Bragt i Altinget den 11. juni 2012

Når parlamenter i andre EU-lande som i Frankrig, Bulgarien og Tyskland enten har
indført - eller overvejer at indføre - forbud eller moratorium for produktion af skifergas
ved frakturering, så kan og bør et flertal i Folketinget gøre det samme.

Tidligere klima og energiminister Lykke Friis (V) gav i 2010 to licenser til efterforskning
og produktion af skifergas i store områder i Nordjylland og Nordsjælland til franske
Total (80 procent) og det statslige Nordsøfonden (20 procent). Ikke mange af de
folketingspolitikere, der nikkede ja til dette, var på det tidspunkt fuldt vidende om, hvad
det kan indebære.

Medarbejdere fra Nordsøfonden, Energistyrelsen og GEUS - alle hørende under Klima-,
Energi- og Bygningsministeriet - og Total arbejder ihærdigt for at gøre det muligt om
nogle år at producere skifergas ved hydraulisk frakturering af alunskifer fra vandrette
boringer nogle kilometer nede i undergrunden.

Hos Klima-, Energi- og Bygningsministeren samt hos dele af regeringen og Folketinget
kan man derimod registrere en stigende bekymring omkring især de miljømæssige følger
af en sådan produktion. Med god grund.

Nogle håber ligefrem, at den efterforskningsboring, som Total og Nordsøfonden vil
gennemføre i Nordjylland i efteråret, vil vise, at skifergasproduktion fra dansk alunskifer
ikke er realistisk eller rentabel.

Amerikanske erfaringer

Erfaringerne med produktion af skifergas med frakturering i USA viser, at der er tale om
en række alvorlige miljø- og klimamæssige problemer, som den danske befolkning har
krav på at blive informeret om, inden det er for sent at kunne sige nej.

For at få naturgas ud af alunskifer skal der under højt tryk pumpes store mængder vand
med kemikalier og sand ned i skiferen, så den sprækkes op og kan frigive noget af den
indeholdte metan (naturgas). Det kræver store arealer med hundredvis af boringer/brønde
- og med op til 10 fraktureringer pr. brønd. I USA normalt 6 boringer pr. km2. Alene i
Barnett Shale-området er der tale om 15.000 brønde.

Der anvendes i størrelsesordenen 5-15 millioner liter vand pr. frakturering.

Man har i USA anvendt flere hundrede forskellige kemikalier ved fraktureringen.
En række af disse er toksiske, allergene, mutagene eller kræftfremkaldende. Og der
nedpumpes 0,1-0,5 liter kemikalie pr. m2.

Dertil kommer frigørelse af giftige eller radioaktive stoffer fra skiferen, som med
returvandet bringes op igen med risiko for forurening af grundvand og overfladevand.
Borerester fra produktion af skifergas i Marcellus Shale i USA er eksempelvis 25 gange
mere radioaktivt end baggrundsstrålingen.

Det er en velkendt erfaring, at frakturering kan udløse små jordskælv (med styrke 1-3 på
Richter-skalaen).

Erfaringerne fra USA er, at der sker mange uheld med skadelige følger for miljø og
sundhed. Der har været flere tilfælde af metan blowouts.

I de forskellige procestrin sker der i forskellig grad udslip af metan til grundvand og
atmosfæren. Man skønner, at 15-25 procent af boringerne i USA er utætte.
Der er nu en større videnskabelig debat i gang om, hvor store metan-udslip til
atmosfæren, der er tale om. Den amerikanske miljøstyrelse (EPA) opererer med et metan-
udslip fra skifergas-produktion på 2-3 procent. Men målinger i Denver i USA tyder på en
lækage-rate på 4 procent.

Metan er en langt kraftigere drivhusgas end CO2. Fra 72 gange værre over 30 år til 25
gange værre over 100 år. Det betyder, at skifergas produceret med sådanne lækage-rater
af metan til atmosfæren kan blive et lige så klimabelastende brændsel som det kul, det er
tiltænkt at skulle erstatte - især i løbet af de førstkommende årtier.

 

Skifergas et dansk rygstød?

På Total og Nordsøfondens hjemmeside om skifergas viser man en figur med en kurve,
der viser et forbrug af naturgas i Danmark i perioden 2030-2035 på 108 PJ (7,5 mio. m3
pr. dag), og at Danmark med denne forbrugsudvikling ikke længere er selvforsynende
med naturgas efter 2021.

Det bruger man som argument for, at en produktion af skifergas kan "give Danmark et
betydeligt rygstød i bestræbelserne på at være selvforsynende med energi mange år frem i
tiden".

Dette er imidlertid en pinlig illustration af et forsøg på at sælge skifergas-projektet på et
usagligt grundlag. For der er tale om en ældre og i dag misvisende graf.
Regeringen har i deres energiplan "Vores energi" et mål om, at el- og varmesektoren i
2035 skal være baseret 100 procent på vedvarende energi, og at forbruget af naturgas
i 2035 skal være nedbragt til ca. 40 PJ - et forbrug, som kan dækkes uden skifergas af
konventionelt produceret naturgas fra danske felter i Nordsøen.

 

Forskere: Overvej forbud

I en anbefalelsesværdig rapport om de miljø- og sundhedsmæssige følger af udvinding af
skifergas udarbejdet af en gruppe uafhængige forskere for EU-Parlamentets miljøudvalg
konkluderer man bl.a.:

"På et tidspunkt, hvor bæredygtighed er nøglen til fremtidige aktiviteter, kan man spørge,
om nedpumpning af giftige kemikalier i undergrunden bør tillades, eller om det burde
forbydes, fordi en sådan praksis ville begrænse eller udelukke enhver senere anvendelse
af de forurenede lag (f.eks. til geotermi), og fordi de langsigtede virkninger ikke er
undersøgt."

Når parlamenter i andre EU-lande som i Frankrig, Bulgarien og Tyskland enten har
indført - eller overvejer at indføre - forbud eller moratorium for produktion af skifergas
ved frakturering, så kan og bør et flertal i Folketinget gøre det samme.