holdes inden for rækkevidde, skal topmødets sluttekst forpligte regeringerne til en retfærdig og hurtig udfasning af alle fossile brændstoffer, samt et øjeblikkeligt stop for boringer efter NY olie, kul og gas. 
  • Det Globale Stocktake – som ledes af den danske minister for global klimapolitik, Dan Jørgensen, og den sydafrikanske miljøminister, Barbara Creecy – skal blive enige om en konklusion, som kickstarter ændringer på tværs af alle områder for at begrænse temperaturstigningen til 1,5ºC, og som på en retfærdig måde imødekommer de voksende klimaforandringer.
  • Det er essentielt, at der oprettes en troværdig finansieringspakke, der indeholder lanceringen af en ny fond for tab- og skader, og som bringer os tættere på at få forurenerne til at betale for de ødelæggelser og skader, de har forårsaget. 

Læs mere om Greenpeaces COP28 krav her

Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace Danmark:

“Verden står i brand. Dette år bliver globalt det varmeste nogensinde, og konsekvenserne af klimakrisen mærkes nu for alvor. Måden verden på COP28 reagerer på det faktum, at vi med al for høj fart nærmer os 1,5 grader, bliver afgørende. Vi har de kommende to uger muligheden for at ændre alt og fremtidssikre vores klode. Særligt det globale stocktake, som ledes af Dan Jørgensen, har potentiale til at skabe reel klimahandling, der kan redde millioner af liv. Vi venter ikke længere på nye løsninger. De er her allerede, og de er billigere end nogensinde, fuldt tilgængelige og klar til at erstatte olie, kul og gas.”

“Den politiske konklusion, som alle statsledere på vej til COP28 må drage af verdens aktuelle tilstand, er klar: Det er ikke for sent. Men det er dem eller os. Det er fossilindustrien og verdens store forurenere eller alle os andre. Enten stopper vi dem nu og forpligter dem til at betale for de tab og skader, de har forvoldt, eller også forlænger vi status quo, velvidende at det vil slå millioner af mennesker ihjel, smadre vores natur, klima og så meget andet vi elsker i denne verden, og gøre store dele af kloden ubeboelig. Valget burde virkelig, virkelig ikke være så svært.”

Ghiwa Nakat, generalsekretær, Greenpeace MENA (Mellemøsten og Nordafrika)

“Efter endnu et år med rekordhøje temperaturer vil det være katastrofalt for de samfund, der dagligt mærker påvirkningerne af klimakrisen, hvis klimahandlingen udskydes. COP28-formandskabet har erklæret, at det er både uundgåelig og helt afgørende, at der sker en reduktion af fossile brændstoffer, men nu har vi brug for at se handling, der understøtter det, vi allerede ved er nødvendigt – en total udfasning af fossile brændstoffer. Vi skal tage denne ambition alvorligt og blive enige om en retfærdig udfasning af alle fossile brændstoffer – herunder olie, gas og kul – og vi skal blive enige om, at de værste forurenere af fossile brændstoffer skal holdes ansvarlige for den krise, de har forårsaget.”

“Mennesker med meget få ressourcer kæmper en konstant kamp for overlevelse i de områder, der allerede er hårdt ramt. Bønder, der ser deres høst mislykkes, ørkennomader, hvis oaser forsvinder, Ahwari-kvinder i sumpområderne i det sydlige Irak, hvis levebrød er blevet ødelagt af tørke. For hver dag uden reel klimahandling fordømmer vi disse samfund til mere lidelse eller død. At stoppe denne lidelse er kernen i begrebet klima-retfærdighed.”

SLUT

Klimaretfærdighed

Klimakrisen rammer skævt og det er især er verdens fattigste der lider store tab – dødeligheden er 15 gange højere i de mest klimasårbare regioner det seneste årti end i de mindst sårbare regioner.

Vær med

Noter:

Greenpeace Policy Briefing   

Greenpeaces delegation vil være i Dubai og være tilgængelig for kommentarer gennem hele topmødet. 

Fra den 7.-14. december vil Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace Danmark, også være i Dubai.

For medieforespørgsler til Helene Hagel, kontakt venligst:

Rikke Agerbæk, [email protected], +4524214530

For andre kommentarer, kontakt venligst:

Gaby Flores, [email protected], +1 214 454 3871 eller

Greenpeace International Press Desk: [email protected], +31 (0) 20 718 2470 (tilgængelig 24 timer)