Fredagens leder her i avisen (Jyllands-Posten, 11. oktober) sender en salve af spredehagl mod en fredelig protest mod Gazproms olieplatform i Rusland, som 30 besætningsmedlemmer og aktivister siden har siddet uberettiget indespærret for tiltalt for pirateri.

Der er en væsentlig forskel på civil ulydighed og selvtægt. Man begår selvtægt, når man tager loven i egen hånd og sætter sig ud over den. Greenpeace respekterer derimod loven og står altid til ansvar overfor eventuelle retslige konsekvenser.

Civil ulydighed er demokratiets sunde sten i skoen, der går fra ord til handling, når situationen kræver det. Det handler om forholdet mellem det, fredelige aktivister vil stoppe og de midler, de tager i brug. For eksempel kan de fleste blive enige om, at man gerne må lave ulovlig indtrængen og sparke hoveddøren ind i et brændende hus, for at komme ind og stoppe branden.

Uden den civile ulydighed ville vi næppe have opnået mange af de rettigheder, vi har i dag. Kvinders stemmeret og retten til at organisere sig er to eksempler på rettigheder, der krævede politisk kamp. Og lovovertrædelser. Hvis Rosa Parks ikke havde modsat sig loven og nægtet at sætte sig bagerst i bussen i 1955, havde USA nok ikke haft en sort præsident i dag.

Det var ulovligt, da Greenpeace-aktivister modsatte sig industriens dumpninger af atomaffald i Nordsøen, men på grund af de aktioner, er dumpning i havet i dag ulovligt.Hvis Greenpeace ikke havde kæmpet for at frede Antarktis, var det næppe sket i 1991.

Selv domstolene anerkender nødvendigheden af civil ulydighed. I Danmark blev aktivister frikendt for at blokere spildevandsudledningen fra Proms Kemiske Fabrik og i England blev aktivister frikendt for en aktion på kulkraftværket Kings North – i begge tilfælde, fordi domstolene fandt, at aktivisterne handlede i nødværge på naturens vegne.

Det er heldigt for Danmark og resten af verden, at der findes modige mennesker som dem, der nu sidder uretmæssigt i fængsel i Rusland. Olieboringer i det skrøbelige Arktis er en meget god grund til at handle i nødværge på naturens vegne, hvor eksperter er enige om, at der ikke kan ryddes op efter olieudslip, og at de kan få katastrofale konsekvenser for naturen, miljøet og dyrelivet.

Vi bliver ved med at udføre civil ulydighed og lader os ikke skræmme af Gazprom eller andre oliegiganter med for meget magt.

Bragt som debatindlæg i Jyllands-Posten 15. oktober