EU-Kommissionen foreslår i det nye rammebudget for 2021-2027 en fem procents beskæring af landbrugsstøtten og et løfte om, at støtten fremover skal fremme et mere klima- og miljøvenligt, bæredygtigt landbrug.

En frisk undersøgelse fra Greenpeace i otte EU-lande, herunder Danmark, viser, hvordan miljømæssige kriterier kan og bør styrkes i den europæiske landbrugspolitik.

Det står således klart, at de allerstørste forurenere modtager fuld landbrugsstøtte, selv om den seneste reform skulle gøre støtten mere grøn. De mange milliarder euro i subsidier gives nemlig alene efter, hvor meget jord, landmænd ejer og ikke efter, hvor meget de forurener.

69 storforurenere i Danmark

Greenpeace dokumenterer i undersøgelsen, hvor meget de største ammoniakforurenere i otte EU-lande får i landbrugsstøtte. I samtlige otte lande viser undersøgelsen, at massiv ammoniakforurening fra store svine- og kyllingefarme ikke medfører træk i EU-støtten.

Det er uholdbart, at landbrugsstøtten helt ukritisk belønner de største industrilandbrug, der belaster klima, miljø, natur, biodiversitet og folkesundhed med blandt andet massive mængder ammoniak fra gylle og stalde. 

Landbrug, der årligt forurener med mere end 10 ton ammoniak, skal indberettes til EU. Den seneste liste over disse største forurenere er fra 2015, og her står 69 store danske svine- og fjerkræfarme opført. De 69 danske farme udledte i 2015 gennemsnitligt 14 ton ammoniak per ejendom.

Der er tale om 69 punktkilder. Det er altså ikke alle ejerens ejendomme tilsammen, der udleder mere end 10 tons ammoniak, men blot én enkelt ejendom, der er så stor og utæt, at mindst 10 tons ammoniak i 2015 sivede ud fra den.

En million EU-støttekroner til hver storforurener

Landbrugsstøtten udgør godt 38 procent af EU’s budget, og ud af de 69 danske producenter med den største ammoniakforurening fik 63 del i landbrugsstøtten i 2016 - altså året efter, at den betydelige ammoniakforurening var indberettet. De 63 forurenere fik i 2016 tilsammen 63,6 millioner EU-kroner eller gennemsnitligt godt en million kroner hver.

Paradoksalt nok fik samtlige 63 ejere fuld grøn støtte, der udgør en tredjedel af den samlede støtte. Forureningen med ammoniak medførte altså ikke engang reduktion i den tredjedel af støtten, der kaldes grøn. Samme billede tegner sig i de øvrige syv undersøgte lande.

EU understøtter først og fremmest produktion af kød

Greenpeace kræver og forventer, at EU i den kommende reform af landbrugsstøtten giver støtten ud fra, hvor meget modtageren forurener i stedet for som nu efter, hvor meget jord modtageren ejer.    

Cirka halvdelen af Danmarks samlede areal - eller 80 procent af landbrugsarealet - bruges til produktion af foder til dyr, der altovervejende eksporteres. Og da EU-støtten tildeles efter, hvor meget jord modtageren har, støtter EU massivt produktionen af et af verdens mindst bæredygtige levnedsmidler, nemlig kød.

Støt planteføde til mennesker på bekostning af dyrefoder

EU må i den kommende reform af landbrugsstøtten skifte fokus fra at støtte produktion af kød til i langt højere grad at støtte produktion af planter til menneskeføde.

Greenpeace opfordrer konkret til, at EU forhøjer støtten til produkter som fx. brødkorn, frugt og grøntsager og nedsætter støtten til produktion af foder til dyr.

Fremtidens europæiske forbrugere vil spise mindre kød og mere grønt. Trenden er allerede tydelig - især blandt de unge. Markedet for plantebaseret mad er i vækst, og denne udvikling bør EU fremme.  

Kød er nemlig et af verdens mindst bæredygtige levnedsmidler, når man udover klimaeffekter også indregner konsekvenser for miljø, biodiversitet og folkesundhed. Produktionen belaster klimaet langt mere end planteproduktion, og man kan føde 4-5 gange flere mennesker med de planter, vi fodrer dyrene med end med kødet.

I 2050 forventes det, at vi er cirka 10 milliarder mennesker på kloden, og hvis alle skal spise lige så meget kød, som vi i dag gør i Vesten, vil det få uoverskuelige konsekvenser for klimaet.

Greenpeace ønsker derfor, at den globale produktion og indtaget af kød og mejeriprodukter skal være halveret i 2050.

I Danmark er en halvering dog ikke nok, da vi spiser mere kød end de fleste og ikke mindst har en kolossal produktion af blandt andet mere end 30 millioner svin om året. Vi ser frem til, at EU understøtter en mere bæredygtig, dansk fødevareproduktion.

Indlægget er bragt hos Jyllands-Posten d. 14. maj.