#Landbrug

Mindre kød, mere grønt

Vær med

Høstudbyttet er ikke større i USA, men herbicidforbruget vokser, og der har nu udviklet sig 210 herbicidresistente ukrudtsformer. GMO kan ikke løse verdens sultproblemer.

I en artikel i WA den 25. november anklager Per-Pindstrup Andersen Greenpeace for »kynisk kolonialisme« grundet vores synspunkter på gensplejsede fødevarer og økologisk landbrugsproduktion.

Omdrejningspunktet er et åbent brev fra juli 2016, hvor 100+ nobelpristagere beskylder Greenpeace for »en forbrydelse mod menneskeheden« begrundet i vores kritik af gensplejsede afgrøder i almindelighed og i særdeleshed gensplejset ris, den såkaldte »Golden Rice«.

Status på Golden Rice er ifølge det filippinske International Rice Research Institute (IRRI), at risen efter mere end 24 års udviklingsarbejde ikke er klar til dyrkning. Og IRRI gør samtidig klart, at man ikke ved, om Golden Rice overhovedet vil kunne forbedre vitamin A-niveauer tilstrækkeligt.

At forklare årsagen til den manglende dyrkningstilladelse med hærværk mod forsøgsmarker af lokale miljøaktivister, dirigeret af »den internationale NGO-elite«, er nedladende i forhold til både IRRI og filippinske landmænd, som over for det filippinske landbrugsministerium har udtrykt modstand mod Golden Rice, blandt andet fordi man frygter at miste retten til den såsæd, som er afgørende for landbruget.

Globalt faldt dyrkningen af GMO ifølge International Service For The Acquisition For Agri-Biotech Applications (ISAAA) for første gang siden 1996 i 2015. Af de omkring 180 millioner hektar, hvor der globalt dyrkes GMO-afgrøder, dyrkes mere end 75 procent i USA, Brasilien og Argentina. GMO-soja og -majs er de to helt dominerende gensplejsede afgrøder.  95 procent af alle dyrkede gensplejsede afgrøder er herbicidtolerante planter, som er gensplejset til at kunne tåle at blive sprøjtet med Glyphosat og/eller gensplejset til at producere insektgift (Bt-toksiner).

Har det så givet øgede høstudbytter? En større undersøgelse af majsudbytter (Heinemann med flere, 2014) i henholdsvis USA (GMO-majs) og Europa (konventionel majs) viser ingen forskelle. En omfattende artikel i The New York Times, »Doubts About the Promised Bounty of Genetically Modified Crops« bekræftede for nylig billedet. Den viste samtidig, at herbicidforbruget i USA, hvor altså majs, sojabønner og bomuld er overvejende GMO-producerede, er steget, og USA på den baggrund er faldet bagud i forhold til for eksempel Frankrig med hensyn til at reducere det generelle pesticidforbrug.

Konsekvensen af de omfattende monokulturer af Glyphosat-tolerante GMO-afgrøder har også været medvirkende til en stor del af de, ifølge International Panel of Experts on Sustainable Food Systems (IPES), nu 210 herbicidresistente ukrudtsformer. IPES peger i deres rapport fra foråret, »From Uniformity to Diversity«, på nødvendigheden af en helt ny global produktionsmodel for landbruget til afløsning af »industrilandbruget«, som bør efterfølges i såvel rige som fattige lande.

GMO-landbrug er her og nu ikke løsningen på fødevareproblemer blandt verdens fattigste.

Bragt i Weekendavisen, fredag den 2. december, 2016