Udvidet debatindlæg bragt i Børsen onsdag den 12. september 2012

”EU-fnidder bremser bioeventyr” hed det i Børsen den 30. august. Artiklen beskriver Connie Hedegard og andre politikere som værende afsporet af en ”næmest religiøs strid” om ”højtragende teoretiske definitioner og effektvurderinger”. Det drejer sig om biobrændstoffer. Det, der i Børsen beskrives som en verdensfjern strid, der lægger irriterende hindringer i vejen for Novozymes salg af enzymer til at omdanne fødevarer til biobrændstof, er desværre netop alt for verdensnær.

Siden sidste sommer er danske olieselskaber pålagt at blande 5,75%  biobrændstof i alt det brændstof de sælger. Biobrændstoffer koster ca. halvanden krone mere pr liter end fossilt brændstof. Det giver en årlig samfundsomkostning på en halv milliard betalt af skatteydere, bilister og erhvervsliv. Det er næppe urimeligt, at en politiker i en tid hvor der skæres i vigtige offentlige udgifter, ser på om denne enorme biobrændstof-støtte tjener andre formål end Novozymes.

Med ”højtragende effektvurderinger” hentydes til de mange og entydige beregninger fra EU-Kommissionen, der fastslår at biobrændstofferne ikke giver nogen reel klimafordel. De mest anvendte biobrændstoffer i Europa er udvundet af raps, palmeolie og soja. For alle tre gælder det, at deres samlede CO2-udslip er højere end de fossile brændstoffer, de erstatter. Samme effektvurderinger ligger til grund for, at Martin Lidegaard, der har ansvaret for biobrændstofloven, i maj i år erkendte, at det er molboagtigt at pålægge samfundet store ekstraomkostninger til biobrændstoffer, som skader både klimaet og fødevareforsyningen. Biobrændstofloven er dyr, dum og uanstændig, men den blev ikke ophævet.

Min egentlige harme over at Børsen fremstiller politikere, der stiller spørgsmål til ”bioeventyret”, som verdensfjerne teoretikere skyldes, at biobrændstoffernes i kraft af den igangværende tørke i USA har uhyggeligt verdensnære konsekvenser for verdens fattigste. Fødevarepriserne er allerede steget drastisk og forventes at fortsætte opad året ud. Det er ensbetydende med sult for verdens fattigste. Uanfægtet af denne voksende krise hældes over halvdelen af EU's vegetabilske olie, og ca. 40% af USA's majshøst, fortsat på bilerne. Uanset hvor dyrt og dumt biobrændstofferne er for det danske samfund, eller hvor indbringende de er for Novozymes, så bliver det den fattigste milliard på kloden, der betaler prisen.

Udviklingsminister Christian Friis Bach afholdt 30. august et seminar med generalsekretæren for International Food Policy Research Institute (IFPRI), Dr Shenggen Fan. I diametral modsætning til den beskrivelse der samme dag kunne læses i Børsen, betragter IFPRI (og alle andre eksperter i global fødevareforsyning) ”bioeventyret” med verdensnær alvor. På ministerens spørgsmål om hvad der kan gøres for at forhindre at den igangværende tørke udvikler sig til fødevarekrise, kunne IFPRI-chefen da også levere et klart svar: USA og EU bør droppe den tvungne brug af biobrændstoffer. Samme opfordring lyder nu samstemmende fra alle relevante mellemstatlige organer. En opfordring Danmark anstændigvis straks bør følge.