Boreaffald bestående af alunskifer fra skifergasboringen er sendt som blandet affald til en genbrugsstation, selvom dele af det skulle have været håndteret og deponeret som radioaktivt affald. Det er helt uacceptabelt, at Total af myndighederne har fået lov til at fortynde sig ud af problemet med radioaktivt affald.

Efter godt 3 måneders arbejde afsluttede Total i august i år efterforskningsboringen efter skifergas ved Dybvad i Nordjylland. De meddelte d. 17. august, at de havde fundet skifergas, men at de opgav boringen med begrundelsen, at laget af alunskifer i 3500 meters dybde var for tyndt - kun 40 meter og ikke de forventede 80 meter.

Totals plan havde ellers været - efter en ny VVM-redegørelse - at gå videre med forsøgs-fracking i borehullet. Nu overvejer Total, om skal fortsætte efterforskningen og lave nye boringer i licensområdet i Nordjylland.

Da alunskifer indeholder radioaktive stoffer som uran, thorium, radium og radon, skulle Total udarbejde en strålebeskyttelsesplan, som Statens Institut for Stråbeskyttelse (SIS) skulle godkende, inden efterforskningsboringen gik i gang. Det skete i sidste øjeblik i slutningen af april, og var ikke en del af VVM-undersøgelsen. Det udelukkede muligheden for kritiske kommentarer fra høringsberettigede parter, hvad Greenpeace påklagede til Natur- og Miljøklagenævnet – desværre uden at få medhold.
 
Efter gældende lov skal naturligt materiale – i dette tilfælde alunskifer – håndteres og deponeres som radioaktivt affald, hvis den har et uran-indhold på over 40 ppm (undtagelsesniveauet for uran). Så SIS skulle med andre ord sikre, at Total holdt øje med og målte det faktiske uran-indhold i de lag af alunskifer, som man gradvist borede sig ned igennem og håbede at finde skifergas i.

Dele af alunskiferen skal håndteres som radioaktivt affald
Via aktindsigt hos SIS om deres korrespondance med Total herom har vi bl.a. fået den rapport, som SIS udarbejdede d. 21. august 2015 (1). Heri skriver de bl.a., at ”jævnfør ovennævnte fremsendte analyseresultater varierer aktivitetskoncentrationen af naturligt forekommende radioaktive stoffer ned gennem den øverste del af alun skiferen. Aktivitetskoncentrationen er i flere tilfælde højere end værdierne for undtagelsesniveauer fastsat i bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer, nr. 192 af 2. april 2002”.

De af SIS omtalte analyseresultater (2) har vi dog ikke fået udleveret i aktindsigten. Total krævede og fik af SIS medhold i, at disse skal holdes fortroligt (3). Det er ikke overraskende, at Total ønsker at holde data om alunskiferens skifergas-indhold tæt ind til kroppen, men det er helt uacceptabelt, at myndighederne og regeringen i første omgang ikke give oplysninger om alunskiferens uran-indhold (4).

Derfor blev der stillet et nyt spørgsmål herom af SF (5), som blev besvaret af sundhed- og ældreministeren d. 15. december (6). I bilag 2 (GEUS-notat af 27. november) fra svaret siges bl.a.:

"GEUS er ikke bekendt med at der findes nøjagtige laboratoriemålinger for uranindholdet i alunskiferen fra Vendsyssel-1 boringen til besvarelse af spørgsmålet. På nuværende tidspunkt er de data, der er til rådighed fra TOTALs dataindsamling, hvor der blev foretaget indikative målinger af alunskiferens sporstofindhold under boringen ved hjælp af håndholdt XRF scanner. Under boringen af Vendsyssel-1 igennem alunskiferen blev der målt på borespåner for ca. hver anden meter. De håndholdte XRF målinger viste værdier over 40 ppm for hele alunskiferen (vores fremhævelse).

Den maksimale urankoncentration, der blev målt med det håndholdte XFR apparatur i alunskiferen, var på ca. 180 ppm”.

Selv om der er tale om indikative målinger, som ”derfor skal analyseres yderligere med mere nøjagtige laboratoriemålinger for at validere resultaterne endeligt”, så er det bemærkelsesværdigt, at de viser, at ikke blot dele af - men hele den 40 meter tykke lagsøjle af - alunskiferen har et uran-indhold over 40 ppm. Og man kan undre sig over, at SIS intet har nævnt om disse indikative måleresultater.

Det kan med andre ord ikke udelukkes, at alunskiferen gennemboret i efterforsknings-boringen har et uran-indhold, der nærmer sig, hvad det er i alunskifer fra Skåne (Albjära-1) og Bornholm (Sommerodde-1). I disse er der målt middelkoncentrationer af uran på henholdsvis 75 og 84 ppm – og med maksimalværdier på henholdsvis 293 og 235 ppm uran (7).

Total fortynder sig ud af problemet
Borekernen fra den gennemborede alunskifer er nu i Totals varetægt. Men boreaffaldet herfra – bestående af op til to centimeter store borespåner – blev sammen med boremudder opsamlet i fire containere på borepladsen.

Total har målt den varierende aktivitetskoncentration og uran-indhold i de borekerner af alunskiferen, som man gradvist borede sig ned igennem. Og ifølge SIS har dele heraf haft en aktivitetskoncentration over undtagelsesniveauet. På trods af det har Total intet gjort – hverken under boreprocessen eller efterfølgende - for at frasortere borespåner  med uran-indhold over 40 ppm, men hældt al boreaffald og boremudder fra gennemboringen af alunskiferen i fire containere.     

”Total har meddelt SIS, at der under disse forudsætninger ikke er produceret boreaffald med aktivitetskoncentrationer over undtagelsesniveauerne”, som det fremgår af et notat fra SIS af 5. november (8).

Man har med andre ord fået lov til at fortynde sig ud af problemet ved at blande borespåner, som skulle have været håndteres som radioaktivt affald, sammen med borespåner og boremudder, som ikke skal.

SIS mener ikke, at der er ”et berettiget krav om udvikling af nye bore- eller produktionsmetoder, f.eks. til sikring af fuldstændig adskillelse af spåner med aktivitetsindhold over undtagelsesniveauet fra spåner med aktivitetsindhold under undtagelsesniveauet” (9).

Det er Total sikkert glade for, fordi de dermed kan fortsætte med at fortynde  sig ud af et ellers alvorligt problem med radioaktivt affald, hvis de beslutter at lave nye boringer i Nordjylland. Et problem, om hvilket Totals projektleder Henrik Nicolajsen har udtalt: ”Hvis der er radioaktivt affald, vil det højst sandsynligt være en showstopper for projektet, fordi det er for teknisk besværligt og for dyrt” (10).

Men det kan umuligt være politisk eller folkeligt acceptabelt, at boreaffald, som skal håndteres som radioaktivt affald, opblandes med andet affald og deponeres på en losseplads. Hvis operatøren – her Total – af økonomiske eller boretekniske grunde vælger ikke at frasortere borespåner og boreaffald, der har et uranindhold over 40 ppm, så må kravet være, at det samlede boreaffald fra gennemboringen af alunskiferen skal håndteres og deponeres som radioaktivt affald.

Radioaktivt affald skal ikke på losseplads
Ikke desto mindre blev de fire containeres indhold af blandet boreaffald fra gennemboringen af det 40 meter tykke lag af alunskifer fra Totals efterforskningsboring ”frigivet” i slutningen af august som normalt affald (11). Og efterfølgende deponeret som blandet affald på genbrugspladsen Ravnshøj Miljøanlæg - uden Frederikshavn Kommunes vidende (12) og uden oplysning om dets fremtidige skæbne.

Deponering af affald bestående af borespåner og boreaffald fra uran- og tungmetalholdig alunskifer på losseplads er også dybt problematisk af andre grunde. Når alunskifer med dets relativt store indhold af det svovlholdige mineral Pyrit (FeS2) kommer i kontakt med vand eller luft dannes en svovlsyreholdig opløsning, der opløser uran og andre tungmetaller (13) og kan føre til forhøjede koncentrationer af disse stoffer i miljøet.

Noter

1. ”Tilsynsrapport for besigtigelse af Total E&P Denmark B.V. Vendsyssel-1 boring i Dybvad 13. august 2015”, Statens Institut for Strålebeskyttelse, vedhæftet mail fra Kresten Breddam (SIS) til Henrik Nicolajsen (Total) af 21. august 2015.
2. To bilag vedhæftet mail af 12. august 2015 fra Total (Alain Riou) til SIS (Kresten Breddam).
3. Mail fra SIS til Total af 1. september.
4. SF har bedt om oplysning herom i ministerspørgsmål (“Tillæg til EFK alm. Del – spm. 11) uden at få svar herpå i SIS-notat af 5. november 2015.

5. Spørgsmål nr. 58 part 7.

6. http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/EFK/spm/58/index.htm
7. Total’s ”Radiation Protection Plan”, 15. April 2015, s. 30.
8. & 9
. SIS-notat af 5. november 2015, ”Notat vedrørende radioaktive stoffer fra efterforsknings-boringen ved Dybvad”, bilag til EFK Alm. del, endeligt svarpå spørgsmål 11 stillet af SF. 
10. Nordjyske Stiftstidende, 18. maj 2015
11. Semco Maritime i mail til Total d. 24. August 2015: ”These four skips are cleared to be disposed of through your standard disposal route”.
12. Frederikshavn Kommune blev først informeret herom to måneder senere, idet Jette Brønnum fra Frederikshavn Kommune i en mail til Greenpeace af 28. oktober skriver:
”Jeg har i dag henvendt mig til Total som følge af din forespørgsel, da jeg ikke havde viden om, hvorledes denne fraktion var håndteret. Total v. Preben Nielsen har i dag oplyst, at boremudderet efter frigivelsen er håndteret på samme vis, som andet boremudder. Det vil sige, at det er bortskaffet til Ravnshøj Miljøanlæg”.
13. http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/efk/spm/11/svar/1275621/1564149/index.htm