I Facebooks kommentarspor møder man tit folk, der hævder, at landbrugets sojafoder bare er et restprodukt fra produktionen af sojaolie og derfor ikke kan holdes til ansvar for skovrydning. Det er en misforståelse. Læs her hvorfor.
Soja er en plante rig på både protein og olie. Sojaolie bruges i en lang række fødevarer som margarine, is og salatdressing, i cremer og kosmetik og til biodiesel. Det tørstof, der bliver tilbage, når sojaolien udvindes, kaldes sojakager eller sojaskrå. Det indeholder helt op til 50 procent protein, og er derfor blevet en populær ingrediens i foder til svin, køer, kyllinger, laks og andre dyr i landbruget, hvor man ønsker hurtig vækst eller høj ydelse.
Det såkaldte restprodukt giver større indtjening end sojaolie
Man kan godt kalde sojaskrå for et restprodukt fra sojaolieproduktionen i den forstand, at det er det, man har tilbage, når man har udvundet olien. Tager man de økonomiske briller på, er sojaskråen imidlertid mindst lige så indbringende som olien, og derfor giver det ikke mening blot at betragte sojaskråen som et restprodukt.
Priserne på verdensmarkedet for sojaolie og -skrå svinger konstant. På hjemmesiden indexmundi.com kan man se prisudviklingen over tid for en lang række varer. I skrivende stund (10. september 2021) ligger prisen for et ton sojaskrå på 377 dollars, mens et ton sojaolie koster 1229 dollars.
80 procent af et ton sojabønner bliver til sojaskrå og 18 procent til olie, og det vil sige, at et ton sojabønner aktuelt indbringer 302 dollars for sojaskråen og 221,2 dollars for sojaolien. Sojaskråen står altså for en større indtjening end sojaolien.
For de landmænd og virksomheder, der dyrker sojaen, er det den samlede efterspørgsel og pris på produktet, der afgør, om de udvider deres produktion.
Efterspørgslen på billigt proteinfoder rydder skove i Sydamerika
Den danske produktion af kød og mælk er så stor, at vi i Danmark – selvom vi i dag bruger 50 procent af vores landjord til at dyrke foder til landbrugsdyr – ikke har plads til at dyrke foder nok. Derfor er dansk landbrug afhængigt af at kunne importere foder, og det er særligt sojaskrå, der importeres.
Soja ligger i top over de afgrøder, der er skyld i skovrydning globalt. Produktionen af soja er ottedoblet siden 1960-erne, og det er primært den voksende produktion af kød og mælk, der har drevet efterspørgslen. EU er den næststørste importør af soja globalt, og over 90 procent af EU’s import er sojaskrå, der bruges til foder.
I Danmark kommer over 80 procent af importen fra Sydamerika, primært Brasilien og Argentina, som er lande med høj skovrydning. Omkring 20% af EU’s sojaimport har forbindelse til ulovlig skovrydning, konkluderede en række forskere i 2020 i en artikel i Science.
Det er dog ikke kun ulovlig, men også i høj grad lovlig, skovrydning, der udgør et problem. Ifølge den internationale organisation Det Bæredygtige Handelsinitiativ, IDH, vil der stadig kunne ryddes 1,1 millioner km2 skov inden for lovens rammer i Brasilien, Argentina og Paraguay. Det svarer til 25 gange Danmarks areal.
Den danske slagteri-gigant Danish Crown forsøger sammen med de fodervirksomheder, der importerer sojaen til Danmark, at narre os til at tro, at deres sojafoder er ansvarligt produceret og ikke har forbindelse til skovrydning. Men Danish Crowns soja er ikke ansvarlig, læs her mere om hvorfor.
Dansk import af soja til dyrefoder truer verdens skove. Naturområder bliver ødelagt, for at give plads til enorme sojamarker. Læs mere her.
