Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Levi’s giver efter og forbyder farlige kemikalier

Nyhed - 13. december, 2012
Efter 210,000 underskrifter og aktioner verden over, forpligter verdens største cowboybuksefirma Levi’s sig nu til at udfase al brug af farlige kemikalier i alle led af sin produktion inden udgangen af 2020.

Meldingen kommer efter en Greenpeace-kampagne som blandt andet har inkluderet en stor aktion i København. Aktionen d. 6. december var en vertikal catwalk på væggen over indgangen til Field’s, der blandt andet huser en Levi’s butik.

”Det er glædeligt, at også et brand som Levi’s lytter til de mange forbrugere, der sammen med Greenpeace forsøger at få dem til at forstå, at de har et ansvar for ikke at gøre mennesker syge og ødelægge natur og floder med deres produktion,” siger Erik Albertsen, der samtidig mener, at flaskehalsen nu peger på den danske tøjgigant Bestseller. Greenpeace-undersøgelser har også dokumenteret farlige kemikalier i Bestsellers tøjproduktion på trods af løfter om det modsatte på firmaets hjemmeside.

13. december 2012 121213 Copenhagen, DenmarkGreenpeace activists in Copenhagen holding up a thank you messages to their supporters outside a Levi's store. Levi's has commited to eliminate all hazardous cheimicals at latest year 2020. Greenpeace has put preasure on the bra

© Greenpeace/Christian Åslund

 
210,000 mennesker har over de seneste otte dage, siden Greenpeace udgav en rapport, der påviste Levi’s brug af farlige kemikalier, skrevet under på en opfordring til Levi’s og i over 80 storbyer verden over har der været aktioner foran Levi’s butikker.
 

Emner