Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Ny video: LEGOs gode intentioner drukner i samarbejdet med Shell

Nyhed - 8. juli, 2014
Se vores nye video, der viser, hvordan Shells olieboringer i Arktis kan få katastrofale konsekvenser.

Alt ånder fred i det arktiske LEGOLAND, men stemningen styrtdykker, da Shell begynder at bore efter olie. Noget er gået grueligt galt.  

250.000 underskrifter på én uge

LEGO er blandt de bedste virksomheder i verden til at tage hensyn til miljøet. Derfor er de også alt for gode til at samarbejde med Shell. Siden kampagnen begyndte for en uge siden, har 250.000 mennesker bedt LEGO om at bryde forbindelsen til det dårlige selskab.

Ikke nok med at klimaforandringer presser Arktis til det yderste, så betyder de ekstreme vejforhold, at det vil være tæt på umuligt at rense olien op i Arktis, hvis Shell forårsager et olieudslip.

LEGO-koncernens driftsdirektør, Bali Padda, siger selv, at de ønsker at holde ”fast i sit løfte om at efterlade en bedre verden til vores børn”. Derfor har LEGO også erklærede mål om forbedre miljøet og klimaet, bl.a. ved at bruge vedvarende energikilder og at sænke CO2-udslippet. De mål står i skarp kontrast til Shells olieboringer i Arktis.

Men vi kan få LEGO på det rette, grønne spor igen. Gå sammen med de 250.000 andre. Skriv til LEGO og bed dem om droppe samarbejdet med Shell HER.