I dag sendte jeg på vegne af Greenpeace en officiel klage til ombudsmanden for Inartsisartut (det grønlandske landsting). Det har jeg gjort, fordi jeg gennem det sidste år gang på gang har søgt om aktindsigt i helt simple dokumenter. I alt 17 forskellige dokumenter fra Råstofdirektoratet har vi bedt om, men kun to er blevet udleveret.

Greenpeace har ikke søgt aktindsigt for at besvære Råstofdirektoratet. Vi har søgt aktindsigt, fordi Grønland står ved en skillevej, og disse beslutninger ikke skal tages bag lukkede døre, men med størst mulig åbenhed. Det er Råstofdirektoratets job at sikre det bedst mulige grundlag for beslutningen – ikke at holde hånden over Cairn.

Blandt de dokumenter, som Råstofdirektoratet nægter at offentliggøre er eksempelvis Cairns beredskabsplan. Blandt andet Arktis Råd – som Grønland er medlem af – anbefaler, at en beredskabsplan gøres offentlig, men det vil Råstofdirektoratet ikke. Den manglende åbenhed underminerer den demokratiske proces og det kan drastisk forringe sikkerheden, at holde Cairns beredskabsplaner hemmelige for det grønlandske folk og omverdenen.

Cairn har tidligere offentliggjort sine oliespildsmodeller, men alt om hvad der skal ske i forbindelse med et udslip og for eksempel hvor meget af olien, man estimerer at kunne fjerne i tilfælde af et udslip, er ikke offentliggjort.

Derfor har Greenpeace bedt Ombudsmanden vurdere, om Råstofdirektoratet tilsidesætter Offentlighedsloven ved at nægte Greenpeace aktindsigt, og jeg håber, at ombudsmanden vil henstille kraftigt til at Råstofdirektoratet ændrer praksis og at dette vil medføre større åbenhed om risikoen ved at bore efter olie i Arktis.