Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Greenpeace kræver at miljøministrene beskytter Arktis

Nyhed - 6. februar, 2013
Greenpeace er på pletten ved det arktiske stormøde i Jukkasjärvi, Sverige, for at få politikerne til at handle. Olieboringerne må stoppes for at beskytte det sårbare klima i Arktis.

6. februar 2013 Greenpeace kræver, at de arktiske miljøministre sætter en stopper for olieboringerne i Arktis.

 

Mens mere og mere is bliver til vand, og temperaturen stiger i højere hast, står Greenpeace ved dørtærsklen til ministermødet i Nordsverige for at kræve fremadrettet handling. Der er behov for, at Arktisk Råd for alvor lytter til faresignalerne.

Udenrigsministrene, der reelt leder møderne i Arktisk Råd, er endnu ikke begyndt at tale om at begrænse olieudvindingen i det arktiske område. Men det står på side et i miljøministrenes jobbeskrivelse, at de skal beskytte klimaet, men de mangler stadig at sætte olieboringerne højt på dagsordenen.

I mandags kunne Greenpeace offentliggøre det lækkede udkast til en olieudspilsaftale. Den gjorde det desværre klart, at Arktisk Råd endnu ikke har taget seriøse skridt mod at stille krav og forpligtelser, der kan stoppe olieindustriens gambling med klimaet.

De arktiske lande og Arktisk Råd har ansvaret for at stoppe olieindustriens trusler mod klimaet, men de vage hensigter i planen viser, at de må påtage sig et langt højere ansvar.

Greenpeace vil holde dem fast på ansvaret. Nu har mere end 2,5 millioner mennesker støttet kampagnen savethearctic.org med deres underskrift for at ændre situationen.

Du kan også hjælpe på: www.savethearctic.org