Fotoreportage: Tigervenlig Valentinesdag for Indonesiens regnskov

Nyhed - 14. februar, 2014
På Valentinesdag skruer vi gerne lidt ekstra op for kærligheden. De frivillige fra Greenpeace åbner pop-up café, mens Sumatra-tigre giver kram på Strøget, for at fortælle, at vi også i Danmark kan beskytte Indonesiens regnskov.

14. februar 2014

© Alban Grosdidier Tous droits réservés

Midt i Københavns brostensbelagte hjerte er der netop kommet besøg fra en uventet kant af verden. Repræsentanter fra den truede race af Sumatra-tigre dukkede frem, da Greenpeace her på Valentinesdag åbnede en pop-up café på Gammel Torv for at møde forbrugerne og tale om, hvordan vi alle kan hjælpe til at få fjernet palmeolien fra butikshylderne.

Palmeolie i forbrugsvarer som chokolade, shampoo og tandpasta er direkte årsag til, at en fjerdel af Indonesiens regnskovsareal er ryddet mellem 2009-2011. Og der ryddes årligt et område på 620.000 hektar, hvilket svarer til størrelsen på Sjælland.

Danmark er langt fra Sumatra-tigerens habitat, men vi kan være med til at stoppe producenterne af palmeolie i at gøre rovdrift på regnskoven, lød budskabet fra de frivillige fra Greenpeace. Både dem iført tigerpels, som med ”free hugs”-skilte uddelte Valentines-kram og dem, der serverede varm chokolade og hjemmebag – uden palmeolie – til de mange, der gjorde et stop på handleturen.

Fravælg palmeolien og pres selskaberne
Der er overordnet to måder, vi som forbrugere kan gøre en forskel for at beskytte regnskoven, som de blot 400 tilbageværende Sumatra-tigre, millioner af lokale indonesere og hele verdens befolkning faktisk er afhængig af er i en sund og naturlig tilstand. Som forbrugere kan vi fravælge producenterne, der fortsætter med den ødelæggende produktion af palmeolie, og vi kan være med til at lægge pres på selskaberne.

Hvis vi er mange nok, kan vi rykke de store brands i den retning, som bl.a. Wilmar International og L'Oréal har valgt at gå ved at tilslutte sig kravene fra Greenpeace om at stoppe brugen af palmeolie fra de indonesiske regnskove.

Du kan også hjælpe med at beskytte regnskoven. Skriv under på tiger-manifestet HER

Se Valentinesdagen gennem fotografens linse:

14. februar 2014

Photographer: Alban Grosdidier

 

14. februar 2014

© Alban Grosdidier Tous droits réservés

14. februar 2014

© Alban Grosdidier Tous droits réservés

14. februar 2014

© Alban Grosdidier Tous droits réservés

 

14. februar 2014

© Alban Grosdidier Tous droits réservés

14. februar 2014

© Alban Grosdidier Tous droits réservés

14. februar 2014

© Alban Grosdidier Tous droits réservés

14. februar 2014

© Alban Grosdidier Tous droits réservés

14. februar 2014

© Alban Grosdidier Tous droits réservés

14. februar 2014

© Alban Grosdidier Tous droits réservés