Udenrigsminister Lene Espersen og landsstyreformand Kuupik Kleist offentliggjorde i dag Rigsfællesskabets arktiske strategi for de kommende 9 år. Og selvom den blev fremlagt i smukke bygninger på Nordatlantens Brygge, hvor også Greenpeace var inviteret, så er strategien ærgerlig læsning.

I hvert fald hvis man som Greenpeace, mener at Nordpolen og det arktiske hav, der omgiver polen, er et så natur- og klimamæssigt vigtigt og sårbart område, at det bør fredes og gives folkeretslig status som det skete med Antarktis i 1959.

Og det er bestemt ikke, hvad der ligger i regeringens strategi for verdens nordligste plet. Tværtimod vil Danmark kaste sig i front for den griske kamp om Nordpolen, som særligt Rusland, men også Canada, USA og Norge forventes at tage del i.

Med strategien har Danmark afskrevet sig muligheden for at tage ansvar og gå ind i den virkelige udfordring og mulighed; nemlig den der ligger i at arbejde for at nå til enighed om en international bindende aftale, som beskytter den arktiske region mod udnyttelse af olieselskaber og overfiskeri.

I stedet vil Danmark kaste alle kræfter ind på videnskabeligt at påvise, at Nordpolen tilhører os. Og dermed også at alle resurser, der kunne tænke sig at findes i undergrunden omkring Nordpolen. Og det er her det virkelige problem kommer ind i billedet.

For i den nye strategi pointeres de nye ”muligheder”, som klimaændringer og den efterfølgende afsmeltning af havisen giver: øget udvinding af gas, olie og mineraler og nye skibsruter.

Arktis er et af verdens mest følsomme økosystemer, som allerede nu står over for enorme udfordringer som følge af klimaforandringerne. Aktiviteter i Nordpol-regionen i forbindelse med efterforskning af evt. udvinding af olie og jagten på andre resurser vil gøre presset på Arktis endnu større, end det allerede er. Desuden vil det forværre klimaforandringerne, og det vil være umuligt at undgå olieudslip og deraf fuldstændig uacceptable katastrofer.

Derfor bør Danmark bruge sin særstatus i området gennem Rigsfællesskab med Grønland til at sørge for, at det arktiske område bliver fredet og beskyttet mod glubske lande, der ønsker at gennemtrevle den arktiske undergrund for olie og gas, der kun skal bidrage til udledningen af CO2 og dermed en ødelæggelse af klimaet.

I stedet for som nu at lægge os i spidsen for spandet af de glubske lande, der kæmper om Nordpolen.