Etiske retningslinjer
Vi stræber efter at skabe en mere grøn og fredelig verden, og et vigtigt værktøj for os er simpel, åben og ærlig kommunikation.
Vi tror på, at alle har ret til at udtrykke deres holdninger i håbet om, at vi kan nå en fælles forståelse. Vi leder efter et grundlag for en lysere fremtid. Det er derfor kommentarerne under vores historier er et vigtigt sted, hvor alle kan udveksle meninger – også dem, der ikke deler vores holdninger.
Vi byder debat og diskussioner velkomne, da vi tror på, at de bedste ideer skabes i dialog. Vi elsker, når folk kæmper passioneret for det, de tror på. Og vi elsker at lytte til nye ideer og nye måder at tilgå et problem på. Vi mener, at disse samtaler skal foregå ærligt og respektfuldt, hvis de skal være produktive.
Derfor beder vi alle, der har lyst til at deltage til diskussionerne på denne side, at følge disse simple regler:
- Sig sandheden.
- Vær åben om, hvem du er, og hvorfor du deltager. Hvis du repræsenterer en virksomhed eller politiske interesser, hvis du bliver betalt for din holdning, eller hvis du har en interessekonflikt, er du også velkommen til at deltage. Men vær åben omkring dine interesser, så folk kan læse, hvad baggrunden for dine holdninger er.
- Vær civiliseret og respektfuld når du skriver. Skriv kun til andre i en tone, som du selv vil høre. Det betyder ingen diskrimination, ingen personangreb, ingen bandeord og ingen opfordring til vold.
- Giv alle muligheden for at deltage. Vil forbeholder os retten til at slette indlæg, hvis du laver flere unødvendige indlæg efter hinanden.
- Behold fokus på det emne, der bliver diskuteret. Det hjælper alle, der vil være involveret i diskussionen.
- Undlad at sælge. Pladsen skal bruges til debatter af vigtige emner, så undlad kommercielle indlæg eller at promovere produkter. Vi har en nultolerance overfor spam.
Hvis du følger disse retningslinjer, vil vi ikke banlyse dig eller slette dine kommentarer bare fordi, vi er uenige i dem.
Vi tror på, et fri tale og åben udveksling af ideer er så vigtigt, at vi aktivt arbejder for at forsvare det. Det betyder, at hvis du bare er her som troll eller misrepræsenterer dig selv, vil vi tage de nødvendige skridt for at beskytte dette fællesskab. Dette kan inkludere, at vi sletter kommentarer, fjerner kommercielt indhold og i visse tilfælde sletter brugerkonti. Vi kan også slå kommentarer fra på visse sider – eller på hele sitet – hvis vi fornemmer der er et samordnet angreb.
Vi arbejder konstant på at informationerne på dene hjemmeside er korrekte og i tråd med vores værdier. Indhold som kommentarer er skrevet af almindelige mennesker som dig. Vi håber, at kommentarerne bliver opfattet som personlige holdninger, der ikke nødvendigvis repræsenterer Greenpeaces holdning. Hvis du leder efter vores officielle holdning til noget, så kig i pressemeddelelser, udgivelser eller kontakt vores presseafdeling.