Dansk Folkeparti er ifølge Børsen den 17. august parat til en kæmpesatsning på bioetanol. Hensigten er ifølge Morten Messerschmidt at få gang i produktionen af andengenerationsbiobrændstoffer.

De fødevarebaserede biobrændstoffer, der er på markedet i dag, er allerede et så stort problem i forhold til sult og regnskovsødelæggelse, at FN-institutioner, IMF og Verdensbanken i sommer opfordrede rige lande til at afskaffe tvungen brug af biobrændstof.

Klimamæssigt har de fleste fødevarebaserede biobrændstoffer et samlet CO2-udslip, der er højere end fossilt brændstof.

I modsætning til dette kan de såkaldte andengenerationsbiobrændstoffer produceres på baggrund af halm eller affald, som ikke lægger beslag på fødevarer eller ny landbrugsjord.
Det er derfor en klar forbedring, hvis de eksisterende fødevarebiobrændstoffer erstattes med andengenerationsbiobrændstoffer.

Men udspillet fra DF om at firdoble den tvungne brug af biobrændstof fra de nuværende 5,75 pct. til 20 pct. er en dyr måde til ikke at løse problemet.

Ifølge Klimaministeriets beregning vil det nuværende iblandingskrav på 5,75 pct. øge samfundets brændstofudgifter med ca. 450 mio. kr. årligt. En firdobling vil således koste samfundet ca. 1,8 mia. kr. årligt.

Dertil kommer, at alle biobrændstoffer – uanset hvor klimaskadelige og ubæredygtige de måtte være – er fritaget for CO2-afgift.

Med 5,75 pct. biobrændstof koster afgiftsfritagelsen årligt staten ca. 170 mio. kr. Med en firdobling vil der årligt mangle ca. 680 mio. kr. i statskassen.

I grove tal altså en samfundsudgift på ca. 2,5 mia. kr. om året. Og trods den høje pris vil det næppe medføre, at der bliver produceret en eneste ekstra dråbe andengenerationsbiobrændstof.

Fritagelse er problem

Det, der spænder ben for udviklingen af andnegenerationsbioetanol, er nemlig ikke mangel på statsstøtte, men derimod at der allerede – i form af fritagelse for CO2-afgift – er indført for megen statsstøtte.

Den eksisterende biobrændstoflov indeholder allerede en fornuftig bestemmelse til at skabe incitament til at udvikle andengenerationsbiobrændstoffer.

Affaldsbaserede biobrændstoffer tæller dobbelt. Dvs. at benzinselskaberne kan vælge, om de vil tilsætte 5,75 pct. fødevarebioetanol eller vil nøjes med det halve.

Så længe grundprisen for bioetanol er højere end fossil diesel, giver dobbelttællingen benzinselskaberne et stærkt incitament til at udvikle andengenenerationsbiobrændstof.

Gode incitamenter ødelagt

Indkøbsprisen for fødevarebaseret bioetanol er ca. 25 pct. højere end almindelig fossil benzin, som koster ca. 3,50 kr.

Den forskel skaber rigeligt incitament for benzinselskaberne til at vælge anden geneneration – også selvom det koster lidt mere.

Men effekten udebliver, fordi alle biobrændstoffer – også de fødevarebaserede – er fritaget for CO2-afgift.

(Bragt i Børsen 23. August)