I går aftes kunne man se en 21Søndag-reporter banke på døre i Thyborøn. Han ville i kontakt med en af de svenskere, der nu ejer 23% af de danske industrifiskekvoter og hvis eneste tilknytning er en adresse hos en revisor. Reporteren gik forgæves, forstås.

Sagen er ikke ny. Greenpeace politianmeldte svenskejede Astrid Fiskeri A/S i 2015, da vi med tre aktindsigter i ryggen havde god grund til at tro, at de ikke havde opnået  erhvervsfiskerstatus og dermed fiskere ulovligt. Som så meget andet i kvotesagen lod de danske myndigheder sagen sejle sin egen sø. Nu kan DR på baggrund af tal fra os så dokumentere, at de svenske andele af de danske fiskekvoter er blevet fordoblet over de seneste fem år.

Vi er i og for sig ikke så optagede af kvotekongernes nationalitet – problemet består i, at forvaltningen af den enorme danske naturressource, som fiskene jo er, har været ’hidtil uset dårlig’, som Rigsrevisionen udtrykker det i deres kritiske rapport. Fingerfletteriet mellem de store fiskeres organisationer (Danmarks Fiskeriforening og Dansk Pelagisk Producentorganisation) og toppen af embedsværket samt vores ledende regeringsparti (se også Ekstra Bladet i dag) er  efterhånden ret veldokumenteret, og det kan derfor virke  usandsynligt, at der bliver rettet op på uligheden i dansk fiskeri, så vi endelig opnår en fair fordeling af fiskeressourcerne.

Derfor er der brug for, at oppositionspartierne går sammen om at kræve reelle stramninger over for kvotekongerne. Ideelt set bør kvotesystemet rulles tilbage, så fiskene igen kommer på det danske samfunds hænder, og kvoterne bliver uddelt under hensyntagen til vores havmiljø, livet i de lukningstruede havne osv. i stedet for som nu at ende i hænderne hos en lille samling kapitalstærke kvotekonger.

I forhold til regeringens udspil til stramning af IOK-kvoterne (industrikvoterne), som i dag kommenteres i Ekstra Bladet, er det naturligvis helt forkert at give kvotekongerne mulighed at overskride kvoteloftet for IOK-kvoter i op til fire år uden problemer. Hvilke andre lovbrydere får fire år til at bringe deres sager i orden?

I forslaget kan man også læse, at fiskere, der ejer mere end 2% af de samlede IOK-kvoter, ikke samtidig skal kunne eje FKA-kvoter – altså de kvoter, som de mindre og ofte mere naturskånsomme fiskere har andel i.  Reglen skal forhindre, at kvotekongerne med deres milliardomsætninger på industrifisk også ender med at drive priserne op på spisefiskene (FKA-kvoterne). Men procenten bør være væsentligt mindre for at beskytte mere naturskånsomme fiskerier. Men også her mener regeringen, at kvotekongerne skal have flere års advarsel, hvis de alligevel overtræder loven.

Man kan kun gisne om, hvorfor der fortsat synes at være en tendens til, at Fiskeriministeriet gør sig umage med at stryge kvotekongerne med hårene. Som det ser ud nu, er det i hvert fald ikke en stramning over for kvotekongerne, som ministeriet lægger op til.

 

Her kan du mere læse om

Tidslinje over kvotekongesagen

Da vi politianmeldte den største svenske fisker

Da vi politianmeldte en af de største danske kvotekonger og NaturErhvervstyrelsen

Kvotekoncentrationen steg kraftigt allerede fra 2013 til 2015

Og hvorfor det er et miljøproblem og ikke bare et samfundsproblem

Første gang, jeg opdagede at Venstres ministre var i lommen på industrien