Tun er en af verdens mest populære fisk. For nyligt blev en blåfinnet tun på 200 kg solgt på Tokyos fiskemarked for det svimlende beløb af over 1 million kroner. Andre tunarter havner hvert år i millioner af konservesdåser til sandwich og salater. Men tunindustrien har store problemer, og den virkelige pris for tun betales af miljøet og de mennesker, der er afhængige af tunfiskeriet som levegrundlang.
For det første, er der den majestætiske blåfinnede tun, som er blevet overfisket i en grad, så den i dag er på kanten til udryddelse. Den kan nu kun købes på eksklusive restauranter.
Og for det andet er der den dåsetun, vi køber billigt i supermarkederne i bl.a. Danmark, men som har en enorm, men skjult ekstra pris, som de færreste supermarkedskunder kender til.
En pris, der dels betales af de millioner af havdyr som hajer og havskildpadder, der mister livet som bifangst i tunfiskeriet. Dels af besætningerne på tunfartøjerne, hvor trafficking og tvangsarbejde er alvorlige problemer. Og dels af de mennesker, der bor i lokale samfund langs Stillehavets og Det Indiske Oceans kyster og er afhængige af tun som fødevare og indkomstkilde, og som oplever, at deres levegrundlag bliver hevet op af havet af kolossale tunfiskefartøjer, der kommer fra lande langt væk.
Afsløringer af tunindustrien kan føre til forandring
Greenpeace har i en årrække arbejdet med at sætte fokus på problemerne med den globale tunindustri og gøre opmærksom på den sande pris for tun. Vi har dokumenteret de destruktive fiskemetoder på havet, hvor millioner af hajer og andre dyr, som havskildpadder, rokker og sværdfisk, bliver fanget med op i de enorme net, der bruges til at fange tun. Vi har også afsløret tunindustriens forbrydelser mod menneskerettighederne.
Vores gentagende afsløringer af slavelignende arbejdsforhold og ulovligt fiskeri i tunindustrien har fået EU til at give en af verdens største tuneksportører, Thailand, det gule kort. Også USA overvejer handelsrestriktioner mod Thailand. Det betyder, at hvis landet ikke forbedrer forholdene i sit fiskeri, vil det ikke længere få lov til at sælge fisk og skaldyr til EU-landene og USA, som er to af verdens største markeder for produkterne.
Løsningerne findes
Det ser alt sammen temmelig dystert ud, men der findes løsninger. Tun kan fanges med bæredygtige metoder som stang og line af lokalsamfundene, i stedet for af kolossale fartøjer, der kommer fra lande langt væk.
Det lyder måske lidt gammeldags, men er faktisk utrolig effektivt. Flere supermarkedskæder i England, fx Tesco, er gået over til kun at sælge tun, der er fanget med stang og line, og hvis de kan gøre det, kan jeg ikke se, hvorfor ikke supermarkedskæder i resten af verden kan gå samme vej.
Det thailandske selskab, Thai Union, som er verdens største producent af dåsetun, sidder med nøglen til at løse problemerne. De kan vælge at opkøbe deres tun fra socialt og miljømæssigt bæredygtige fiskemetoder og sikre, at ingen menneskers rettigheder bliver krænket, for at supermarkederne kan sælge tun til spotpriser.
Jeg er fuld af håb for, at det vil lykkes os i fællesskab at ændre tunindustrien. Jeg vil ikke give op før, al den tun, der findes i butikker og restauranter, er fanget på en bæredygtig og retfærdig måde.
Vores arbejde med at afsløre tunindustriens forbrydelser og lægge pres på selskaber og supermarkeder for kun at opkøbe bæredygtig tun er dog helt afhængigt af den støtte vi modtager fra privatpersoner. Vi håber, du har lyst til at hjælpe med et bidrag i dag.