Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Shells hjemland siger nej tak til olie fra Arktis

Pressemeddelelse - 1. april, 2014
Hollands parlament har i dag vedtaget en indstilling til regeringen om at forbyde olietransporter fra Arktis. Regeringen bliver bedt om at forhindre shipping af råolie fra Arktis til Holland og samtidig arbejde for et internationalt forbud mod transport af arktisk råolie. Parlamentets indstilling henviser til, at den første olie fra Arktis er planlagt til at ankomme til Europa gennem Rotterdam Havn. Olien kommer fra Gazproms udskilte boreplatform Prirazlomnaya, som Greenpeace aktivister protesterede mod i september og efterfølgende var tilbageholdt i Rusland i tre måneder.

”Det er et meget klart signal fra det hollandske parlament til Gazprom om, at olieboringer i Arktis ikke er ok. I henstillingen henvises til den enorme risiko, de dårlige muligheder for oprydning og at der er et lignende forbud omkring olie i Antarktis. Men det er ikke kun et vink med en vognstang til Gazprom. Det er også rettet mod hollandske Shell, der har store ambitioner i hele den arktiske region. Det er rigtigt godt nyt for den globale bevægelse mod arktisk olie og vi er særligt glade for, at det hollandske parlament vil arbejde for et internationalt forbud mod transport af arktisk råolie,” siger Jon Burgwald, arktisansvarlig i Greenpeace i Danmark.

Greenpeace arbejder for et forbud mod olieboringer i det arktiske ocean samt et forbud for destruktivt industrifiskeri og en fælles, globalt naturreservat i området omkring Nordpolen, der i dag ikke ejes af noget land.

Kontakt

Jon Burgwald, arktisansvarlig, Greenpeace i Danmark. Mobil: 4081 8898