Guide Skriv under

Danskerne spiser masser af dåsetun, og alle supermarkeder har tun på hylderne. Men har de styr på, hvad dåsen gemmer, og under hvilke forhold fisken er blevet fanget? Find den dåse, dit supermarked sælger og test, hvor godt din tun klarer sig.

Det står rigtig skidt til med dåsetunen på hylderne i de danske supermarkeder. Mange af tunene kommer fra overfiskede bestande, er fanget med skadelige fangstmetoder med masser af bifangst, eller under kritisable forhold for dem, der arbejder om bord på fartøjerne. I det hele taget kan det være svært at se, hvor tunen kommer fra, hvordan den er fanget og under hvilke forhold. En række store supermarkeder i England har derimod langt bedre styr på tun-dåserne, så det burde ikke være så svært.

Har du styr på din tun? Find den på listen herunder og se, hvordan den klarer sig i vores test.

Mærke
Art
Metode
Sporbarhed
Natuna
Natuna
Natuna

Natuna


Butik: Netto, Føtex og Bilka
Kæde: Dansk Supermarked

Natuna indeholder tun-arten skipjack, som generelt ikke er overfisket. Den er fanget med not uden brug af FAD, der ellers ofte benyttes i tunfiskeriet og er en yderst destruktiv fangstmetode. Natuna-tun er dermed forbundet med minimal bifangst af andre fisk, hajer og skildpadder og omlastes ikke til søs. Det minimerer risiko for, at fangsten er forbundet med slavelignende arbejdsforhold, som ellers er et problem i dele af tunfiskeriet, især for fartøjer der omlaster og kun sjældent kommer i land og derfor er svære at holde øje med. Natuna tun mangler dog tredjepartscertificering for at være helt grøn på alle tre parametre.

Havets Fristelser
Havets Fristelser
Havets Fristelser

Havets Fristelser


Butik: Netto, Føtex og Bilka
Kæde: Dansk Supermarked

Gulfinnet tun (yellow fin) i denne dåse kommer fra en overfisket bestand. Der er ingen oplysninger om fangst-redskab på dåsen, så du kan ikke vide, om fisken f.eks. er fanget destruktivt med FAD, som giver høj bifangst af andre fisk, hajer og skildpadder. Der gives heller ingen information om, hvordan firmaet sikrer, at fangsten ikke er forbundet med slavelignende arbejdsforhold ombord på de fiskefartøjer, der har fanget tunen. Dansk Supermarked har dog offentliggjort, at de fremover forpligter sig til at oplyse fangstredskaber og producent direkte på dåserne, og at de redskaber, der benyttes, er bæredygtige. Indtil resultatet kan ses på de dåser, der er ude i butikkerne, markeres redskab og sporbarhed som værende gul i denne rangliste.

Glyngøre
Glyngøre
Glyngøre

Glyngøre


Butik: Netto, Føtex og Bilka
Kæde: Dansk Supermarked

Glyngøres tundåser er desværre helt oppe i det røde felt. Der findes ingen oplysninger om hverken bestand, hvilke fangstredskaber der er benyttet, hvor tunen er fanget, og om der er krav til arbejdsforholdene på fartøjerne. Det tyder desværre på, at der ikke er styr på bæredygtigheden hos Glyngøre.

John West
John West
John West

John West


Butik: Netto, Føtex og Bilka
Kæde: Dansk Supermarked

John West-dåserne indeholder desværre ofte gulfinnet tun (yellow fin), som er en overfisket tun-art. Fangstredskabet er ofte not med FAD, som er et destruktivt redskab med høj bifangst af andre fisk, hajer og skildpadder. John West er desuden flere gange blevet sat i forbindelse med veldokumenterede historier om slavelignende forhold ombord på de skibe, som virksomheden får deres tun fra. John West bør stille krav om at have observatører om bord på de skibe, der fanger deres tun, og de bør stoppe omlastninger til søs for at styrke sporbarheden. Tilmed bør de stoppe fiskeri af overfiskede arter samt brug af FAD.

Levevis
Levevis
Levevis

Levevis


Butik: Føtex og Bilka
Kæde: Dansk Supermarked

Denne dåse indeholder tun-arten skipjack, som generelt ikke er overfisket. Der er ingen oplysninger om fangst-redskab på dåsen. Selvom Dansk Supermarked har oplyst til Greenpeace, at tunen ikke er fanget med FAD, kan du som forbruger ikke vide dig sikker på, at fangsten er sket bæredygtigt, før det står på dåsen. Dansk Supermarked har dog offentliggjort, at de fremover forpligter sig offentligt til at ændre dette, så fangstredskabet og producenten fremover vil blive noteret direkte på dåserne, og at de redskaber, der benyttes, er bæredygtige. Indtil resultatet kan ses på de dåser, der er ude i butikkerne, markeres redskab og sporbarhed som gul i denne rangliste.

Amanda
Amanda
Amanda

Amanda


Butik: Føtex og Bilka
Kæde: Dansk Supermarked

Amandas tundåser er røde, fordi der ikke findes oplysninger om hverken bestand, hvilke fangstredskaber der er brugt, hvor tunen er fanget, og om der er stillet krav til arbejdsforholdene om bord på fartøjerne. Det tyder desværre på, at der ikke er styr på bæredygtigheden hos Amanda. Amanda findes også i en MSC-mærket version på dåser med tun-arten Albacore. Der mangler dog angivelse af fangstområde og redskab på dåsen. Bæredygtigheden er altså også her uvis.

Princip!
Princip!
Princip!

Princip!


Butik: Føtex og Bilka
Kæde: Dansk Supermarked

Tunen i denne dåse er gulfinnet tun (yellow fin) og kommer fra en overfisket bestand. Der er ingen oplysninger om fangst-redskab på dåsen, så du kan derfor ikke vide, om fisken f.eks. er fanget destruktivt med FAD, som giver høj bifangst af andre fisk, hajer og skildpadder. Der gives heller ingen information om, hvordan firmaet sikrer, at fangsten ikke er forbundet med slavelignende arbejdsforhold ombord på de fiskefartøjer, der fanger tunen. Dansk Supermarked har dog offentliggjort, at de fremover forpligter sig til at oplyse fangstredskaber og producent direkte på dåserne, og at de redskaber, der benyttes, er bæredygtige. Indtil resultatet kan ses på de dåser, der er ude i butikkerne, markeres redskab og sporbarhed som værende gul i denne rangliste.

COOP Luksus
COOP Luksus
COOP Luksus

COOP Luksus


Butik: Irma, Superbrugsen og Kvickly
Kæde: COOP

Tunen i denne dåse er i nogle tilfælde af arten tongol. I andre tilfælde er det skipjack-tun. Tongol-tunens tilstand er ukendt, fordi der ikke er etableret en egentlig forvaltning af bestandene på trods af mange års fiskeri på arten. COOP giver ingen information om fangstredskab på dåsen, og producenten er Thai Union, som også ejer mærket John West, og som har flere tilfælde af groft misbrug af arbejdskraft på samvittigheden.

John West
John West
John West

John West


Butik: Fakta, Superbrugsen og Kvickly
Kæde: COOP

John West-dåserne indeholder desværre ofte gulfinnet tun (yellow fin), som er en overfisket tun-art. Fangstredskabet er ofte not med FAD, som er et destruktivt redskab med høj bifangst af andre fisk, hajer og skildpadder. John West er desuden flere gange blevet sat i forbindelse med veldokumenterede historier om slavelignende forhold ombord på de skibe, som virksomheden får deres tun fra. John West bør stille krav om at have observatører om bord på de skibe, der fanger deres tun, og de bør stoppe omlastninger til søs for at styrke sporbarheden. Tilmed bør de stoppe fiskeri af overfiskede arter samt brug af FAD.

COOP Tun
COOP Tun
COOP Tun

COOP Tun


Butik: Superbrugsen og Kvickly
Kæde: COOP

COOPs tun indeholder tun-arten skipjack, som generelt ikke er overfisket. Der er ingen information om fangstredskab, og dåsens indhold stammer fra Thailand, hvor der er store problemer med destruktive fiskemetoder, dårlige og i nogle tilfælde slavelignende arbejdsforhold og dårlig sporbarhed pga. omlastninger til søs.

Glyngøre
Glyngøre
Glyngøre

Glyngøre


Butik: Superbrugsen og Kvickly
Kæde: COOP

Glyngøres tundåser er desværre helt oppe i det røde felt. Der findes ingen oplysninger om hverken bestand, hvilke fangstredskaber der er benyttet, hvor tunen er fanget, og om der er krav til arbejdsforholdene på fartøjerne. Det tyder desværre på, at der ikke er styr på bæredygtigheden hos Glyngøre.

Amanda
Amanda
Amanda

Amanda


Butik: Superbrugsen og Kvickly
Kæde: COOP

Amandas tundåser er røde, fordi der ikke findes oplysninger om hverken bestand, hvilke fangstredskaber der er brugt , hvor tunen er fanget, og om der er stillet krav til arbejdsforholdene om bord på fartøjerne. Det tyder desværre på, at der ikke er styr på bæredygtigheden hos Amanda. Amanda findes også i en MSC-mærket version på dåser med tun-arten Albacore. Der mangler dog angivelse af fangstområde og redskab på dåsen. Bæredygtigheden er altså også her uvis.

Albacore
Albacore
Albacore

Albacore


Butik: Superbrugsen og Kvickly
Kæde: COOP

Tunarten Albacore er overfisket i nogle områder. COOP giver på glasset ingen oplysninger om, hvor tunen er fanget, fangstredskaber eller sporbarhed og arbejdstagerrettigheder.

Xtra
Xtra
Xtra

Xtra


Butik: Superbrugsen og Kvickly
Kæde: COOP

COOPS Xtra tun indeholder tun-arten skipjack, som generelt ikke er overfisket. Der er ingen information om fangstredskab, og dåsens indhold stammer fra Thailand, hvor der er store problemer med destruktive fiskemetoder, dårlige og i nogle tilfælde slavelignende arbejdsforhold og dårlig sporbarhed pga. omlastninger til søs.

TUN I VAND
TUN I VAND
TUN I VAND

TUN I VAND


Butik: FAKTA
Kæde: COOP

Disse dåser indeholder tun-arten skipjack, som generelt ikke er overfisket. Der er ingen information om fangstredskaber, og dåsens indhold stammer fra Thailand, hvor der er store problemer med destruktive fiskemetoder, dårlige og til tider slavelignende arbejdsforhold og dårlig sporbarhed pga. omlastninger til søs.

Irmas
Irmas
Irmas

Irmas


Butik: Irma
Kæde: COOP

Tunen i disse dåser er i nogle tilfælde tongol, i andre er det skipjack. Tongol-tunens tilstand er ukendt, fordi der ikke er etableret den nødvendige forvaltning af bestandene på trods af mange års fiskeri på arten. COOP giver ingen information om fangstredskab på dåsen, og tunen kommer fra Thailand, som i en lang periode har haft store problemer med sporbarhed og arbejdstagerrettigheder. Nogle af Irmas dåser er MSC-mærkede. Hvis man kan finde dem, er sporbarheden bedre sikret, men det er eksempelvis bæredygtig fangstmetode ikke nødvendigvis.

Royal Pacific
Royal Pacific
Royal Pacific

Royal Pacific


Butik: Rema
Kæde: REMA

Tun-arten i denne dåse er skipjack, som generelt ikke er overfisket. REMA giver ingen information om fangstredskab på dåsen, og producenten er Thai Union, som også står bag mærket John West, og som har flere tilfælde af groft misbrug af arbejdskraft bag sig.

Sea Selection
Sea Selection
Sea Selection

Sea Selection


Butik: Rema
Kæde: REMA

Tunen i denne dåse er af arten gulfinnet tun (yellow fin), som er overfisket i de fleste områder. REMA giver ingen information om fangstredskab på dåsen, og producenten er Thai Union, som også står bag mærket John West, og som har flere tilfælde af groft misbrug af arbejdskraft bag sig.

NIXE
NIXE
NIXE

NIXE


Butik: LIDL
Kæde: LIDL

Nixe indeholder tun-arten skipjack, som generelt ikke er overfisket. Den er fanget med not uden brug af FAD, der ellers ofte benyttes i tunfiskeriet og er en yderst destruktiv fangstmetode. Nixe tun er forbundet med minimal bifangst af andre fisk, hajer og skildpadder og omlastes ikke til søs. Det minimerer risikoen for, at fangsten er forbundet med slavelignende arbejdsforhold, som desværre er et problem i dele af tunfiskeriet især for fartøjer, der omlaster. Disse fartøjer kommer nemlig sjældent i land og er derfor svære at holde øje med forholdene om bord på. Nixe tun mangler tredjepartscertificering for at være helt grøn på alle tre parametre.

Ocean Steamer
Ocean Steamer
Ocean Steamer

Ocean Steamer


Butik: ALDI
Kæde: ALDI

Ocean Steamer indeholder tun-arten skipjack, som generelt ikke er overfisket. Den er fanget med not uden brug af FAD, der ellers ofte benyttes i tunfiskeriet og er en yderst destruktiv fangstmetode. Ocean Steamer oplyser dog ikke om fangstmetode på dåserne, men Aldi har forpligtet sig at gøre det fremover. Så indtil de får det på plads, er kategorien om redskab gul i denne rangliste. Ocean Steamer omlastes ikke til søs, og det minimerer risiko for, at fangsten er forbundet med slavelignende arbejdsforhold, som ellers er et problem i dele af tunfiskeriet. Ocean Steamer mangler dog tredjepartscertificering for at være helt grøn på sporbarhed og arbejdstagerrettigheder.

Det har vi kigget efter på dåsen

Det har vi kigget efter på dåsen

Hvis der ingen oplysninger er på dåsen, så har supermarkederne oftest ikke styr på, hvad der er i dem. Derfor har vi kigget på oplysningerne på dåserne og ranglistet på den baggrund. 3 kategorier har betydning for tunens bæredygtighed: Tun-arten, det fiskeredskab der er brugt, og hvorvidt leverandørerne har styr på sporbarheden.

Tun-arten er i kombination med fangst-området tjekket for, om der foregår overfiskeri på netop den fiskebestand, som danner grundlag for det pågældende fiskeri. Hvis den ikke er overfisket, så er den grøn. Hvis den er overfisket, eller der er stor usikkerhed om bestandens tilstand, samtidigt med at der foregår et stort fiskeri på bestanden, så er den rød.

Fangstredskabet fortæller noget om den påvirkning, som fiskeriet har på andre arter, end den som havner i dåsen. Mange fiskerier har stor bifangst af f.eks. andre fisk, herunder overfiskede bestande, hajer og skildpadder. En af de fiskerier er notfiskeri med FAD, som lokker fisk og andre dyr til sig ved hjælp af et flydende shelter og dernæst fanger det hele op i et stort net.

Sporbarheden fortæller, om man generelt kan stole på, at leverandøren har styr på, hvad det er for en tun, de sælger, eller om de køber tilfældige containere med dåsetun, som kan være fanget og produceret på en ikke bæredygtig måde og under problematiske arbejdsforhold. Særligt havområderne omkring Thailand har lagt vand til alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne ombord på tun-fartøjer, som leverer tun til blandt andet de firmaer, som sælger dåser i Danmark, herunder Thai Union, verdens største producent af dåse-tun og ejer af John West. I tilfælde, hvor tunen omlastes til søs, har eksempelvis skippere med dårlige intentioner frit spil til at lade fiskerne ombord arbejde under slavelignende forhold. Derfor er det vigtigt, at sporbarheden er i orden. Omlastninger til søs må ikke accepteres, og der skal være observatører ombord for at forhindre ulovligt fiskeri og brud på menneskerettigheder.

Vores informationer og opfordringer er forelagt supermarkederne, som har haft tid at kigge på det. Hvis supermarkederne efter offentliggørelsen af vores rangliste har ændret på oplysningerne på dåsen og dokumenteret, at bæredygtigheden er sikret på trods af manglende information dåserne, så belønnes det med en gul rating, indtil vi ser de nye oplysninger i butikkerne.

Tre skarpe tun-tips

Tre skarpe tun-tips

1) Køb kun skipjack, det er den art, hvor bestandene indtil videre har det bedst, og hvor der er nogenlunde sikkerhed for, at der ikke finder overfiskeri sted.

2) Køb kun tun fanget med not uden FAD (Fish Aggregating Device) og allerhelst med stang og line. Sidstnævnte er klart det mest bæredygtige. I danske supermarkeder er de fleste dåse-tun fanget med not - men i kombination med FAD. Det er ikke bæredygtigt. Et not er et stort net, som sættes uden om stimer af tun. Herefter snøres nettet ind, og fangsten bliver løftet om bord på fiskefartøjet. Hvis der imidlertid ikke bruges FAD i kombination med not, kan denne fangstmetode være i orden. Dog kun hvis der står på dåsen, at tunen er FAD free eller at noten er sat på fritsvømmende stimer af tun. Ellers kan du være ret sikker på, at tunen ikke er bæredygtigt fanget.

3) Undgå tun, der stammer fra Thailand eller andre lande i det Indiske Ocean, da der her er meget høj risiko for problemer med arbejdstagerrettigheder i tunfiskeriet. Det betyder, at din tun kan være fanget af fiskere, der arbejder under slavelignende forhold, og som bliver behandlet umenneskeligt. Den globale tun-gigant Thai Union er for eksempel flere gange blevet sat i forbindelse med slavelignende forhold ombord på tun-fartøjerne. Thai Union har udtrykt, at de vil stoppe det, men vi mangler endnu at se konkret handling. Thai Union og lignende firmaer bør få observatører på alle skibe, som fanger deres fisk, og stoppe omlastninger til søs. En garanti for sporbarhed er MSC-certificering i kombination med en Code of Conduct fra firmaet. Dette er dog meget svært at tjekke som forbruger, når du står ude i butikken. Men er tunen MSC-mærket, så kan du i hvert fald være nogenlunde sikker på, at oplysningerne på dåsen er korrekte. Så skal du bare tjekke tun-art og fangst-redskab. Hvis de to ting også er i orden, så er den hjemme.

Hvad gemmer tundåsen?

Hvad gemmer tundåsen?

Informationen på supermarkedernes tundåser er desværre ofte mangelfuld, forvirrende og gør det svært for dig som forbruger at vide, hvad du egentlig køber. Du vil opdage, at der på mange produkter, som indeholder tun, slet ikke er angivet, hvilken art tun der er i dåsen, hvordan og hvor den er fanget. Det gælder ikke mindst kæledyrsfoder. Vores anbefaling er, at du helt undgår kæledyrsfoder, der indeholder tun.

Vi anbefaler også, at du undgår tunbøf, tunsteaks og tun i sushi, da kødet ofte kommer fra arter, der er truede af overfiskeri. Tun på dåse er som nævnt desværre også problematisk i mange tilfælde pga. mangelfuld information og overfiskeri.

Fangstmetoder

Der findes forskellige fangstmetoder, og du kan ikke vide, hvilken der er brugt, hvis ikke producenten angiver det på dåsen. Nogle producenter angiver, at tunen er fanget med metoder, der ikke skader andre fiske- og dyrearter. Det er imidlertid producenternes egne ord, og uden mere præcis og offentlig tilgængelig information om fangstmetode og fangststed, har du ikke mulighed for at vide, at de taler sandt. Helt kort er de fiskemetoder, der giver størst problemer med bifangst, snurpenot (purse seine) med FAD (en slags lokke-objekt placeret på havets overflade) og langlinefiskeri. Den mest bæredygtige fangstmetode er stang og line.

Bifangst

Når andre havdyr end den art, der fiskes efter, også bliver fanget. I tunfiskeriet bliver også hajer, rokker, havskildpadder, delfiner, havfugle og unge tun fanget og dræbt. Ved nogle fiskemetoder fanges der en større procentdel bifangst end ved andre.

Bæredygtig / ansvarlig fangstmetode

Nogle producenter angiver, at tunen er fanget med metoder, der er bæredygtige eller ansvarlige. Det er producenternes egne ord. Der er ingen, der kontrollerer, om de lever op til dem. Så uden flere oplysninger, har du ikke mulighed for at vide, om de taler sandt.

Delfinmærke / delfinsikker

Mange producenter angiver, at tun i dag fanges med redskaber, der tager hensyn til delfinbestanden. Nogle sætter endda et delfinmærke på dåserne. Det er imidlertid virksomhedernes egne ord og mærker, og der er ingen, der kontrollerer, om virksomhederne lever op til dem. Samtidig giver det ingen garanti for, at der ikke har været bifangst af andre havdyr som fx havskildpadder og hajer.

FAD-fri

Tunen er fanget med snurpenot-net, men uden brug af FAD - FAD tiltrækker en masse dyr og er en destruktiv fangstmetode. FAD-fri betyder derfor, at der er mindre bifangst, end når der anvendes FAD.

Langline

En type fiskeri hvor op til 150 km lange liner med kroge lægges ud i havet. Denne type fiskeri har stor bifangst og dræber tusindvis af havfugle, skildpadder, hajer og rokker. Hvis der bruges cirkulære kroge, mindskes bifangsten væsentligt.

MSC

En mærkeordning for fiskeri. MSC-mærkede produkter skal leve op til nogle bestemte bæredygtighedskriterier. For tun betyder MSC-mærket i mange tilfælde, at produktet hører til i den bedre ende. Desværre er der også eksempler på overfiskede bestande, som er blevet MSC-certificeret, så det er stadig bedst selv at se efter hvilken tun-art, der er i dåsen, og hvordan den er fanget. Styrken ved MSC-stemplet er, at der er en god chance for, at det, der står anført på dåsen, er korrekt information, da sporbarheden er MSCs største styrke.

Notbåde

Når notbåde er angivet som fangstmetode, er der stor sandsynlighed for, at tunen er fanget med en kombination af snurpenot-net og FAD.

Snurpenot-fiskeri med FAD

Den mest anvendte og mest problematiske metode i tunfiskeri. FAD er flydende objekter i havoverfladen, der bruges til at lokke fisk til. De tiltrækker imidlertid også en række andre dyr, der trækkes med op i snurpenot-nettet og derefter smides døde eller døende tilbage i havet.

Stang og line

Den mest bæredygtige fangstmetode. Fiskene fanges individuelt, så man undgår bifangst. Det skaber samtidig lokale arbejdspladser for fattige kystsamfund. Denne fangstmetode er således i orden.

Oversigt over almindelige tunarter i danske supermarkeder

Albacore - Nogle bestande har det godt, mens andre er overfisket. Hvis der ikke er information om, hvor tunen er fanget, kan du ikke vide, om tunen kommer fra en sund bestand eller ikke. Bestande i Stillehavet har det bedst. Bemærk at oplysninger om, hvor tunen er produceret, ikke nødvendigvis er det samme som fangstområdet.

Gulfinnet tun (yellowfin tun) - Mange bestande er overfisket og tæt på kollaps. Greenpeace anbefaler, at du helt undgår denne art.

Skipjack - Den tunart, hvor bestandene generelt har det bedst.

Storøjet tun - En af de mest overfiskede tun-arter. Undgå at købe denne type tun.

Tongol - Der findes meget lidt information om bestanden, og det meste kommer fra fiskeri med omfattende bifangst og utilstrækkelig kontrol. Greenpeace anbefaler, at du helt undgår denne art."

Få den dårlige tun væk fra supermarkederne

De danske supermarkeder skal have bedre styr på deres tun, og det skal være mere gennemskueligt for os forbrugere, hvad der gemmer sig i dåsen. Vi vil ikke købe tun fra overfiskede bestande, med skadelige fangstmetoder, eller fra virksomheder, der bruger slavelignende forhold for deres arbejdere. Du kan være med til at lægge pres på supermarkederne.

Skriv under. Jo flere vi er, des større bliver presset på supermarkederne.

Sammen fjerner vi den dårlige tun!

Tak

Ved at gå sammen lægger vi større pres på de danske supermarkeder og får dem til at fjerne dårlig tun. Det kan lade sig gøre i f.eks. England, så hvorfor ikke her? Del denne test med dine venner.

Greenpeace modtager udelukkende donationer fra privatpersoner som dig. Giv et bidrag og støt vores arbejde for at beskytte livet havene.

Slut med dårlig tun!

Hjælp os med at få supermarkederne til at rydde op i deres tun-dåser. Det skal være slut med ikke bæredygtigt tun.