Er man kun en “rigtig mand”, hvis man fylder tallerkenen med leverpostej og røde bøffer? Skuespiller Carsten Bjørnlund mener ikke at “mandemad” nødvendigvis er lig med kød. I en ny video giver han tips til maskulinitetskompensation for mænd, der er bange for grøntsager.
“Hvis du stadig er bange for, at grøntsager gør dig til mindre mand, kan du altid overkompensere på andre måder.”
Sådan skriver skuespiller Carsten Bjørnlund på instagram til en ny video, der med et glimt i øjet viser, hvad han mener.
I videoen fortæller skuespilleren, som er kendt fra filmen Fædre og mødre og serier som Rita og Arvingerne, at han og familien har tilmeldt sig KlimaUdfordringen, der går ud på at spise mere plantebaseret, og opfordrer alle til at gøre det samme. Imens sidder han og jammer på sin guitar med en øl stående på bordet, mens hans kone står alene i køkkenet og hakker grøntsager.
At kødspisning gør mænd til “rigtige mænd” er en kulturel myte, som kødindustrien og reklamebranchen har brugt massivt i markedsføring af kød gennem mange år. Det konkluderer Greenpeace-rapporten “Skåret ind til benet – 7 myter i reklamer for kød”, som analyserer markedsføringen af kød i Danmark og fem andre europæiske lande.
De fleste vil gerne spise mere klimavenlig mad
63 procent af den danske befolkning siger, at de gerne vil spise mindre kød. Men der er stadig et langt stykke vej fra, hvad folk siger, at de gerne vil, til hvad de faktisk gør.
En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at det kun er knap 30 procent af forbrugerne, der angiver, at de har skåret ned på eller helt stoppet deres forbrug af kød. Heraf er 62 procent kvinder og 38 procent mænd.
Der er altså en markant forskel på, i hvilken grad kvinder og mænd tager nye klimavenlige madvaner til sig og skifter en stor del af kødet ud med grøntsager, frugt, bælgfrugter, nødder, kerner og frø.
Klimarådet peger på, at kulturelle normer og de sociale fællesskaber, vi indgår i, er centrale barrierer for omstillingen til en mere klimavenlig kost.
At kultur, normer og sociale fællesskaber står i vejen for grønnere madvaner, kan både Carsten Bjørnlund og flere af hans kollegaer genkende. Skuespiller Mikkel Boe Følsgaard lavede sidste år filmen Herrelogen i samarbejde med Greenpeace for at sætte fokus på kulturen omkring kød og de stereotyper om kønsroller og maskulin identitet, der fastholder mange mænd i at have et højt kødforbrug.
“Jeg tror aldrig, at jeg har været i et fællesskab med mænd, hvor der er blevet spist vegetarisk, og på et fodboldstadion er pause lig med pølse. Den kødkultur vil jeg gerne gå ind i og hive tæppet væk under, og jeg håber, at filmen kan skabe debat om, hvordan vi kan ændre de klimaskadelige vaner til nogle nye og bedre,” sagde Mikkel Boe Følsgaard, da vi lancerede filmen.
Kønsroller og klimahandling
Herrelogen handler om et kødelskende mandefællesskab, der mødes for at spise sammen. Carsten Bjørnlund spiller en af mændene, der får de andre til at brøle af grin, da han dukker op med en pose grøntsager og nyheden om, at han er blevet vegetar.
Latterbrølene fortager sig imidlertid, da han begynder at fortælle om konsekvenserne for klimaet og sundheden af et for højt kødforbrug.
“Vores behov for at manifestere vores maskulinitet via et indtag af kød, det er skabt af kødindustrien gennem manipulerende reklamer, kampagner og fejlagtige kostråd, siger Carsten Bjørnlunds karakter i Herrelogen.
Filmen har også sat gang i tankerne omkring kønsroller, klimahandling og madvaner hos Carsten Bjørnlund selv:
“Da vi lavede Herrelogen gik det virkelig op for mig, at den her kliche om, hvad rigtige mænd kommer i munden, står i vejen for klimahandling. Jeg synes, det er fjollet, og samtidig er det en meget almindelig fordom, som mange mænd har om sig selv,” siger Carsten Bjørnlund.
Carsten Bjørnlund håber, at mange vil trække på smilebåndet, når de ser hans video, og at særligt mændene også vil trække på smilebåndet af sig selv.
“Det er ikke, hvad man spiser, der afgør, om man er mand eller ej. Det er vigtigt, at vi får gjort op med de her stereotyper om, hvad en “rigtig mand” er, så mænd slipper for at skulle leve i selvbestaltede fængsler,” siger Carsten Bjørnlund.
