I dag udgiver Greenpeace en rapport der viser, at fusk og snyd med EU's fiskestøttemidler i EU's størstefiskerination, Spanien, er hverdagskost. Det er en skandale på flere planer. Dels selvfølgelig på grund af selve snyderiet i Spanien – dels fordi Spanien er et af de lande i EU, der har allermest at sige, når den europæiske fælles fiskeripolitik skal formes.

Og her bliver det spanske problem også et dansk problem. Det kommer jeg til lidt senere.

Da jeg var til møde i Fødevareministeriet den 27. september, stod det endnu engang klart for mig, at Danmark ikke vil arbejde for, at et af de største problemer i fiskeripolitikken bliver løst. Danmark vil nemlig ikke arbejde for, at der findes en løsning på, at der er alt for mange fartøjer i den europæiske flåde i forhold til hvad der er tilbage af fisk i havet.

Fiskeriet i dag er en dårlig forretning for fiskerne selv, en dårlig forretning for samfundet og i høj grad en dårlig forretning for naturen. Og her giver minus gange minus altså ikke plus – det giver bare mere minus!

Den helt store årsag til denne sørgelige status er ifølge EU-Kommissionen selv, at  der er alt, alt for mange fartøjer. EU's fiskeripolitik er i gang med at blive ændret – eller reformeret som det hedder. At  Danmark ikke vil være en af de drivende kræfter, der bringer fiskeripolitikkenind i en bæredygtig tidsalder, er ikke bare bragende uambitiøst – jeg syntes også, at det er temmelig uigennemtænkt og ikke specielt fremsynet!

Det er ingen hemmelighed, at der er lande i EU, der blokerer for en bare nogenlunde fornuftig fiskeripolitik og som også blokerer for at fiskeriflåden mindskes markant; altså en af de væsentligste grunde til at fiskeriet i Europa ikke hænger sammen, nemlig overkapacitet. Et af de lande, som samtidig er meget magtfuldt når det kommer til fiskeri, er Spanien. Spanien er den største fiskerination i EU, og det er også dem, der modtager allermest fiskeristøtte.

I perioden 2000 – 2006 modtog Spanien 46 % af EU's samledefiskeristøtte, i perioden 2006 – 2013 vil det være 26 %.

Som Greenpeace-rapporten, der udkommer i dag fortæller, så havner enorme summer af disse penge – med den spanske regerings vidne og velsignelse – i korrupte spanske fiskeriforetagender, der driver omfattende ulovligt fiskeri.

Ydermere fremgår det af rapporten, at den spanske regerings indsats for at komme det omfattende piratfiskeri til livs, stort set er ikke eksisterende.
 
Og her er det, at det spanske problem også bliver et dansk problem.

Et af Danmarks argumenter for ikke at være mere ambitiøse i forhold til fiskeripolitikken, er at det ingen gang har på jord at være "lysegrøn" i EUs ministerråd, fordi der er lande, der vil stejle. Med Spaniens uvillighed til at lave de nødvendige reformer af fiskeripolitikken er jeg ikke i tvivl om, at Spanien er netop et af de lande, som Danmark henviser til.

Men undskyld mig! Hvordan kan Danmark dog argumentere sådan?
Hvordan kan Danmark lade et land som Spanien - der beviseligt igen og igen ser igennem fingre med ulovligt fiskeri, ja oveni købet bevilger millioner til piratfiskere – diktere ambitionsniveauet i en fælles fiskeripolitik?

Jeg syntes, at svaret er enkelt: Det kan Danmark ikke og det bør Danmark ikke. Danmark må samle alle gode kræfter i Europa og tvinge fiskeripolitikken på ret kurs og tage fat på de virkelige problemer. Det bliver hårdt, op ad bakke og vil gøre ondt - men det er nødvendigt!

PS: Ved den sidste reform af fiskeripolitikken var overkapacitet også nævnt som en af de helt store grunde til at fiskeriet var ubæredygtigt.
Allerede dengang – altså for over 10 år siden – stod vi altså overfor de samme problemer med for mange fartøjer til for få fisk, som vi gør i dag! Fordi der heller ikke dengang var nogen, der gjorde noget for at ændre det! Det er simpelthen ikke godt nok, hvis EU-landene endnu engang lader en reform passere uden at løse de store problemer.