Mandag offentliggjorde det grønlandske selvstyre endelig den beredskabsplan, som man ellers hidtil har holdt hemmelig for offentligheden.

Selvom planerne burde have været lagt frem for længst, så er det et vigtigt skridt i retning mod åbenhed omkring de store risici, der er forbundet med de kontroversielle olieboringer i Arktis.

Med de fremlagte planer er der nu endelig mulighed for, at vi kan få det fulde overblik over, hvad Cairn har tænkt sig at gøre, hvis der skulle ske et stort olieudslip i det isfyldte Arktis. Og forhåbentlig samtidig få gang i en konstruktiv dialog baseret på fakta.

Der er dog stadig grund til at være skeptisk. Cairns boringer foregår helt ned på 1.500 meters havdybde (samme dybde som BP’s boreplatform borede på i den Mexicanske Golf) i et område, hvor havis store dele af året forhindrer boringer, og hvor enhver form for oprydning efter et olieudslip praktisk taget er umulig.

Derfor skal det blive interessant at finde ud af, hvordan Cairn har tænkt sig at knække den kode, som ingen før dem har kunnet knække. For olieudslip sker som bekendt – senest i denne weekend, hvor en af Shells boringer 180 kilometer øst for Skotland udledte omkring 250 ton olie.

Værst er det dog, når læk sker i meget større skala, som det vi var vidne til i den Mexicanske Golf, hvor 750 millioner liter olie slap ud, da Deepwater Horizon sank. Det tog selskabet næsten tre måneder at stoppe olien i at fosse ud, og den dag i dag lider det lokale dyreliv og fiskerne stadig under følgerne.

Og det på trods af, at BP vel at mærke involverede 6.500 skibe og over 50.000 mennesker i oprydningen.

Olieudslip i Arktis er langt sværere at håndtere end i Den Mexicanske Golf og effekten af et udslip vil samtidig være langt større. Derfor er det vigtigt, at Selvstyret og Cairn nu har taget det første skridt mod reel åbenhed.

Regeringer og eksperter verden over har tidligere udtalt, at det er noget nært umuligt, at rydde op efter et olieudslip i Arktis, så jeg tror dog, at udfordringerne er alt for store for Cairn. De kommende dage vil jeg med mine kollegaer i Greenpeace nærstudere de offentliggjorte beredskabsplaner – og det samme vil flere internationale eksperter, og først herefter kan vi endegyldigt sige, om det er tilfredsstillende.

Men hvis beredskabsplanen ikke er vandtæt, så bør den grønlandske regering være ansvarlige nok til at stoppe boringerne indtil Cairn kan præsentere en fyldestgørende beredskabsplan.