Klimaforandringer
Menneskeskabte klimaforandringer gør, at klimaet er i krise. Både kloden, dyr og mennesker lider, når ekstremt vejr med tørke og øget vandstand rammer vores hjem og fødevareproduktion. Men da klimaforandringerne er skabt af mennesker, kan vi også bremse dem.
99,9 %
af klimavidenskabelige rapporter slår fast, at menneskelig aktivitet er hovedårsagen til klodens hurtige opvarmning
1,5 °C
er det mål i Parisaftalen, som den globale temperaturstigning skal holdes under
7 meter
er så meget som vandstanden i havet vil stige, hvis Grønlands indlandsis smelter
Problemet med klimaændringer
Vores klode bliver lige nu hurtigere varm end nogen side før i verdenshistorien. Klimaet er kort sagt ved at kollapse. Konsekvenserne af klimaforandringerne er alvorlige med smeltende iskapper og stigende vandstand, mere ekstremt vejr med bl.a. tørke og oversvømmelser og et historisk tab af dyr og planter, eller det vi kender som biodiversitet.
Klimaforandringerne skyldes især en bred vifte af menneskelig aktivitet forbundet med stor udledning af drivhusgasser. Det er de aktiviteter, vi i Greenpeace arbejder på at omstille.
Energi og transport Den primære kilde til udledning af store mængder af drivhusgassen kuldioxid (CO2) er afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas til produktion af energi og transport.
Intensivt landbrug – Landbruget bidrager især negativt til klimaforandringerne med udledning af drivhusgasserne metan fra dyrehold og lattergas fra gødning. Disse divhusgasser er henholdsvis 21 og 310 gange mere skadelige for klimaet end CO2.
Fældning af skove – Når verdens skove fældes til fordel for eksempelvis landbrug, bliver den CO2, der er lagret i jordbunden, givet fri.
Pres på havet som klimabuffer – Ifølge FN’s klimapanel er havet klimaets hjælper. Havet lagrer 25 procent af CO2 udledningen i havbunden og opsuger 90 procent af den menneskeskabte varme. På den måde fungerer havet som en slags buffer i forhold til klimaforandringerne. Ødelæggelse af havbunden fra fiskeri og iltsvind på grund af udledning af kvælstof betyder, at havet er ude af balance og derfor mindre effektivt som klimaets hjælper.
Klimaet har afgørende betydning for livet på kloden og dermed for alle os, der lever her. Greenpeace arbejder for at bremse klimaets krise. Udledningen af drivhusgassen CO2 skal ned ved at skifte fossile brændsler ud med vedvarende energi, landbruget skal omstilles til mere produktion af planter og mindre kød, og vi skal lade mere natur være i fred.
Læs mere om emnet
Klimakrisen
Grøn omstilling
Greenwashing
Vedvarende energi
Fossile brændstoffer
Greenpeace arbejder for at beskytte klimaet
Et sundt klima og en sund klode fuld af liv hænger uløseligt sammen. Når der sker drastiske ændringer det ene sted, sker der også drastiske ændringer det andet sted og omvendt. Derfor arbejder Greenpeace for at beskytte livet og dermed biodiversiteten på jorden og begrænse udledning af drivhusgasser, så vi kan bremse klimaets krise. Det gør vi ved a presse politikere og industrier til konkret klimahandling gennem aktioner, debatter, kampagner, informationsdeling og møder.
Der findes heldigvis mange løsninger derude, der kan hjælpe klimaet og livet på jorden. Nogle af de vigtigste er at:
Skifte fossile brændsler ud med vedvarende energi – som vind, bølger og sol.
Omstille landbruget – til mindre dyrehold og mere planteproduktion
Lade mere natur være i fred – bl.a. store dele af vores havområder men også landjorden og skovene.
Heldigvis ved vi allerede, hvad vi skal gøre. Nu er bare et spørgsmål om at få vores politikere til at skride til handling. Det kræver blandt andet et stærkt internationalt samspil mellem verdens lande og virksomheder inklusive de industrier, der er med til at skabe de største klimaforandringer.
Udgivelser
Et større videnskabeligt værk, der fx redegør for en kampagnes grundlag og udgangspunkt. Rapporter, udgivelser, breve, høringsvar og andre arbejds- og baggrundsdokumenter, som vi bruger i vores arbejde. De indeholder som regel mere specifik information om et enkelt emne. Nogle af dokumenter er udarbejdet i samarbejde med andre organisationer eller eksperter.
-
Data-analyse af effektiviteten af EU’s sanktioner mod skyggeflåden
Som en del af de løbende reaktioner på Ruslands fuldskala invasion af Ukraine tilføjede EU i juni 2024 for første gang 27 individuelle fartøjer til listen over sanktioner. 13 af…
-
Rapport fra organisationer: Arla spreder røgslør, men svigter reelt klimaet
Greenpeace Nordic og Changing Markets Foundations viser i rapport, at Arla bag røgsløret af greenwashing dumper i sin indsats for klimaet. Arla har ingen mål for at sænke udslippet af de drivhusgasser, der ikke vedrører CO2 og mangler også mål for metangas.
-
Klage til Energiklagenævnet over godkendelsen af Hejre-feltet
På vegne af Greenpeace har Kontra Advokater indsendt nedenstående klage til Energiklagenævnet over godkendelsen af oliefeltet, Hejre.
-
Rapport: IKEA-møbler fremstilles på bekostning af nogle af Europas sidste oprindelige skove
En ny rapport fra Greenpeace viser, at IKEAs møbelmagere bruger materialer fra fældede gamle skove i Rumænien til at producere populære møbler som f.eks. INGOLF-stole og SNIGLAR-senge.
Tips
Vi kan alle tippe hinanden og sammen blive bedre til at træffe de grønne valg. Læs en række artikler om bæredygtighed i hverdagen og få masser af grønne tips, opskrifter og grønne guides til inspiration.
-
Spar på vandet
Tørken i Danmark er kulmineret med et tørkeindeks på 10 på landsplan. Her er nogle tips til at spare på vandet.
-
Organic Plant Protein har succes med plantebøffer, der smager som kød – klimaaftrykket er 12 gange mindre
Organic Plant Protein sætter kurs mod at blive verdensførende i at levere planteproteiner, der smager som og kan erstatte kød. Produktionen er i omdrejninger og potentialet så stort, at planerne om en ekstra fabrik er i støbeskeen.
-
5 tips til at fremme biodiversiteten i din have
Havearbejde er en fritidsaktivitet, som mange i Danmark nyder at lægge tid og kærlighed i. Samtidig er det en gylden mulighed for at fremme biodiversiteten tættest på os.
-
Sådan kan du sætte mindre kød på menuen i din kommune
Synes du, at det skal være muligt for forældre at vælge mere plantebaseret mad til deres børn i kommunale institutioner? Skal vores ældre på plejehjemmet have mindre kød med sovs og kartofler til fordel for økologiske grøntsager og proteinrige bælgfrugter? Og skal der i det hele taget skrues ned for kødet i de mere end…
