Vi beder om dit telefonnummer, da vi gerne vil skabe dialog om de indsatser, vi i fællesskab kan gøre for at løse de mange miljøtrusler, som vores klima, miljø og natur står overfor. I samtalen med dig beder vi om opbakning i form af finansiel støtte, så vi kan skabe endnu flere grønne fremskridt for vores planet. Selvom det ikke er alle, der kan eller vil støtte, oplever vi, at de fleste reagerer positivt på den personlige samtale og muligheden for at bidrage til en sundere planet og blive en del af Greenpeace – som fast bidragsyder eller frivillig. Vi får anledning til at fortælle om Greenpeaces arbejde, og du får mulighed for at stille spørgsmål om vores organisation, vores arbejde og metoder og til, hvad dine penge går til. Det skaber tryghed for både dig og os. 

Den støtte, som du og andre giver, skaber langsigtet, økonomisk tryghed og stabilitet i vores arbejde, og er faktisk hele grundlaget for, at vi kan fortsætte arbejdet for en sundere og mere bæredygtig planet. I Greenpeace modtager vi hverken støtte fra virksomheder eller stater, hvilket gør os i stand til at være en uafhængig stemme, der alene varetager miljøets interesser. Derfor er støtten fra mennesker som dig også helt uundværligt.  

Du kan til hver en tid kontakte os, hvis du ikke ønsker at modtage opkald fra os på: [email protected], så sørger vi for, at dit nummer bliver fjernet. 

I Greenpeace arbejder vi ud fra det princip, at vi sammen er stærkere. Når vi organiserer os og kæmper i fællesskab, kan vi råbe højere og stille krav om forandringer.

Mange af vores kampagner vindes ikke over natten. Det kræver lange og seje træk. Gennem solid research og med en omhyggelighed overfor, hvordan vi præsenterer vores argumenter til dem, som normalt modsætter sig vores ideer, skaber vi en platform for bæredygtige løsninger, og destabiliserer de aktører, som prioriterer profit over en sikker fremtid for alle på planeten.

Vi kan være oppe imod magtfulde aktører med enorme budgetter, og derfor er det så utroligt vigtigt at samle så mange stemmer og underskrifter som muligt. På den måde bliver det umuligt for virksomhederne og politikere at vende det døve øre til.

Jo flere vi er, der står sammen, desto bedre chance har vi for at sætte en dagsorden, komme i dialog og vinde sejre for en grønnere fremtid. Når du skriver under på en af vores kampagner og deler din viden og opbakning til sagen med din familie, venner og bekendte, er du ikke kun med til at skabe ringe i vandet. Du er også med til at vise politikere og virksomheder, at du kræver en grøn fremtid – og på den måde forvandle ringe i vandet til bølger og grøn forandring.  

1. Hold dig opdateret og engagér dit netværk
Følg os på de sociale medier, så du får de seneste nyheder fra vores lokale og globale miljøarbejde. Du kan engagere dig ved at dele posts eller kommentere på opslag og derved skabe opmærksomhed og interesse for den grønne dagsorden i dine netværk.  

YouTube:Greenpeace Danmark
Facebook: greenpeacedanmark
Instagram: greenpeacedk
Twitter: greenpeacedk

2. Sig ja til en grøn hverdag. Tag miljørigtige valg og inspirér andre til at gøre det samme. Hold øje med tips og tricks i vores e-mails og artikler. Læs fx. artiklen8 tips til at bruge mindre engangsplastik, og overvej at bringe emnet op, næste gang du er sammen med din familie eller venner. 

3. Bliv frivillig. Vores frivillige er en flok super inspirerende mennesker, som har lavet masser af fantastiske ting gennem årene. Fra protester foran Christiansborg til at servere plantebaseret mad til inspiration på gader og stræder. Fra at skrive blogindlæg og til at arrangere klima-marcher rundt omkring i hele landet. Planlægge åben-båd arrangementer, når Greenpeace’s flagskibe ligger i havn og til at holde foredrag på skoler og institutioner (læs mere om vores foredrag her). Som frivillig i Greenpeace har også muligheden for at være med på vores meget aktive og lige så spændende kajak- og klatreteam. Læs mere om at være frivillig i Greenpeace her: 

4. Bliv fast bidragsyder: 
Når du støtter Greenpeace fast hver måned, spiller du en vigtig rolle i at bekæmpe vores tids største udfordring – klimakrisen. Med din støtte kan vi lægge det nødvendige pres på regeringer og virksomheder verden over for at nedbringe CO2-udledninger, værne om livet i vores have, forsvare vores livsnødvendige skove, og sætte rammerne for en bæredygtig produktion og forbrug.

Som månedlig bidragsyder er du med til at sikre os en fast, stabil indtægt, som hjælper os med at sikre endnu flere grønne fremskridt, fordi:

Vi kan rykke hurtigt ud: Med faste og forudsigelige bidrag kan vi reagere straks, når en miljøkrise rammer, og samtidig arbejde langsigtet for varige forandringer.

De administrative omkostninger er lavere for faste bidrag, så en større procentdel går direkte til det, du bekymrer dig om.

Det er også mere bekvemt for dig: Det tager to minutter at oprette et månedligt bidrag, og så er du automatisk med til at beskytte vores planet hver dag, året rundt. Du kan til enhver tid ændre din støtte. 

Samtidig er du med til at sikre vores uafhængige stemme; bidrag fra privatpersoner finansierer alt vores arbejde og holder os fri for virksomheders og regeringers indflydelse.

Det er misvisende at kalde sojaskrå for et restprodukt fra sojaolie-produktionen. Det skyldes, at restproduktet er mere værd økonomisk end sojaolien, og den høje efterspørgsel er derfor med til at drive produktionen af soja, og i sidste ende skovrydning. Kun 18 procent af sojabønnen bliver omdannet til olie, mens hele 80 procent bliver til sojaskrå. Så selvom sojaskråen teknisk set er billigere, medfører den store efterspørgsel, at det, der bliver til dyrefoder alligevel har større økonomisk værdi.

I Sydamerika er soja- og oksekødsproduktion de to største drivkræfter bag skovrydning, og det truer ikke mindst Amazonas-regnskoven, som forskere advarer om nærmer sig et såkaldt tipping point, hvor regnskoven ikke længere kan opretholde sig selv. Dansk kød- og mælkeproduktion har et stort medansvar gennem import af 1,7 mio ton soja foder årligt, og da sojaen indgår i foderet og altså ikke i selve produktet, fremgår det ikke på emballagen, og mange forbrugere kender slet ikke til sammenhængen. Derfor sætter vi i øjeblikket ekstra opmærksomhed på netop dette problem.

Soja er ikke i sig selv en problematisk afgrøde, problemet er den store efterspørgsel på foder til landbrugsdyr, som lægger et stort pres på natur- og skovområder for at skaffe mere jord til dyrkning. Der kræves ca. fire gange så meget jord til at producere det samme næringsindhold fra svinekød ift. hvis vi selv spiser sojaen. I veganske/vegetariske produkter kommer sojaen derudover primært fra Europa og Asien, hvor der ikke er problemer med skovrydning, og hvor sojaen ikke er genmodificeret. Hvis du vil være helt sikker på oprindelsen, så køb økologisk eller spørg producenten, hvis oprindelsen ikke fremgår på produktet

Der findes også certificeringsordninger for soja, men der er nogle store problemer ved dem, og de garanterer desværre ikke mod afskovning. 
For det første er der utrolig ringe sporbarhed for soja, dvs. de firmaer, der køber soja, kan ikke med sikkerhed vide, hvor det kommer fra. Den certificerede soja holdes heller ikke adskilt fra ikke-certificeret soja. Så selv hvis en dansk importør køber certificeret soja, kan den soja, importøren modtager sagtens komme fra områder, hvor der er ryddet skov.
For det andet, og det er i virkeligheden det allerstørste system, gør certificeringsordninger ikke op med størrelsen på efterspørgslen. Så længe efterspørgslen vokser, vil der blive ryddet skov og ødelagt naturområder, for der er simpelthen ikke mere fri landbrugsjord. Efterspørgslen på soja er drevet af et voksende globalt forbrug af kød, som igen er drevet dels af en voksende verdensbefolkning, der skal have mad, og dels af et ubæredygtigt stort forbrug af kød i mange lande. Danmark er et af de lande, der har et alt for stort forbrug af kød per indbygger, og derudover har vi en ubæredygtigt stor kød- og mælkeproduktion (størstedelen til eksport), hvor vi producerer mange flere dyr, end vi kan fodre på vores egne arealer. 
Derfor mener vi i Greenpeace, at Danmark (og andre lande, der importerer soja for at fodre dyr) skal tage ansvar ved at sænke sin produktion af kød og mælk til et niveau, hvor vi ikke er med til at drive efterspørgslen efter soja fra lande i Sydamerika, hvor der bliver ryddet skov.
Det blev lige et lidt langt svar, men det er også en lidt kompliceret problemstilling.