Tak til Rune T. Kidde

Nyhed - 30. oktober, 2013
Et bemærkelsesværdigt liv er slut. Den finurlige tegner, sprudlende fortæller og trofaste Greenpeace-supporter, Rune T. Kidde bliver begravet i dag.

Danmark mistede en fabelagtig fortæller og Greenpeace en af sine mest trofaste støtter, da tegneren, poeten, forfatteren og humoristen, Rune T. Kidde, natten til mandag i sidste uge sov ind efter lang tids sygdom.

I sin mands ånd har Rune T. Kiddes kone, Marianne Kidde, valgt at opfordre til at give et bidrag til Greenpeace i stedet for at sende blomster til hans begravelse.

Vi sender en varm tak og mange kærlige tanker til Rune T. Kidde og hans familie.