FN forventes næste år at vedtage en international havtraktat, der skal beskytte de truede verdenshave. Men det er uklart, om den danske regering egentlig forsøger at underminere den globale havtraktat.
Flere års forhandlinger om bedre global havbeskyttelse spidser til i FN, der i denne måned afsluttede den seneste runde af forhandlinger, som næste år forventes at munde ud i en international havtraktat − en slags verdenshavenes Paris-aftale.
FN’s erklærede ambition er, jævnfør verdensmålene, at “bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer”, men lige nu er kun omkring én procent af verdenshavene beskyttet. Det på trods af, at vi uden sunde oceaner vil opleve accelererende klimaforandringer og langt vanskeligere levevilkår for et utal af arter − heriblandt mennesket selv − på vores blå planet.
Vær med til at beskytte verdenshavene her
Verdenshavene er truede
Overfiskeri, forurening og minedrift på havbunden truer lige nu de ganske lovløse verdenshave uden for nationale grænser. I en ny rapport, vi har lavet i samarbejde med ledende forskere, lyder konklusionen, at vi både kan og bør beskytte mindst 30 procent af verdenshavene allerede i 2030.
De seneste FN-forhandlinger om en global havtraktat har dog desværre vist, at på trods af et generelt ønske om at komme i mål med forhandlingerne i 2020, er der stadig stor forskel på landenes villighed til at se traktaten som et redskab til markant bedre beskyttelse af verdenshavene.
Uklarhed om regeringens position
Så hvilken side af forhandlingerne er Danmark på? Danmark er underlagt EU til forhandlingerne, så for at finde ud af, hvordan regeringen forsøger at påvirke EU’s position, har vi søgt en række aktindsigter. Udenrigsministeriet har desværre valgt at mørklægge alle centrale dele af de relevante dokumenter, hvilket forhindrer offentligheden i at vide, hvad rigsfællesskabet reelt arbejder for.
Der er desværre grund til at betvivle regeringens motivation for at sikre stærkere international havbeskyttelse. Danmark var eksempelvis med til at blokere for beskyttede havområder i Arktis under internationale forhandlinger i 2016. Sammen med Norge og Island modarbejdede Danmark bedre havbeskyttelse under Ospar-kommissionen, et organ skabt til at regulere miljøbeskyttelsen i Nordatlanten.
Forskning viser ellers, at beskyttede havområder er afgørende for at beskytte levesteder og arter, genopbygge biodiversiteten i havene og hjælpe livgivende økosystemer til at trives.
Regeringen skylder i forbindelse med de tilspidsede forhandlinger i FN nu svar på, om Danmark bag lukkede døre reelt arbejder for at sikre levedygtige verdenshave i fremtiden eller omvendt forsøger at underminere en stærk global havtraktat. Vi frygter desværre, det sidste er tilfældet.
Vær med til at beskytte verdenshavene her
Debatindlægget blev bragt på Altinget.dk 2. maj, 2019.
Havområderne uden for international beskyttelse har brug for hjælp. En stærk, international havtraktat kan være et stort skridt i den rigtige retning.