I går formiddags vandrede flere tusinde mennesker ind på det togspor, der bl.a. fører til Dannenberg, Tyskland. Det gjorde de fordi, at ’Castor’ – et transporttog med atomaffald – var på vej. Toget var derfor nødsaget til at stoppe dets videre færd og holdt dermed stille ved den nedlagte togstation i Dahlenberg. Toget gjorde imidlertid ophold ude foran en kvindes hus, og kvinden ringede derfor til Greenpeace for at inviterer os indenfor. Her ville vi gerne måle strålingen i kvindens hus, men politiet nægtede os adgang. Vi gik imidlertid videre med sagen og forsøgte at få en tilladelse længere oppe i systemet.

Sådan en tilladelse tager tid. I mellemtiden fortsatte fredelige demonstranter med at blokere skinnerne ved den lille tyske by Harlingen (i modsætning til andre steder hvor voldelige demonstranter kæmpede mod politiet i stedet). Udholdende var de, og temperaturen kom i løbet af aftenen under frysepunktet. Omkring 01 i morges bad politiet demonstranterne om at forlade skinnerne, og således blev det gjort i god ro og orden. Da vi fik denne nyhed i Greenpeace, satte vi kurs mod vores observationspost i Dannenberg, der går under navnet 'Das Weiße Haus'.

Den første beholder med atomaffald løftes ud af togvognen og over i lastbilen. Planen er, at affaldet skal transporteres det sidste stykke vej til Gorleben, hvor depotet er. Greenpeace / Sune Scheller

Herfra kunne vi holde et vågent øje med den planlagte omlæsning af affaldet, og samtidig havde vi inviteret medier til at gøre os selskab.

Efter mange timer kom tilladelsen endelig ned gennem systemet, og vi fik lov til at besøge damen ved Dahlenburg, der potentielt havde fået 11 gange Tjernobyl som nabo. Tilladelsen kom dog samtidig med, at sporet igen var blevet meldt køreklart, og vores folk med instrumenter var først hos kvinden, da toget var kørt. På trods heraf blev der fortaget målinger i kvindens have, og målingerne viste tydeligt spor fra Castors nærvær.

Toget ankom til Dannenberg 8.24 i morges. Omlæsningen af de 11 togvogne kunne således begynde. En langsommelig affære. Ca. én time per omlæsning, og der gik nogle timer inden, de gik i gang. Omlæsningen er dermed ved at nå sin ende, men de får ikke lov at køre med lastbilerne lige foreløbig.

Greenpeace-blokade
Greenpeace har blokeret udgangen fra omlæsningsområdet med en lastbil, hvor aktivister har lænket sig fast. Hvordan slap vi ind bag politiets linjer? Vi forklædte lastbilen som ølvogn! Det minder mig om en Olsenbanden film, Olsenbanden går amok, hvor Benny og Keld samt en mindre beruset dynamit-Harry kører af sted med en dybfrosen Egon i en ølvogn, og politimanden ved vejspærringen siger: ”Man standser da ikke en ølvogn…”

Greenpeace / Daniel Mueller