Nano betyder dværg på græsk. Og nanopartikler er afgjort ganske små. Af samme årsag er en række forskere bekymret for de sundhedsmæssige påvirkninger, da partiklerne let finder vej rundt i den menneskelige krop, og ender med at sætte sig steder, hvor de ikke høre til.

Nu viser det sig, at gravide mus, der indånder nanoartikler fra bl.a. tryksværte og maling, risikerer at give både sig selv og deres unger dna-skader. De voksne mus fik også skader på lungerne. Og som voksne viste ungerne sig også at udvikle adfærdsændring. Det er resultaterne af et ph.d.-studie, som Petra Jackson fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø står bag.

Nanoteknologi benyttes i et stigende antal dagligdagsprodukter: tryksværte, sokker, maling, tøj, solcreme og selv til at behandle vores sofaer og fælge på bilen. De sundhedsmæssige konsekvenser af at benytte nanoteknologi, kender vi ikke meget til. Forskningsresultater som det ovennævnte er sparsomme.

Sagt uden omsvøb, så er vi i gang med et af de største menneskeforsøg, som vi overhovedet kender til. Det er som om vi ikke lærer af historien og anvender forsigtighedsprincippet omkring brugen af kemikalier - igen!

Mus er selvfølgelig ikke det samme som gravide mennesker. Og pointen er jo netop, at selvom vi ved, at mus risikerer at få alvorlige sundhedsproblemer, hvis de udsættes for nanoprodukter, så ved vi ikke, hvordan mennesker bliver påvirket. Det betyder jo ikke, at vi ukritisk skal åbne vores hjem op for nanoproducenterne, så de kan tjene penge, og at vi så om 5, 10 eller 20 år pludselig bliver klar over, at årsagen til vores kræftsygdom var den solcreme vi fik på som børn.

Mus der udsættes for nanoprodukter har i et tidligere studie vist, at de fik lungehindekræft. Lungehindekræft kender vi også fra mennesker, der har været udsat for asbest, og som har kostet mange tusinde liv på verdensplan. Det er aldeles uacceptabelt, at man fra politisk side ikke vil gribe ind overfor den potentielt samme fare, som asbest har udgjort.

Den risiko skal vi ikke løbe, og derfor bør der fra politisk hold indføres et midlertidigt stop for nye nanoprodukter, så længe producenterne ikke kan dokumentere, at deres produkt er ufarligt for mennesker. De har bevisbyrden, og ikke vores sundhedsvæsen vel at mærke når det er for sent!