Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Senegals kystfiskeri er i fremgang

Nyhed - 29. august, 2012
I Senegal oplever de lokale fiskere nu større og bedre fangster end de har gjort i lang tid. Det er sket efter, at Senegals nye præsident blev valgt i april i år bl.a. på et løfte om at give fiskeriet tilbage til lokalbefolkning. Det er vigtigt, fordi det giver mad på bordet og lokale arbejdspladser.

I starten af maj besluttede den senegalesiske regering sig for at smide samtlige 29 udenlandske, pelagiske trawlere ud af landet. Store udenlandske trawlere fra bl.a. Rusland, Litauen og EU er af eksperter vurderet som en årsag til færre og færre fisk i havene langs Vestafrika. Nu – mindre end seks måneder efter – oplever lokalbefolkning og myndighederne en større fangst i det kystnære fiskeri.

 

Der findes stadig store industrielle fabrikstrawlere i Senegal, der sejler under senegalesisk flag under såkaldte ’joint ventures'. At 29 færre trawlere nu betyder bedre fangstmuligheder, giver en fornemmelse af, hvor voldsomt effektive og ubæredygtige de store udenlandske trawlere i virkeligheden er.

Overfiskeriet fra EU og andre lande langs Vestafrikas kyst, er en trussel mod fødegrundlag, arbejdspladser og naturen i havene. Fiskeriet i Vestafrika beskæftiger omkring syv millioner mennesker, og fisk giver op til 50 % af det samlede animalske proteinindtag til befolkningen.

Greenpeace har længe haft fokus på blandt andet EU’s overfisker ud for Vestafrika. Seneste med rapporten The Price of Plunder, hvori man kan læse, hvordan det hollandsk ejede Pelagic Freezer Association med deres mange supertrawlere tømmer Afrikas have for fisk.

Se en reportage fra Senegal, hvor begejstrede fiskere fortæller om deres øget fangst.