Det er lørdag morgen, og inden jeg sætter mig med min kop te og min avis og nyder weekenden, bliver jeg nødt til at sende en tanke til mine venner i New Zealand. Ikke fordi min chef har fortalt mig, at jeg skal gøre det eller fordi det er mit job. Men fordi de nu på tredje døgn forhindrer Shells boreskib i at påbegynde deres rejse til Alaska, hvor olieselskabet efter planen om få måneder skal påbegynde en række destruktive boringer.

Arktis er et af vores planets få tilbageværende steder, hvor olieboringer, skovrydning, destruktivt landbrug og uigennemtænkt industrialisering ikke har ødelagt naturen. Det er et af de få tilbageværende steder, hvor vi har muligheden for at sige stop – for at sige, at nok er nok.

Vi har ikke råd til at lade olieselskaberne fortsætte deres desperate jagt efter den sidste olie. Et olieudslip i Arktis vil ikke være ligesom det katastrofale udslip i den Mexicanske Golf i 2010.

Det vil være langt, langt værre.

Det vil med alt sandsynlighed være umuligt at stoppe olieudslippet før området dækkes af havis, og olien vil fosse ud i mange, mange måneder. Og vi kan intet gøre for at fjerne olien, når først den er der. Vi kan kun se på alt imens isbjørne, havfugle og sæler med bare få dråber olie på deres isolerende pels- og fjerdragt får ødelagt den livsnødvendige isolering og fryser ihjel.

Jeg har efterhånden været en del gange i Arktis, og tanken om, at de globale olieselskaber er ved at ligge deres grådige hånd på dette unikke og smukke område – uden tanke for miljøet og de dyr der lever der – er næsten ikke til at bære.

Jeg kan desværre ikke være hos mine venner i New Zealand og fysisk hjælpe dem med at stoppe Shells sindssyge foretagende. Men det mindste jeg kan gøre, er at sende en mail til Shell og fortælle selskabet, hvad jeg mener om deres foretagende.

Den eneste måde, vi kan stoppe Shell på, er hvis vi står sammen om at fortælle og vise Shell, hvad vi mener om deres planer. Mange af os husker protesterne i halvfemserne mod Shells forfærdelige fremfærd i Nigeria og dets planer om bare at dumpe boreplatforme til havs. Det var protester, der tvang selskabet i knæ – og det er den slags protester der igen er brug for.

Folk over hele verden har i løbet af de sidste to dage sendt over 100.000 mails til Shell, men det er kun starten. Vær med til at fortælle Shell, at de skal holde sig ude af Arktis – det er det mindste vi kan gøre!

God weekend,
Jon