Sojaen i dansk svinefoder har store konsekvenser for klimaet, Sydamerikas skove og oprindelige folk. Sojaen er ikke ansvarlig.

“Ansvarlig soja til danske grise” er et af de første budskaber, man møder på Danish Crowns hjemmeside. Virksomheden kræver, at dens leverandører af kød fodrer deres grise med soja “som kommer fra producenter, der kan dokumentere, at produktionen er bæredygtig og ikke har medført rydning af regnskov,” tilføjer Danish Crown.  

Men hovedparten af den “ansvarlige” soja kommer fra lande i Sydamerika, primært Brasilien og Argentina, hvor der er høj risiko for, at produktionen har ført til skovrydning, ødelæggelse af naturområder og krænkelser af oprindelige folks rettigheder.

De omfattende naturødelæggelser fra importeret soja til Danmark har store konsekvenser for klimaet. En forskergruppe ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet har estimeret, at udledningerne udgør 6,2 millioner CO2-ækvivalenter årligt. Det svarer til godt 36 procent af landbrugets totale udledninger i Danmark.

De høje udledninger skyldes såkaldte ændringer i arealanvendelse, når skov og natur ryddes, så jorden kan anvendes til at dyrke soja for at imødekomme efterspørgslen på dyrefoder – blandt andet til danske svin. 

Danish Crowns krav til “ansvarlig soja” sikrer ikke mod skovrydning

“Danish Crown kræver, at vores danske landmænd allerede nu begynder at fodre deres grise med soja, som kommer fra producenter, der kan dokumentere, at produktionen er bæredygtig og ikke har medført rydning af regnskov og lever op til den Europæiske Foderindustri FEFAC’s retningslinjer for ansvarlig soja,” skriver Danish Crown videre på sin hjemmeside.

Men foderindustriens retningslinjer garanterer ikke, at den soja, danske landmænd importerer, er produceret bæredygtigt eller uden at rydde regnskov. 

Ifølge forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet er det ifølge den Europæiske Foderindustris (FEFAC) retningslinjer tilladt at importere soja, der fører til skovrydning, så længe importen overholder loven i de lande, hvor sojaen importeres fra. Det vil sige, at lovlig afskovning tillades. Det skriver forskerne i et notat bestilt af Fødevareministeriet, som Danish Crown henviser til, da Greenpeace beder om dokumentation for slagterikoncernens påstand om ansvarlig soja. 

Det er et problem, at lovlig skovrydning tillades, fordi lovgivningen i de lande, sojaen importeres fra, er svag og ikke i tilstrækkelig grad beskytter landenes skovområder.

Ifølge den internationale organisation Det Bæredygtige Handelsinitiativ, IDH, vil der stadig kunne ryddes 1,1 millioner km2 (110 millioner ha) skov inden for lovens rammer i Brasilien, Argentina og Paraguay, som er de tre lande, hvor knap 80 procent af dansk landbrugs sojaimport kommer fra. 

At stille krav om at følge FEFAC’s retningslinjer er dermed ingen garanti for, at sojaen ikke har medført rydning af regnskov.

Danish Crown kan ikke dokumentere, at sojaen til danske svin er ansvarlig

Det er heller ikke korrekt, når Danish Crown skriver, at den soja, der anvendes til foder, “kommer fra producenter, der kan dokumentere, at produktionen er bæredygtig og ikke har medført rydning af regnskov.” Det kan Danish Crown nemlig ikke dokumentere, for der er ingen sporbarhed på konventionel soja, som er det, som danske landmænd køber. Det betyder, at soja ikke kan spores tilbage til producenten.

Danish Crown medgav på et møde med Greenpeace den 7. april 2021, at de ikke kan dokumentere, hvor sojaen kommer fra, og om den har bidraget til skovrydning. Det har Danish Crown også tidligere indrømmet i et interview i Dagbladet Information i 2020, som reaktion på en rapport fra Verdens Skove, der konkluderer, at Danish Crown anvender soja med forbindelse til skovrydning:

“Det kan vi ikke afvise, at vi gør. Hvis vi vidste præcis, hvor vores soja kom fra, kunne vi. Den kan ligeså godt komme fra de gamle landbrugsområder (hvor der ikke fældes skov, red.), men jeg kan ikke dokumentere det,” erkender Preben Sunke, viceadministrerende direktør hos Danish Crown, til Information. Og mere famlende lyder det: “Jeg tror desværre, de har ret i, at vi får soja fra afskovede områder, for jeg kan ikke dokumentere andet.”

Danish Crown underdriver forbindelsen mellem soja og skovrydning

Danish Crown skriver på sin hjemmeside, at det kun er en mindre del af sojaproduktionen, der har forbindelse til skovrydning:

“Hovedparten af den soja, der bruges i Danmark, importeres fra Sydamerika. Omkring 2/3 af sojaen dyrkes i områder, der i mange år har været opdyrket landbrugsland. Det er dermed kun en mindre andel af sojaproduktionen, der foregår i områder, hvor regnskov og andre følsomme naturtyper er ryddet, og derfor er der rigelige mængder bæredygtig soja til rådighed.”

Soja er imidlertid en stor indirekte drivkraft bag skovrydning, fordi udvidelse af sojaproduktion ofte sker på eksisterende græsningsarealer for kvæg. Det skaber efterspørgsel på nye græsningsarealer, der skaffes ved skovrydning og rydning af andre følsomme naturtyper. Altså rydder man ikke nødvendigvis regnskoven direkte for at dyrke soja, men for at lave plads til kvæg, og når disse arealer så omlægges til soja ryddes ny skov for at skabe ny plads til kvæg. 

Denne dynamik er opstået efter vedtagelsen af Amazon Soy Moratorium, en aftale om at stoppe skovrydning i Amazonas til fordel for sojaproduktion. Aftalen blev indgået i 2006 på et tidspunkt, hvor skovrydningen for soja i Amazonas-regnskoven var i voldsom vækst. Dynamikken er velbeskrevet. Blandt andet af Det Bæredygtige Handelsinitiativ IDH, som skriver:

“Siden begyndelsen af soja-moratoriet er sojaarealet i Amazonas fire-doblet, fra 1,14 millioner hektar i 2006/07 til 4,66 millioner hektar i 2017/18. Sojaproduktionen er primært udvidet på tidligere græsningsarealer, som er ryddet før soja-moratoriet blev vedtaget. Amazonas-soja udgør nu 13 procent af Brasiliens arealer til sojaproduktion.” 

I andre skovområder som Cerradoen og Gran Chaco i Sydamerika ryddes der både direkte og indirekte skov for at gøre plads til øget sojaproduktion for at imødekomme kødindustriens efterspørgsel, det gælder ikke mindst Cerradoen i Brasilien. 

I en artikel i Science konkluderede en række forskere i 2020, at omkring 20% af EU’s sojaimport har forbindelse til ulovlig skovrydning.

Fakta: Kød er den største drivkraft bag skovrydning i Sydamerika
Amazonas-regnskoven: