Miljøministeren har nu accepteret, at Danmark skal modtage 6.100 tons ekstremt giftigt og kræftfremkaldende kemisk affald fra det australske firma Orica. I stedet for at påtage sig ansvaret for deres egen produktion, har Orica valgt at efterlade affaldet på deres gamle fabriksgrund, og samtidig presse de australske miljømyndigheder til at finde en løsning. En ynkelig optræden fra et rigt og velfungerende firma kan man synes, men med et konkret ansvar overfor borgerne i Sydney et håndgribeligt problem for myndighederne.
Affaldet er opstået som restprodukt i forbindelse med produktion af opløsningsmidler. Orica har 15.000 ansatte, og producerer idag primært sprængstoffer til mine-industrien.
Basel-konventionen, som både Danmark og Australien har tiltrådt, foreskriver at farligt affald primært skal behandles i det land som har produceret det. Men det kemiske affald skal nu sejles den halve jord rundt, for at blive behandlet hos Kommune Kemi i Nyborg.
Årsagen er, at man i Australien ikke umiddelbart har mulighed for at behandle affaldet selv, og ikke er indstillet på at bruge hverken tiden eller pengene på at opbygge kapaciteten til det.
Det lyder måske fornuftigt at hjælpe hinanden i sådanne situationer, men er det langt fra: Det kolossale lager af disse kemikalier er en unik mulighed for at udvikle teknologier, der endnu bedre end Kommune Kemi kan destruere denne type affald. Udviklingen af en sådan teknologi vurderes af de australske myndigheder at ville tage 6-8 år, og i betragtning af, at affaldet allerede har ligget og ventet i 25 år, må det være til at leve med.
Alternativet er at sejle affaldet den halve klode rundt, en idé omtrent lige så gennemtænkt som at lære sit barn at gå på midterstriben hele vejen til skole. Lad os håbe at vejret viser sig fra sin gode side, at der ikke sker nogen menneskelige fejl, og at piraterne ikke fristes over evne - Et forlis eller kapring af en sådan transport vil få helt uoverskuelige miljømæssige konsekvenser.