Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Palmeolie-industri må påtage sig ansvar for indonesiske brande

Skriv en kommentar
Nyhed - 25. juni, 2013
Palmeolie- og papir-industrierne i Indonesien bør påtage sig ansvaret for deres rolle i de ødelæggende skov- og tørvebrande, frem for at skjule sig bag ’zero burn policies’ og sende skylden videre til de mindre lokalsamfund, mener Greenpeace.

Selskaberne har indtil nu afvist anklagerne om, at de bærer et ansvar for de påsatte brande, som har ført til rekordhøj luftforurening og en tung dyne af smog over Singapore og det sydlige Malaysia. Men ifølge Greenpeace driver de store aktører fortsat afskovningen og ødelæggelsen af tørveområder ved at opkøbe palmeolie fra underleverandører, efter selv i årtier at have gået forrest i den destruktive adfærd.

”De store producenter kan på ingen måde garantere, at de ikke sælger beskidt palmeolie for at imødekomme den stigende globale efterspørgsel. Uden strenge indkøbspolitiker er de her selskaber fortsat hovedansvarlige for afskovning og ødelæggelsen af tørveområder og dermed for de destruktive brande” siger Bustar Maitar, der leder den indonesiske skovkampagne.

25. juni 2013

Brandmænd fortsætter kampen mod de omfattende brande i Riau-provinsen på Sumatra, hvorfra rekordhøje niveauer af luftforurening har ramt Singapore og Malaysia. Greenpeace opfordrer palmeolie- og papirindustrien til at påtage sig ansvaret for deres rolle i de ødelæggende skov- og tørvebrande.

 

Greenpeace opfordrer selskaberne til at straks at bidrage til at få slukket brandene i deres egne koncessions-områder, stoppe dræningen og omdannelsen af tørveområder og naturskove og sikre sig, at der ikke er gået afskovning forud for produktionen af palmeolien fra deres mindre underleverandører. Den indonesiske regering må styrke sit moratorium på afskovning og øge beskyttelsen af tørvemoserne. Moserne er den største CO2-udleder i landet, da de bliver drænet og brændt af forud for plantagebrug.

Danmark importerer årligt mere end 150.000 ton palmeolie, der som vegetabilsk olie bliver brugt i fødevarer og rengøringsmidler. Efterspørgslen er på verdensplan stærkt stigende. Giganterne tæller det malaysiske selskab Sime Darby og Wilbar International, der har hjemme i Singapore. Begge lande er hårdt ramt af den sundhedsskadelige luftforurening forårsaget af de omfattende plantagebrande.

Singapore har gjort klart, at de ønsker at retsforfølge de virksomheder, som står bag brandene, og det ansvar kan altså til dels ende inden for statens egne grænser. Senest har udenrigsminister, K. Shanmugam lagt pres på Indonesien for at få fremlagt beviser for virksomhedernes skyld.