Efter 52 år på søen og 20 års tjeneste er Greenpeace-flagskibet Rainbow Warrior II ved at nå pensionsalderen og skal udskiftes. Vores nye flagskib Rainbow Warrior III bliver et spektakulært skib.

Efter en lang planlægningsfase, kan vi nu endelig se vores drømmeskib tage form - bygget helt i overensstemmelse med vores specifikationer og skræddersyet til at bekæmpe den største trussel mod havene og resten af verden - klimaændringer.

Det er første gang i vores historie, at vi har valgt at bestille et nyt skib i stedet for at renovere ældre skibe. Vi starter konstruktionen af vores nye flagskib til næste år. Skibet vil være klar i løbet af 2011 – under vores 40-års jubilæum.

Rainbow Warrior III bliver bygget primært som sejlskib med mulighed for at udnytte vinden som drivkraft, men den kan også benytte dieselmotor under svære vejrforhold. Mastens design, positionering af sejl og formen på skroget er forberedt til maksimal brændstofudnyttelse. Og varmen fra generatorerne bliver brugt til opvarmning af vand ombord.

Se en kort film om Rainbow Warrior her