Den danske regering er efter alt at dømme på dybt moralsk vand til det årlige møde i den Internationale Hvalfangstkommission, IWC. Mødet begynder i dag og Danmark lobbyerer øjensynligt på gangene for en rigtig, gammeldags studehandel.

Den danske regering i kraft af udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har i medierne bekræftet, at Danmark støtter oprettelsen af et hvalreservat i Sydatlanten. Men nu går snakken på gangene ved mødet i IWC i Panama, at denne støtte ikke er ubetinget. Støtten afhænger nu åbenbart af, om de øvrige lande i IWC ”betaler” for denne støtte og betalingen er støtte til at øge den dansk/grønlandske kvote på hvaler.

Det er simpelthen under al kritik, at Danmark tager støtten til reservatet som gidsel for at få sine egne ønsker opfyldt og det får regeringens tidligere løfter om, at de gør alt for at samle IWC til at klinge meget hult.

IWC har i årevis været en organisation præget af splittelse og dårligt samarbejde. Danmark har brystet sig af at agere riget i midten for at skabe balance og holde den gode stemning. Denne balancegang er ifølge Danmark at lægge sig midt imellem de fredningsvenlige lande og de lande, såsom Japan, der gerne vil genåbne den kommercielle fangst på hvaler. Det er dog så som så med denne balancegang, og siden 2001 har Danmark i højere og højere grad stemt sammen med Japan i langt de fleste spørgsmål. Allerværst var det i 2006, hvor Danmark støttede en resolution, der sagde, at der ikke længere var brug for et forbud imod kommerciel fangst.

Det er helt tydeligt, at det er Grønland, der ikke ønsker, at Danmark støtter oprettelsen af reservatet. Da den nuværende regering var i opposition, kæmpede den bravt og længe for, at Danmark bakkede op om denne fredning, hvilket lykkedes i 2008.

I IWC skal Danmark repræsentere rigsfællesskabets holdning. Det vil sige Danmarks, Færøernes og Grønlandsk samlede holdning. Langt størstedelen af den danske befolkning er imod hvalfangst. Så en afbalanceret repræsentation af rigsfællesskabet i IWC ville da være at stemme for og støtte tiltag, der overordnet set beskytter verdens hvaler, uden at det gik ud over de grønlandske og færøske ønsker om vedr. hvalfangst.

Støtte til et hvalreservat i Sydatlanten kan da aldrig nogensinde karambolere med hverken færøsk eller grønlandske interesser. Tværtimod. Faktisk vil det gavne Grønland. Både fordi pukkelhvalerne, som Grønland har en kvote på, bliver beskyttet af netop dette reservat i dele af deres liv, og samtidig vil støtten til reservatet skabe goodwill for Danmark internt i IWC.

Hvalerne tilhører ikke de enkelte lande eller de lande, der nu engang har lov til at jager dem. De tilhører hele verden. En verden, der aftalte et fuldt stop for kommerciel hvalfangst i 1986. Danmark kan ikke diktere, hvordan andre lande skal opføre sig i den organisation, der har kompetence til at forvalte hvaler, IWC. Men vi kunne da i det mindste fremstå som et godt eksempel, og det gør vi ikke i denne sag. Det er ikke bare pinligt, men også politisk uklogt.