Kommentar til netop indgået aftale om salg af elbiler mellem regeringen, Socialdemokratiet og Radikale.

Klima- og energirådgiver hos Greenpeace, Tarjei Haaland (28 10 90 53), siger:

“Aftalen er et lille skridt i den rigtige retning, men flertallets kompromis vil i sig selv ikke være nok til at give salget af elbiler mere end akut førstehjælp. Den grønne omstilling af dansk transport har de seneste år har lavet så hård en katastrofeopbremsning, at den lige nu sidder med en blodtud helt oppe i forruden.”

“Elbilerne har i år blot udgjort en halv promille af de solgte personbiler i Danmark, og der skal mere end den vedtagne aftale til at lave om på det rædselsbillede og for alvor tage skridt i retning af, at elbiler bliver normen herhjemme.”

“Når afgifterne på de næste sølle 5000 elbiler i første omgang nu bliver fastfrosset, vil et naturligt næste skridt være at følge op med en række yderligere tiltag for at øge udbredelsen af elbiler markant, eksempelvis at justere afgiften på benzin- og dieselbiler, så den rent faktisk svarer til de mest forurenende bilers klimaaftryk.

“Langt flere elbiler på vejene vil være afgørende for at nedbringe olieforbruget samt bruge den grønne strøm, vi er så gode til at producere i Danmark, på allerbedste vis.”

“Salget af elbiler har brug for langt bedre rammevilkår, end der nu bliver givet, og samtidig vil det klæde Folketinget at give danske bilejere den nødvendige tryghed og klarhed ved at sætte en udløbsdato på salget af nye benzin- og dieselbiler. Fra flere grønne organisationer herhjemme opfordrer vi til, at den sidste dieselbil sælges i 2025 og den sidste benzinbil i 2030.”

Mads Fisker, kommunikation: 30 24 03 34